Good or bad luck?

Engle pigen som går under sit kunstnernavn Lara, får en kæmpe chance. Da SM Entertainment, tilbyder hende en plads i SM Town, som en del af den store ’SM familie’, lige på samme tid som den store årlige kpop festival concert skal holdes. Sammen med hendes bedsteven meranii, må de prøve at holde på hendes hemmelighed. men hvad sker der så hvis berømte og smukke drenge forelsker sig i hendes engle-udseende? Opdager de mon hendes hemmelighed?
(tak for hjælp til mekani unni<3)

19Likes
248Kommentarer
6123Visninger
AA

24. forelsket?

Jungmin p.o.v.

Jeg sad hjemme i stuen og stirrede ud i luften. Sad bare helt stille og kiggede. Min hjerne var helt tom. De øjne.. de var ikke normalt for koreanere at have blå øjne. Og for den sags skyld heller ikke andre asiatere. Kunne hun havde haft kontaktlinser i? Nej, det er ikke hende. Er det mon grunden til at hun skjulte sine øjne...

Da jeg troede de andre var gået i seng. Smed jeg mig ned på sofaen og skreg så højt jeg kunne. Jeg vidste da heller intet. Kun at det alt sammen var min skyld. Jeg kiggede overrasket da en sagde: ''kæreste sorger hva?" HyunJoong stod og kiggede på mig med et varmt blik, men et smil på læben. "Hvem er det?" fortsætter han. "Ingen, jeg er bare ikke træt..." Jeg vender mig væk fra ham. Han er pokkers nyssgerrig. "Kom nu.. du kan ikke komme uden om det, jeg venter her lige indtil du siger det!" Jeg puffer til ham og siger surmulende; "Du falder jo bare i søvn..." "nå ja... ups..." Han kigger den anden vej lidt fornærmet, men retter så hans opmærksomhed mod mig igen. "Skal vi ikke dele en ben&jerry mens du fortøller mig om hende?" Jeg kiggede modvilligt på ham. Pokker tage min svaghed for is.

 

Lara p.o.v.

Jeg smækkede døren efter efter mig, og stillede mig med rykken op af den kolde dør. Langsomt gled jeg ned på gulvet, mens jeg stirrede ud i luften foran mig. Sådan sad jeg længe, indtil jeg kunne høre Meranii der råbte "Er det dig Lara?" Helt stille. Min hals var snørret sammen, og jeg kunne ikke sige et ord. "Lara, er det dig skatteh?" Gentog Monster Meranii. Hun var allerede flyttet ind hos os. Og havde skam allerede fundet ud af hvad der sker når man kommer til at tage lidt af Meraniis chokolade fra skuffen. Hun havde bidemærker i sin finger, cirka til 3 timer efter.

Langsomt gled en tåre ned over min kind. en enkel og ensom tåre. Jeg havde altid haft svært ved at græde. Hvad ville der ske med mig nu? Skulle jeg væk herfra? Men.. jeg ville ikke forlade, og miste. Ikke igen. Aldrig mere. Men jeg havde jo brudt endnu? En regl. Jungmin måtte jo helt klart vide at der var noget galt. Noget der ikke stemte.

Lidt efter kom Meranii og Monster trippende ned af trapperne. Monster med et baseball bat, og Meranii med et stykke pizza? Men da de så mig smed de hvad de havde i hænderne og løb over til mig. "Lara hvad er der sket? Du græder jo!" Udbrød Meranii og så forskrækket på mig, mens hun tog min hånd. "Er det ham der 'JungMin'? Skal jeg tæve ham med mit baseball bat?" spurgte Monster, mens hun nærmest spyttede ordet ''Jungmin'' ud. Jeg rystede lidt tøvende på hovedet.

"Jeg sagde jo du skulle holde dig fra ham! Du skal klart vælge Minho!" sagde Meranii bestemt og nikkede for sig selv. Monster reagerede straks "Nej! Hun skal være sammen med ham den nuttede, hvad hed han nu? Yoseob!" "Er du sindsyg, Minho er meget sødere!" sagde Meranii bestemt. Jeg kunne ikke lade være med at trække lidt på smile båndene. Jeg rejste mig, men det lagde Monster og Ranii næsten ikke mærke til. De havde for travlt med at skændes om hvem jeg skulle være sammen med. Jeg gik op på mit værelse og smed mig på sengen. Jeg samlede mine hænder og bad en bøn. Hvorefter jeg lagde mig til at sove. Men jeg kunne langt fra sove. Et mareridt lå på lur og angreb mig med det samme jeg faldt i søvn.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...