Kunsten At Holde På En Hemmelighed 2: Frygten

Alyson og Erics forhold bliver sat på en hård prøve, da Eric er tvunget til at tage på en date med en af sine kolleger, for at få hende til at holde på hemmeligheden.
Derudover frygter Alyson for sit venskab med sin bedste veninde Clary, og er fortvivlet over at hendes venskab med Courtney tilsyneladende er smadret helt.
To'er til Kunsten At Holde På En Hemmelighed: http://www.movellas.com/book/read/201109050119574412

86Likes
591Kommentarer
14118Visninger
AA

2. Midnatstur

OBS! Indeholder seksuelt materiale!
____________________________________________________________________________
"But I set fire to the rain,
Watched it pour as I
touched your face,
Well, it burned while I cry
'Cause I heard it screaming
out your name, your name!
When laying with you
I could stay there.
Close my eyes.
Feel you here forever.
You and me together.
Nothing is better."
- Set Fire to The Rain - Adele

Min mor råbte godnat ind af døren til mit værelse omkring klokken ti, og så var min opgave ellers at vente på at mine forældre var faldet i søvn, og så snige mig ud.
Klokken halv tolv sneg jeg mig ud på gangen, og kiggede ind i gennem sprækken i døren. Både min mor og far sov fredfyldt.
Jeg sneg mig tilbage på mit værelse, og lukkede forsigtigt døren efter mig. Min bikini havde jeg allerede lagt frem, imens jeg havde ventet, så der var ikke meget andet at gøre, end at finde en løs kjole også, og smide den ned foran huset. Og så ellers skifte tøj.
På trods af at sommerferien kun lige var slut, havde min bikini allerede samlet et uhyggeligt lag støv. Det kunne kun være på grund af den enorme mængde tid jeg havde brugt sammen med Eric denne sommer, sjældent i nærheden af en swimmingpool. Nu jeg tænkte over det, havde jeg aldrig set ham i badetøj. I bar overkrop til gengæld… Det var muligvis sket et par gange.
Mine elskede, men en anelse slidte hvide kilehælssandaler, hvis hæl var lavet af siv, fløj med ud i farten, og landede på den cremefarvede kjole der allerede lå på fliserne nedenfor vinduet.
Det var ikke første gang jeg takkede Gud, og hvem der elles måtte lytte, for at jeg havde fået værelse med udsigt over haven, og dermed poolen. Vores dyre, eksklusive villa, sørgede imidlertid for de høje vinduer, hvor specielt et, egnede sig perfekt til at springe ned i poolen fra. Vinkel, og afstand var perfekt, så det eneste man behøvede at gøre, var at lukke øjnene, og springe. Og takke dem der i sin tid havde udgravet poolen, for at have gravet den mindst fire meter dyb.
Jeg listede over og skubbede vinduet op. Det var nok det eneste vindue i huset, der ikke knirkede. Nok mest, fordi det aldrig rigtig nåede at sætte sig fast. Det vidnede måske om lidt fra mange uautoriserede, natlige gåture.
Da det stod vidt åbent, stillede jeg mig op i vindueskarmen med spredte ben, og forsøgte så vidt muligt at stå fast. Den varme sensommernats brise, blæste omkring mig, og fyldte hele mit værelse med en velduftende blød vind. Jeg tog en dyb indånding, samlede benene, og lukkede øjnene. Og så sprang jeg.
Beslutningen om at springe, er som alle andre beslutninger, altid det værste. Når beslutningen først er taget, udfører man den bare. Sådan er det også med at springe ud fra et vindue. Når ens fødder først har sluppet karmen, er der alligevel ingen grund til at tænke over det. Der er ingen vej tilbage, uanset hvad man gør.
Alligevel turde jeg ikke åbne øjnene, og kigge på vandet, der kom hastigt imod mig. Den fejl havde jeg lavet en gang, og det havde resulteret i at jeg gik i panik, og sprællede med arme og ben, så da min krop endelig kolliderede med vandspejlet, sank jeg dybt ned, og slugte en halv liter vand.
Jeg var ikke ligefrem interesseret i en gentagelse.
Da det kølige vand ramte mine udstrakte arme, begyndte jeg allerede at sætte kursen mod vandoverfladen. I to svømmetag var jeg over vandet, og på vej ind til kanten.
Jeg trak mig let og elegant op, og nærmede mig mit tøj, der lå under et andet vindue. Hvis jeg havde smidt det ud fra hvor jeg var hoppet, kunne jeg ligeså godt være sprunget med det på.
Jeg rystede hele kroppen, meget lig en våd hund, før jeg samlede det op i en hånd, og begyndte at gå mod lågen. Hvis jeg bare ventede fem minutter, ville jeg være tør nok til at kunne trække kjolen på.
Foran mig tonede den ødede gade frem, kun oplyst af de hvide gadelygter. Jeg spankulerede stille og roligt af sted, og kiggede nysgerrigt rundt på de ellers så velkendte huse og haver, som fik en helt anden aura i mørket. Mystik var ellers et ukendt begreb i denne del af byen, men om natten, slog det ukendte rod, bag de skyggefulde træer, og høje murer, hvor man aldrig vidste hvad der mon kunne være.
Mange ville måske se det som utrygt. Anderledes. Jeg kunne ikke lade være med at se det smukke i mystikken, og dens dybder.
Allerede ved det første gadehjørne kunne jeg trække kjolen over hovedet, og tog også her skoene på. Så skulle jeg bare gå i godt et kvarter endnu, så var jeg inde ved centrum, og så omkring fem minutter, til jeg var i Erics kvarter. Hvis han var faldet i søvn, slog jeg ham ihjel. Uheldigvis havde jeg glemt min telefon i farten, så jeg kunne ikke ringe og vække ham, hvis han ikke åbnede døren. Under alle omstændigheder, hvor skulle jeg så egentlig have gjort af den, hvis jeg skulle have den med? At smide den en etage ned, så den kunne lande på min kjole, kunne den muligvis overleve, men kun hvis den så rent faktisk landede på det bløde stof. Og hvis jeg sprang med den, havde den vist alligevel overlevet den fugt den kunne klare.
Jeg gik lidt, glemte tiden, og bare dagdrømte. Om Eric. Om hvordan tingene ville være, hvis han aldrig havde vist sig at være min lærer. Hvordan Courtney stadig ville være min veninde, og jeg stadig aldrig ville have tvivlet på Clary.
Og om hvordan vi ville kunne skilte med vores forhold alt det vi ville. På mange måder ville jeg ønske at det var sådan. Men alligevel. Kærlighed lever af modgang, så hvis der aldrig havde været noget imod os, ville vi så stadig være sammen? Og i så fald, ville jeg så være så vildt og vanvittigt forelsket, som jeg var nu?
Tanken om at jeg aldrig havde slået op med Niclas strejfede mig også. Så var jeg ikke gået ind på den café den dag. Jeg ville med stor sandsynlighed stadig have en jævnaldrende kæreste, og et absolut problemfrit, men også kedeligt forhold. Jeg ville være gået ind til engelsk den første skoledag, sladret med Clary om den nye, lækre lærer, og derefter have glemt alt om ham, når Nick havde hentet mig på parkeringspladsen.
Tanken virkede næsten uudholdelig.
Pludselig kunne jeg ikke vente længere på at se Eric, så jeg bøjede mig ned, og tog mine sko af. Hvor jeg før havde spadseret stille og roligt ned af gaden, løb jeg nu i et jævnt tempo, og var ved centrum allerede to minutter senere. Yderligere et minut eller to senere, stod jeg forpustet foran Erics dør. Note til mig selv; dyrk mere motion.
Jeg placerede fingeren på ringklokken, men nåede ikke engang at trykke, før en summende lyd, fortalte mig at jeg kunne åbne døren.
Da jeg havde vandret op af trapperne, og kom til hans dør, var den selvfølgelig allerede åben. Eric stod og lænede sig op af dørkarmen, med min taske i hånden.
“Miss Condie,” hilste han drillende, med et skævt smil på læben, og rakte mig tasken.
“Årh, hold kæft,” var min bedste kommentar, da jeg gik, mod ham. I samme øjeblik som min hånd ramte hans bryst, lagde han armene omkring mig, og trak mig beskyttende med ind af døren, som han smækkede efter os.
“Hvad så smukke? Man kan jo i det mindste prøve at holde på formerne, men at opføre sig ordentligt er ikke helt nemt, med en så smuk pige foran sig,” mumlede han forførende.
“Jeg vil gentage mig selv, og sige, årh, hold dog kæft, og tilføje, så kys mig dog din idiot!”
Jeg lo eksalteret, da det viste sig, at det ikke var noget jeg skulle sige to gange.
Tasken forlod hans greb, og landede med en dump lyd på gulvet, i samme øjeblik, som min ryg, for anden gang på tre dage, ramte døren. Han krop mod min, fik mit blod til at koge af begær, og mit hjerte til at hamre af sted med hæsblæsende fart.
Vores læber mødtes, i et dybt, hedt kys. Det føltes som om jeg ikke havde set ham i dagevis, selvom vi sidst havde været sammen i eftermiddags.
“Nu?” hviskede han mod mine læber, med en blanding af tvivl og lyst strålende ud fra hver eneste tone i det korte enstavelsesord.
Jeg nikkede bare, med begæret lysende ud af hele min krop, og nåede knap nok at gribe fat i hans skuldre, før han løftede mig op. Jeg lukkede benene om hans talje, og han bar mig ubesværet ind mod sengen. Mine læber forlod ikke hans et øjeblik.
Han smed mig hårdt på sengen, og bar sig på en eller anden måde ad med at komme af med sin skjorte, før jeg nåede at lægge mig op på albuerne.
Med øjnene sugede jeg begærligt synet af hans velproportionerede overkrop til mig, mens han gengældte mit lystne blik.
Så var han over mig, med alt sit opsparede begær. Hans læber angreb ivrigt mine, mens hans hænder aggressivt hev kjolen af mig.
Derefter fortsatte han sine kærtegn ned af min hals, og videre ned til mit kraveben, hvor han efterladte et sugemærke eller to, og videre ned til mit bryst. Den stadig fugtige bikini top var nem at få af, åbenbart, for jeg nåede knap nok at bemærke at han rev den væk, hvor han begyndte at kærtegne mit bryst, med sin ivrige mund.
Hans tunge cirkulerede om min ene brystvorte, og jeg stønnede vellystent, og hev ivrigt i hans hår.
Han sukkede, og fortsatte uden for mine hænders rækkevidde, ned ad min mave, og ned til kanten på min bikini. Drillende bed han fat i dem, og trak, så de langsomt, meget, meget langsomt, gled af.
En stærk trang til at skrige af ham over hans bevidste langsommelighed overvældede mig, men jeg tog i stedet en dyb, skælvende indånding, netop som hans tunge blidt berørte min klitoris.
“Bliv ved,” stønnede jeg, efter meget kort tid.
Jeg indrømmer gerne, jeg var ikke jomfru, men dog havde jeg aldrig været sammen med nogen, der var mere erfaren end jeg selv. Det det var Eric, uden tvivl.
Og den erfaring var fantastisk!
“Så heldig er du ikke,” lo han stille, og trak sig væk, kun for i stedet at lade en finger glide op i mig. Nydelsen løb igennem min krop næsten øjeblikkeligt, og blev kun forstærket, da han pressede endnu en finger op, og begyndte at pumpe ud og ind.
Han stoppede kort efter, og ramte på en eller anden måde, det præcise tidspunkt hvor jeg ikke var kommet endnu, men var uhyggeligt tæt på.
Der satte han sig op, og åbnede langsomt sine jeans, og trak dem af. For første gang nogensinde så jeg han nøgen, og jeg besluttede mig for bare at nyde synet.
Endnu engang fandt hans læber mine, da han lagde sig ved siden af mig, og trak mig ind i en tæt omfavnelse.
“Er du helt sikker?” spurgte han tøvende. I hans øjne rasede en dyb konflikt af bekymringen for mig, og lysten til at ignorere alt andet, og bare tage mig.
I stedet for at svare, lod jeg mine kys tale for mig, og efter to sekunders intense kys, pressede han sit underliv en anelse tættere på mit, greb mine hofter, og trængte ind i mig.
Sex er godt. Sex er dejligt, hedt, lidenskabeligt, og absolut fantastisk. Man aldrig havde jeg oplevet denne stærke overbevisning om at det måtte være det rigtige jeg gjorde. Ikke på kort sigt, men at dette var en vigtig detalje i det store perspektiv.
Langsomt og blidt pumpede han ind og ud af mig, trykkede mit underliv tættere op af sit, for hver gang han trængte ind. Et kor af støn fyldt rummet. Og det samme gjorde vores fælles udbrud, da vi kom, fuldstændig synkront.
“Jeg elsker dig,” hviskede han gispende i mit øre, og trak sig ud.
______________________________________________________________________________
Her har I det kapitel der har været aller sværest at skrive... Guess why? -.-
Nå, men glædelig jul guys, dette er min, en anelse forsinkede julegave til jer! :D
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...