Oh My Gosh! 2

Rin er gravid med Minhos søn. Hvad skal hun gøre? Få en abort eller ej? Og vil popstjernen Minho overhovedet kendes ved barnet? Rin er end ikke voksen, så hun aner ikke, hvad hun skal gøre, og Minho bor jo på den anden side af planeten. Det bliver blot værre, når SHINees fans finder ud af det, og for ikke at tale om Rins meget strenge far... Det er tider som disse, hun ville ønske hendes mor stadig levede.

166Likes
805Kommentarer
19544Visninger
AA

17. Det er en...

Jeg lå på briksen inde ved en af sygeplejerskerne, da vi var kommet ind til lægehuset. Minho sad ved min side, imens sygeplejersken fandt apparatet frem, så vi kunne se vores barn, som lå inde i min mave. Jeg så på Minho med et lille smil, jeg var altid lidt nervøs når jeg var inde ved lægen. Jeg var ikke specielt tryg, derfor ville jeg også have Minho med mig.

”Lad os så se på barnet, skal vi?” spurgte sygeplejersken med et varmt smil, da hun lagde et apparat mod min mave. Det var et kamera, som kunne se gennem min mave, og viste billedet af barnet på en lille skærm, som stod ved siden af sengen.

Skærmen viste et lille barn, som lå i fosterstilling, selvfølgelig. Det var lidt utydeligt hvad det helt præcist var, men vi kunne i hvert fald se et lille barn. Sygeplejersken smilede til os, og bare billedet af barnet, gjorde mig helt glad. Først der gik det egentlig helt op for mig, at jeg havde et barn i min mave, og at jeg snart skulle være mor.

”Jeg er så glad,” hviskede jeg til Minho og så på ham. Han smilede varmt til mig og tog min hånd. Han kyssede blidt min kind med et smil.

”Det er jeg også,” sagde han lavt.

”Det ser ud til, at I får jer en søn,” sagde sygeplejersken, og Minho og jeg rettede vores blikke mod hende, med store smil.

”En søn? Det er fantastisk!” sagde jeg. Jeg var så glad på det tidspunkt, og følte virkelig, at intet kunne ødelægge mit gode humør. Jeg og Minho skulle snart være forældre, og det var så utroligt. Jeg var ikke ret gammel, det var Minho heller ikke. Vi havde ingen erfaring hvad angik opdragelse og børnepasning, men vi tog det, som det kom. Jeg håbede sådan, at vi blev nogle gode forældre, og at det blev accepteret af Minhos og SHINees fanbase.

Jeg ville så gerne blive accepteret af alle de SHAWOLs… Jeg turde bare ikke fortælle det til omverdenen endnu. Jeg var så bange for, at jeg skulle miste barnet ved et uheld, hvis nu nogle fans kom til at hade mig for det her, og de forfulgte mig hvor end jeg gik.

Den slags fans fandtes jo! Det var ingen hemmelighed.

 

”Nu kan vi for alvor begynde at få købt ting til vores søn,” sagde Minho da vi kom ud fra lægehuset igen. Jeg grinede lidt da han kyssede min kind endnu engang. Vi kunne købe ting til vores barn, men vi havde stadig et problem…

”Minho?” spurgte jeg og stoppede op midt på gaden. Det samme gjorde Minho. Han vendte sig mod mig og lagde sit hoved lidt på skrå.

”Hvad er der?” spurgte han. Jeg bed mig i min underlæbe, og turde ikke rigtigt se ham i øjnene. Jeg vidste ikke, om han ville blive sur over det, eller ej… På den anden side, det var jo Minho. Der skulle meget til, før han blev sur.

”Eh… Der er jo ikke rigtigt plads i lejligheden til et børneværelse, så…” mumlede jeg lavt, imens jeg fortsat havde mit blik rettet væk fra ham. Han smilede varmt og nussede mit hår.

”Du har ret… Jeg har allerede tænkt på, at vi nok skulle se at flytte for os selv,” sagde han. Jeg så straks på ham, en lille smule overrasket over hans svar.

”Men Minho! Vil du ikke savne at bo hos SHINee? I er jo en gruppe, og sådan…” mumlede jeg og rødmede svagt.

 

”Jeg kan nok ikke være hjemme hele tiden, da jeg stadig skal være med SHINee nogle gange. Men jeg lover, at det nok skal gå, okay? Vi skal være en rigtig familie,” sagde han. Hans ord, gjorde mig virkelig glad, og jeg kunne ikke holde mig fra, at omfavne ham tæt ind til mig. Jeg smilede stort og lukkede mine øjne, imens mit hoved var lænet mod Minhos skulder. Jeg kunne mærke, at han lod sin hånd glide ned fra min skulder og ned på min mave, der stadig kun var en lille bule.

”Tak, Minho… Det gør mig så glad,” hviskede jeg lavt. Han omfavnede mig stramt, og jeg var så glad, at jeg ikke lagde mærke til de folk omkring os. Jeg lagde ikke mærke til dem, der stod på afstand. Skjult. Og blitzede med deres kameraer…

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...