My Fair Lady

Shay Axford og hans familie var adelige og kendt som de bedste dukkemagere i hele England. Krigen var lige overstået og han var den eneste overlevende fra sin familie, så han havedet skabt en dukke.
Rina var en dukke på størrelse med et admindeligt menneske pige, men hun var ikke en admindelig dukke, selvom hendes krop var i form som en dukke. Hun havde nemmelig en sjæl, et menneske sjæl.

11Likes
49Kommentarer
4455Visninger
AA

2. Dukkemageren

Solen var lige stået op, man kunne se de fredlige stålende lys fra solen, som kom ind over London. Det var december måned en kold men fredfyldt måned, det havdet sneedet i nat så da havdet ikke været ét eneste spor af et menneske som havdet trodt der. Sneen var så hvid og fin, men kold var den, som dette rum. jeg hørte nogle skridt gå nærmere dette rum, døren blev åbnet og en varm luft kom væltende ind i rummet, som var min herre's værksted.

Min herre trådte ind i rummet, og begyndte med det samme med sit arbejde. Han var dukkemager, han var en ung dukkemager, men havdet nu aligevel talent for det og vidste hvad han lavede. Han lavede smukke dukker, hver sin dukke havdet sin egen historie fortalte han mig, selv jeg havdet en historie, men den ville han ikke fortælle mig, når tiden var inde ville han fortælle mig om den. Han havdet altid travlt, lige fra morgenstunden af og til sent om natten, men det var det han ville sagde han, så længe jeg altid var hos ham, ville han aldrig blive ensom. Min herre lavede heller ikke bare dukker til hvem som helst han var nemmelig kongefamiliens private dukkemager. Prinsessen af England Elskede hans dukker, alle hans dukker bliver købt af kongefamilien. untagen én dukke, hun var meget større ind de andre og mere speciel, hun var ikke som de andre, for hun havdet en mere "livlig sjæl", denne dukke var mig.

Min herre holdt ikke af mig men bare siger at jeg var speciel, han forkælede mig somom jeg var hans eget barn med: kjoler, sko, tasker, ja alt! Han var også den eneste som vidste at jeg var en dukke, men for andre mennesker troede alle at jeg bare var et menneske, det var også bedst hvis folk troede på det mente han. I eftermiddags fik vi et brev fra konagefamillien, kunne jeg se da deres royale symbol var stemplet på brevet. "De har fået et brev fra kongenfamillien herre", han stoppede med sit arbejde, vente sig mod mig. "Lad mig høre hvad det nu drejer sig om" jeg nikkede kort, åbnede brevet, hvor jeg fandt et fint stygge papir, foldede det ud og beyndte at læse det op.

"Kære Mr. Shay Axford & Mrs. Rina Violet. I er hermed inviteret til årtes Jule-banket, på slottet. Med venlig hilsner fra kongen & dronningen."

Da jeg havdet læst brevet op, kiggede jeg ned til min herre som sad og tænkte, "hmmm det lyder fint vi skal sikkert ikke noget den dag" sagde han bare og begyndte igen på sit arbejde. Jeg nikkede forstående, nejede og begyndte at går ud og lave aftensmad. Vi boede i et stort hus, næsten et slot. Vi var de eneste der boede i dette store hus, han havdet ikke brug for tjeneste folk, jeg kunne gøre det hele uden at føle mig træt og udmattet. Han var også den eneste som sad og spiste, jeg kunne godt spise men behøvede ikke da jeg ikke mærkede sult, jeg var jo skabt uden føelser.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...