Lucifer 2; Blow your mind.

Da Minho's Lucinda holder op med at besvare hans mails, mens Key får en foruroligende mail fra Silla.
Taemin mener de bør tage til Danmark og opsøge Silla for at få hjælp til at finde Lucy. Onew mener det er en god ide men vil gerne have de besøger Danpo. da der kan man finde kylling.
Minho er usikker. Han kender Lucy's lune og hun har før ikke haft tid til at besvare deres mails. Jonghyun mener de skal vente, mens Key syntes det er bedst at tage afsted, så han også kan se sin lyserøde prinsesse Silla

16Likes
301Kommentarer
5298Visninger
AA

23. Med eller uden ost?

~ Minho’s synsvinkel~  

De havde planlagt det hele, Silla og Key, og jeg havde egentlig bare stået, set undrende på dem.

Silla, min kære Lucinda’s bedste veninde, havde sendt hende en besked med at de ville komme.

Men så vidt jeg kunne regne ud var det ikke det de havde tænkt sig.

”Hør hvad vi gør, Minho, vi giver dig pizza bud uniformen på, også får du lov til at på flotteste, mest sexede vis at tage op til Lucy. Når du først står udenfor hendes dørtrin så kan hun ikke sige nej.”

Silla trissede pænt rundt. Hun havde sendt Key hen efter pizza, og var nu i gang med at finde en uniform frem fra et af hendes lyserøde skabe.

”Du skal bruge hundehvalpeblikket.” Jonghyun klemte sig forbi Taemin som stod tæt op af en stol og surmulede.

Den lille fyr stod med underlæbens skudt frem, tavst stirrede han på dem alle sammen. Han ville også besøge Lucy. Jonghyun klappede Taemin blidt på kinden, vendte sig om og smilte til mig.

”Minho, det virker hver gang. Eller vil du hellere have jeg tager af sted. Lucy kan nok ikke se forskel på os når jeg har pizza bud kostumet på. Det er så kinky! Det frække, charmerende, uimodståelige …”

”Ja, tak Jonghyun. Jeg tror sagtens at Lucinda kan se forskel på os to.” Jeg vrissede surt af ham. Jonghyun kunne rigtig godt lide Lucinda, men det var overfladisk. Jeg tror, hvis jeg virkelig skal være ærlig, at det kun er Silla, Onew og jeg som ved hvordan Lucy er.

Hun er kærlig, omsorgsfuld, ærlig, trofast, sød, hun var jo perfekt.

”Jonghyun, du skal passe på vores hyung, han er allerede såret i forvejen.” Onew hviskede til Jonghyun som sikkert surmulede over at jeg vrissede af ham.

Silla kom trissende ude fra badeværelset. ”Tag det på Minho. Det skal nok gå.”

Hun kastede tøjet i armene på mig, mens hun lidt fraværende begyndte at glatte den lyserøde dug. ”Træk i det Minho. Du ser sikkert rigtig godt ud i det.” Hun så op på mig, hendes øjne var som stjerner, men døde i forhold til hvordan Lucy’s kunne gnistre.

Jeg bed mig i læben. Kunne man godt blive afhængig af en piges øjne?

Med små, rystende skridt gik jeg ind på hendes perlemor badeværelse. Lyserøde stearinlys og små sten i alle farver glimtede inde på det store badeværelse.

Jeg lagde de nye jeans, pænt foldet sammen så Key ikke fik et anfald, på kanten af vasken. T-shirten som jeg havde fået af Onew i fødselsdagsgave foldede jeg ligeså sammen og lagde oven på bukserne.

Jeg så lidt på skjorten. Rød og orange med et lokalt pizzeria navn broderet på ryggen, brystlommen og ærmerne. Bukserne havde samme kedelige orange røde farve. Jeg trak dem på, fandt ud af de var lidt for store, så jeg fandt i en skuffe en livrem.

Et øjeblik så jeg på mig selv i spejlet, i det store hjerteformede spejl. Jeg lignede ikke mig selv i det her tøj, slet ikke.

Et øjeblik hæftede mine øjne sig på den fremmede fyr i det hjerteformede spejl. Hans brune øjne var nervøse, de stirrede bedende tilbage på ham, hvad bedte de om? Håret var uglet af at hånden blev kørt nervøst igennem det. Drengen i spejlets hjerte var blevet flået fra hinanden, samlet og varmet sammen igen for så atter at blive revet fra hinanden igen.

Drengens hjerte var blevet flået, stampet, revet og mast af én person, af én helt speciel person og denne specifikke person havde ligeledes samlet hjertet op og lappet det sammen, pustet på det, strøget det kærligt og varmet det til en helhed igen.

Drengen i spejlet.. Var mig?

”Er du druknet i toilettet eller hvad Minho?” Onew bankede let på døren ind til badeværelset. Jeg så kort på døren for så at smile til drengen i spejlet.

Jeg ville gøre noget drengen i spejlet aldrig ville gøre. Jeg ville være den rapper som jeg vidste at Lucy var faldet for og samtidig ikke kunne udstå, men rapperens selvtillid og moves ville blive lagt over på et pizzabud.

Med et skævt smil på læben åbnede jeg døren for at se ind i Onews ansigtsudtryk, han så undrende på mig. Sikkert smilet der gjorde det.

”Ved du hvad, min kyllingespisende ven? Jeg ved hvordan jeg får Lucinda til at indrømme at det er mig hun vil være sammen med. Og ikke den underlige italiener!”

Onew så lidt undrende op på mig, for så at kigge rundt inde på badeværelset. Jeg sendte ham et fornøjet smil for at spadsere let ud i køkkenet til de andre.

”Jeg syntes altså stadig at jeg ville se bedre ud i pizzatøjet end Minho.” Jonghyun mumlede lidt små surt for sig selv. ”Du skal have kasketten på.” Silla kom tullende i de lyserøde stiletter der klikkede rytmisk når hun gik over gulvet.

Key kom ind af døren med pizzaæsker balancerende på armen. ”Her søde!” Hans øjne faldt på lille Silla, som smilte varmt til ham. ”Superb min prins! Kører du charmøren til Lucys dør eller skal jeg?” Key smilte, så kort på mig for så at lægge armene om hans prinsesse. Han så med sine funklende katteøjne på den pige, der rødmede da han kyssede hende på panden. ”Det skal jeg nok gøre.”

Jeg nåede ikke at sige farvel til resten, ej heller fik de lov til at råbe held og lykke, før Key jog mig ud i Sillas lille bil. Men bilen trillede mod vores mål, Lucy’s lejlighed.

”Ved du hvad du vil gøre?” Key parallel parkerede den lille bil ikke ret langt fra Lucy’s lejlighed. Hans knoer var hvide af at knuge hårdt om bilens rat.

Jeg nikkede ja til hans spørgsmål.

”Godt. Held og lykke Minho.” Han klappede mig på skulderen rimelig stift.

En tåre krogede sig i hans øjenkrog da jeg, med kasketten godt nede i panden og pizza på armen gik mod Lucindas lejlighed.

Jeg trykkede på opkaldsknappen op til lejligheden da jeg endelig stod foran døren. Silla havde brugt det meste af sin tid på at lære mig at udtale ’Pizza’ korrekt. Det var nu så rimeligt at Silla var sikker på at Lucy ville tro jeg var en ’Perle’ som kom med den. Hvad hun så mente med det, det..

”Lucinda James og Rargin Hecox, Ja?” Stemmen fra anlægget var træt og virkede ikke oplagt.

”Pizza?” Jeg bed mig selv i læben i ren spænding.

”Bare kom op.” Hun virkede så fraværende og anede vist ikke uråd.

Døren summede stadig da jeg var på vej op af trappen. Jeg måtte flere gange stoppe op for at trække vejret, kontrollere mig så jeg ikke ødelagde overraskelsesbesøget ved at være for ivrig.

Jeg trak vejret dybt ind inden jeg bankede på døren.

En række låse blev åbnet på den anden side. Jeg kunne næsten ikke trække vejret da hun åbnede døren. Mit hjerte var ved at hoppe ud af mit bryst da hendes blik kort strejfede mig.

Hendes blik var.. Tomt? Ikke en eneste gang vidste de en gnist af genkendelsens lys.

”Kom ind. Jeg henter lige min pung. Sæt dig ned.” Hun gik fraværende ind i det næste rum for lidt efter at komme tilbage med en lilla pung med et sort dødningehoved på.

”Hvad..?” Hun så op på mig med en spørgende mine for så at, rent ud sagt, se forbløffet på mig.

Jeg smilte til hende, mens hun stadig så lige forbløffet på mig.

”Hej.” Jeg lagde hovedet på skrå som jeg vidste hun ikke kunne stå for.

Smilte et let frejdigt smil. Hun så stadig lige forfjamsket på mig for så stille at fremstamme:

”Hej..?”  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...