Good or bad luck?

Engle pigen som går under sit kunstnernavn Lara, får en kæmpe chance. Da SM Entertainment, tilbyder hende en plads i SM Town, som en del af den store ’SM familie’, lige på samme tid som den store årlige kpop festival concert skal holdes. Sammen med hendes bedsteven meranii, må de prøve at holde på hendes hemmelighed. men hvad sker der så hvis berømte og smukke drenge forelsker sig i hendes engle-udseende? Opdager de mon hendes hemmelighed?
(tak for hjælp til mekani unni<3)

19Likes
248Kommentarer
6122Visninger
AA

13. regnen der faldt, således tåren.

Laras p.o.v.

Jeg kiggede væk fra den smukke dreng, og fokuserede på isen igen, sikke en pinlig situation. Jeg blev meget overrasket da han sagde "ehm.. mianhae, tag du den bare.." "aino.. ehm.. lad os dele den?" foreslog jeg, jeg var nok lige så overrasket over hvad jeg lige havde sagt, som han var. "ehm.. okay, men lad mig i det mindste betale?" spurgte han. Jeg kunne ikke sige andet en "okay.." Han tog isen og gik op for at betale.

 

Minhos p.o.v.

Jeg var i en butik med key og taemin for at handle ind. De dovne onew og jongie var blevet hjemme. Jeg ville nok også helst ligge og sove lige nu, men taemin havde overtalt mig til at tage med, ved hjælp af hans super 'puppy face'.

Vi var i frost afdellingen, da jeg pludselig så noget. Udenfor vinduet i butikken, sad en pige der lignede Lara på en prik, sammen med en dreng. En dreng jeg var sikker på at jeg havde set før. Hvorfor havde jeg det pludselig sådan? Det var en mærkelig og forfærdelig følelse, det føltes som om rotter var ved at æde mig op indenfra. Jeg var jalous. Jalous som aldrig før.

De sad sammen og delte en is. Stemmning så ud til at være ret så akavet. Indtil drengen sagde noget, så Lara flækkede af grin. Efter det gik samtalen vist godt. Deres munde bevægede sig meget, undtagen på øjeblikke hvor deres øjne mødtes, og de begge kiggede den anden vej. Jeg vendte ryggen til, mens mine øjne febrilsk prøvede at fatte hvad jeg lige havde set. En tåre gled langsomt ned af min kind.

"kommer du Minho" kunne jeg høre taemin sige på den anden side af en hylde. "nej.." hviskede jeg, mens jeg pludselig ikke kunne andet end at løbe alt hvad jeg kunne. Løbe ud af butikken, i samme øjeblik begyndte det at regne, men jeg stoppede ikke med at løbe før jeg var nået hele vejen hjem...

 

Laras p.o.v.

Mig og Jungmin snakkede længe og godt. Hver gang han smilede, kunne jeg ikke lade være med også at smile. Hans smil var kønt.

Pludselig begyndte det at regne. Jeg kiggede irreteret op. Nu ville alle mine varer jo blive våde. "Jeg har en paraply, skal jeg følge dig hjem?" spurgte Jungmin sødt. "dae, kamsamida" smilede jeg tilbage til ham.

Vi gik langsom afsted, mod SM Town, jeg kunne ikke lad vær med at tænke på de mange rare og smukke mennesker jeg nu kendte. Problemet var bare at mit hjerte havde opført sig mærkeligt på det seneste.

Måske savnede jeg bare mine gamle venner, altså dem i himlen, skulle jeg tage på besøg hos dem?...

det var hvad jeg håbede var galt, men inderst inde, for langt inde til at jeg kunne høre det, ringede kærlighedens klokker.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...