My Fair Lady

Shay Axford og hans familie var adelige og kendt som de bedste dukkemagere i hele England. Krigen var lige overstået og han var den eneste overlevende fra sin familie, så han havedet skabt en dukke.
Rina var en dukke på størrelse med et admindeligt menneske pige, men hun var ikke en admindelig dukke, selvom hendes krop var i form som en dukke. Hun havde nemmelig en sjæl, et menneske sjæl.

11Likes
49Kommentarer
4457Visninger
AA

7. Den kolde morgen.

Sneen skinnede, solen stod klart op over himlen, det var blevet morgen. 

Jeg fandt mig selv liggende på det kolde gulv, rester af blomster var spredt ud over hele værelset, somom der havde været en orkan på besøg i aftes.  Det så ikke ud somom nogen havdet opdaget hvad der var sket her inde. Jeg rejste mig op, den fine hvide kjole som jeg havde på var ikke så hvid og fin længere, der var steder hvor på kjolen hvor man kunne se blomster polmen, hvade sat sig. Jeg tog kjolen af, den var besværlig at få af, da jeg helst ikke villle ødelægge den mere ind den i forvejen var blevet, den aften.

Min Krop føltes kold, da jeg havde taget kjolen af, den eneste jeg havde på nu var en undertrøje, korset og underkjolen. Jeg gik over til sminke boret, trak forsigtigt den første skuffe ud, der lå mit tøj som Shay havde købt til mig, jeg tog det ud af skuffen og tog det med det samme på, den var mere mig. Kjolen var som en dukke's kjole, en lolita.

Den havde store, lange ærmer, så man kunne gå med den om vinteren. Den havde en hvid kravesom bestod næsten også af blånder, som var bundet sammen med en stor perstil farvet   sløjfe. Selve kjolen havde frynser som etager, kjolen blev bundet sammen bag ved ryggen med en sløjfe. Hele kjolen bestod faktisk bare af sløjfer, frynser, blånder i hvid, cream farve og perstil pink, Til sættet havde jeg også sko,strømper, handsker og en sløjfe til håret, det hele máchede til kjolen.

Jeg tog nu kun kjolen og stømperne på, da jeg stadig var indenfor. 

Jeg hørte nogen åbne døren igen, det var nu denne gang en stuepige som trådte ind, hun så lidt chokket ud, da hun så værelset, med alle de blomster som var blevet flået fra hinanden, hun tog så øjene fra sig og kiggede nu på mig lidt bange. "K....Kongen vil gerne tale med dem" sagde hun kort og bukkede sig, jeg nikkede til hende, og fulgte hende. Hun satte hele tiden forten lidt op, for ikke at gå ved siden af mig.

Vi var kommet ned ad nogle par trapper, alt i dette sted var så fornemt og fint, med hvidt marmor, fine lange røde gardiner som hang ved vinduerne, og der var pyntet med blomster overalt. Da vi var gået ned på det nederste trin, stod en masse tjeneste folk, på rad og række og bukkede dybt når jeg var gået forbi dem. Tjenestepigen som havde fuldt mig hele vejen hertil, gav tegn til at jeg skulle gå ind, da vi endelig var stoppet op foran en stor dør, idet hun gik til side for at skulle åbne døren for mig.

Jeg gik ind stille ind, til den store sal som viste sig bag den store dør. 

Salen var smukkere ind det jeg havdet set indtil videre af dette sted. Det var ubeskriveligt smukt der inde. Jeg sværgede at jeg sikkert gik igennem den der men åben mund, så smuk som det var der inde. 

"Du må så være Rina Violet", var der pludselig nogen som spurgte, jeg kiggede op. Da jeg så ham, han var fin i sit hvide og blå sæt, hans stol var udsmykket med de fineste diamanter og gulv som lagt ind i de fineste træ produkt man kunne få. Tænkt at jeg lige nu stod foran ham. 

Jeg nejde dybt og respektfuldt for ham. Det var ham, som Shay havde fortalt en masse om, Kongen. Kongen af Frankirg.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...