Lucifer 2; Blow your mind.

Da Minho's Lucinda holder op med at besvare hans mails, mens Key får en foruroligende mail fra Silla.
Taemin mener de bør tage til Danmark og opsøge Silla for at få hjælp til at finde Lucy. Onew mener det er en god ide men vil gerne have de besøger Danpo. da der kan man finde kylling.
Minho er usikker. Han kender Lucy's lune og hun har før ikke haft tid til at besvare deres mails. Jonghyun mener de skal vente, mens Key syntes det er bedst at tage afsted, så han også kan se sin lyserøde prinsesse Silla

16Likes
301Kommentarer
5301Visninger
AA

19. Raseri i blodet.

Deres, Lucinda og Minho's, magiske øjeblik, deres endelig genforening blev væltet af en fyr der vadede ind gennem Silla's dør. Han var høj, rødhåret med fine små skægstubbe, klare blå øjne. Perfekt plejet hud og læber.

"James'skat, jeg har ledt såå lang tid efter dig." fyren satte hænderne i siden og sendte Lucy et umma-blik. Fyren var veltrænet, men snakkede underligt feminiment.

"Altså Sødeskat, du kan ikke bare tage afsted og lægge din telefon i bilen." Han sendte hende en sur grimasse, for så endelig at se rundt.

"Ååh guud! Hej!" Et stort, sødt smil skød op på de lyserøde læber. "Du må være Silla, det må du bare være!" Han smilte igen og så fra Silla til Key. "Og Key!" Han krammede dem let og hurtigt for så at se kort på Lucy, på drengen i hendes arme. "Taemin! Den lille søde!" fyren ruskede Taemin i kinderne mens han storsmilende så ind i drengen skræmte brune øjne. "Jonghyun og Onew!" Den rødhårede kæmpe krammede begge to, Minho lagde mærke til at fyren flygtigt lod sin hånd glide over Jonghyuns mave. "Uha." han hviskede for så at vende rundt og se Minho lige i øjnene.

"Ååh suk ja, det er så dig som har taget min 'kæreste' fra mig. Men jeg forstår godt min James'dreng. Du. Er. Uimodståelig." Han krammede Minho og til Minho's skræk, gav ham et kindkys og som hos Jonghyun, lod sin hånd flygtigt røre ved hans mavemuskler.

"Vær nu sød ved dem Rargin. Du skræmmer dem bare mere end de er i forvejen." Lucy sendte fyren et sødt irettesættende smil, som efter at have stirret på hende i et stykke tid, sendte hende et blændende smil. "Åh James Skat!" han lavede en underlig håndbevægelse for så at sukke dramatisk.

"De tyrer fra Japan.."

"KOREA!" Silla skubbede Kibum væk for let at slå til Kæmpens skulder, han sendte til svar et pige fnis. "Korea, de tyre fra Korea må da kunne klare en lille mus som mig." Han blinkede sødt til dem allesammen, gav Onew kuldegysninger. Et fnis undslap Taemin som holdt fast omkring Lucy's, han så op på den røde kæmpe gennem Lucy's hårlokker.

"Aigo! Hvor er du bare cute'heden selv!" Rargin lagde armene om Taemin mens han højlydt krammede fyren, Taemin virkede ikke til at have noget i mod det. "Rargin, vær sød!" Lucy bed let af fyren så han stoppede op og så surt på Lucy.

"Ja, ja." Han fjernede sig fra dem og så rundt på de andre. "Jeg er såå sulten, jeg har taget nogle vare med, så kan i rigtig hygge jer mens jeg laver mad." Med de ord jagede han dem ud af køkkenet. Silla protesterede højlydt med backup fra Kibum, men Lucy forsikrede dem at hendes roomie var sindsygt god til at lave mad.

"Er han din roomie?" Silla sendte hende et hævet øjenbryn, "Du har en roomie, som opvarter dig. Altså." Silla snerpede læberne sammen, satte sig tungt, surmulende i sofaen. Key satte sig ved siden af hende mens han sendte Jjonghyun et advarende blik, Jjonghyun lod sig dumpe ned i en stol lidt derfra, han så op i loftet.

"Jeg fandt Rargin over nettet, han manglede en rar roomie der ikke havde noget imod han var homoseksuel, jeg manglede en roomie der gad lave mad og gøre rent. Hvem er bedre til det end en homo?" Lucy smilede for sig selv.

"James'skat, altså, det sprog sødeskat, det sprog!"

Lucy lo let af Rargin's stemme, "Han er rar, Silla du vil elske ham når han rigtig folder sig ud."

Taemin trak Lucy med ned i sofaerne, Minho satte sig ved hende lod let en arm glide bag hendes nakke for at ligge sig om hendes skuldre, han tøvede lidt, han vidste hvilket blik der ville komme hvis hun ikke brød sig om det.

Men det kom ikke, hun sendte ham istedet et par usikre, men smilende øjne.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...