Hader du mig 3 - Justin Bieber

Et nyt år er startet og Roselynn og Justin er ikke kærester. Aldrig før har de begge været så ulykkelige til interviews, prisuddelinger, og til koncerter. I flere uger, har man ikke set ét eneste smil på deres læber. Tiden må bare vise, om Selena snart finder ud af, at verden har gennemskuet hende, og om Taylor finder ud af, at Roselynn endnu en gang, ikke elsker ham. Kærlighed, utroskab, tårer, smil, irritationer, og måske flere ægteskab - er ord nok, til at beskrive Roselynn og Justin.

25Likes
44Kommentarer
3952Visninger
AA

3. Starstruck

"Der er ingen andre end dig - det ved du jo."

Jeg var taget til en feste hjemme hos min kæreste, Taylor. Jeg havde mulighed for at snakke med Josefine og Simone igen, det var jo dejligt. Jeg var lige trådt ind i huset, og nåede lige at kigge mig omkring, inden Caitlin fik mig lagt ned på gulvet. Jeg rejste mig grinende op, og krammede Caitlin igen. Jeg havde løst hår, og en cocktail-kjole på, med lilla flænser. Jeg havde mest lilla kjole, det var så også den farve, der passede bedst til mig. Længere henne, kunne jeg skimme Josefine og Simone snakke sammen, ved en bar, og Taylor komme hen imod mig. Jeg kyssede ham på munden, kort efter han havde sagt hej. Sammen gik vi hånd i hånd, ind til der hvor festen var. Der var dekorationer overalt, - gulvet, loftet, væggene og endda på gæsterne. Henne i hjørnet, var der en bar med en masse drinks. I midten, var der et kæmpe dansegulv, og et stort musikanlæg ved væggen. Det var lang tid siden, jeg sidst havde festet. Jeg savnede det dog ikke spor, på trods af det er så sjovt. Jeg havde aldrig prøvet at blive stiv, i hvert fald ikke hvad jeg kan huske af. Jeg har måske prøvet at blive fuld, men aldrig stiv. Jeg kunne skimme mennesker hist og her, drikke sig fulde og fjolle rundt. De fleste af dem var drenge, der så bagte på pigerne. Det var klamt. "Hej smukke," kunne jeg høre en sige bag mig. Jeg vendte mig om, og så ind i nogle krystalblå øjne, dog var omridset af øjnene rødt. Det var en dreng, lidt ældre end mig. Han havde blond hår, og var ret spinkel. Jeg kiggede op og ned af hans krop, for at studere ham grundigt. Jeg kunne pludselig mærke en kold rystende hånd på min balle, der kørte rundt. Jeg skar tænder, og skubbede drengen væk fra mig. "Generer han dig?" Jeg kunne genkende den pigede stemme, fra en pige, jeg havde hørt nogle par gange før.

"Du ved godt jeg elsker dig, ikke?"

Simone kom gående hen imod mig og drengen, og fik skubbet drengen væk fra mig. Efterfølgende, kom Josefine løbende hen til os, og hilste på mig. Mig og Simone hilste også hinanden. Det føltes dejligt at se dem, men også lidt hårdt, fordi sidst jeg så dem, var mig og .. du ved, stadig sammen. De trak mig ind på dansegulvet, og tvang mig til at danse. Det var ikke altid jeg ville danse, fordi jeg var egentlig ikke så god til det. Jeg var okay til en stille og rolig dans, der måske var lidt romantisk, men aldrig de hurtige nogle. Der var grunde til, at jeg ikke lavede en perfekt performance på scenen, når jeg lavede koncerter. Men mine fans var underholdte, det var jo det vigtiske for mig. Der var blevet sat en dansesang på, men jeg orkede virkelig ikke at danse. "Kom nu!" bad Simone, og prøvede at få mig til at bevæge mig, bare en smule. Jeg drejede mit hoved hen imod baren, hvor jeg så en dreng, med brunt hår. Det fik mig til at tænke på .. Ingen. Jeg rullede med mine øjne, og kiggede tilbage på Simone, der hev i mine arme, desperat efter at få mig til at danse. Lige da jeg overgav mig, blev der sat en stille sang på. Det var dog kun musik - og det gjorde mig forvirret. Pludselig kunne jeg dog hører en stemme jeg havde hørt før. Alt lys blev slukket. Pludselig kom der i den anden ende af rummet lys, og en menneskeskikkelse dukkede frem. Jeg kunne genkende person med det samme - Chris Brown, men jeg vidste han ikke var alene, da han begyndte at synge. Tæt på ham, stod der nu en anden, hvis blik var rettet mod mig. Kunne den dreng dog ikke stoppe?

"Du må aldrig nogensinde forlade mig. Jeg kan ikke leve uden dig.. Du er min inspiration."

Hans øjne, fortyllede mig som altid. Jeg kunne ikke stoppe med at kigge på han, ligesom alle andre. Jeg lyttede ikke engang til teksten, jeg kiggede kun på ham, fordi det var det eneste der interesserede mig. Da sangen slukkede, kunne jeg mærke et vindpust, og en velklædt Taylor løbe hen imod Justin, og blive helt rød i hovedet. Jeg kunne fornemme jeg skulle gøre noget, men jeg var som fryset fast til jorden. Lige som jeg troede, at vi begge to var kommet videre. Dukkede han op til Taylor's fest? Taylor - min kæreste. Var det virkelig så svært at fatte, at han skulle holde sig væk fra mig?! Jeg kunne hører og se, at Justin slet ikke sagde noget. Han iagttog bare Taylor råbe ad ham, og nogle gange skubbe til ham. Hvis det endte med at blive en slåskamp, skulle jeg gøre noget, men indtil videre var der ikke sket noget forfærdeligt. Jeg løb dog hen imod drengene, og skubbede dem væk fra hinanden. Jeg startede med at kigge Justin ind i øjnene, og jeg havde også tænkt mig at kigge ind i Taylor's, men noget fik mig til, ikke at slippe mit blik fra Justin. Det at se ham igen, efter så lang tid, var fantastisk. Jeg hadede ham, det gjorde jeg virkelig, men det var alligevel dejligt at se ham igen. At endnu en gang få dedikeret en sang til lille mig. "Fint, så holder jeg mig fra hende. Det er bare sådan, at når jeg er forelsket i en pige, kæmper jeg for hende." Var han forelsket i mig?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...