Good or bad luck?

Engle pigen som går under sit kunstnernavn Lara, får en kæmpe chance. Da SM Entertainment, tilbyder hende en plads i SM Town, som en del af den store ’SM familie’, lige på samme tid som den store årlige kpop festival concert skal holdes. Sammen med hendes bedsteven meranii, må de prøve at holde på hendes hemmelighed. men hvad sker der så hvis berømte og smukke drenge forelsker sig i hendes engle-udseende? Opdager de mon hendes hemmelighed?
(tak for hjælp til mekani unni<3)

19Likes
248Kommentarer
6120Visninger
AA

11. for 3. gang

Lidt efter sad vi i sofaen, mens Yoseob fortalte os mere om 'fan angrebet'. Men af en eller anden grund, kunne jeg ikke rigtigt koncentrere mig.

Billederne viste sig igen foran mit indre. billedet af Minho. Billedet af Yoseob. Og som jeg havde forventet, var endnu et billedet blevet tilføjet. En dreng med et smuk markeret ansigt, lidt store øjne, i en smuk sort farve, med brun glans dukkede op. Han var lidt nemmere at sætte ord på Yoseob. Jeg måtte indrømme, at alle tre faktisk var.. smukke?

 

When did this begin, I guess the moment I first saw you.
Every minute, every second, you keep coming into my mind.
What are you doing?.. Where are you now?
 

Ord kom igen. Hvorfor kunne jeg høre ord hver gang jeg så et nyt billede? Havde det mon en sammenhæng..

Jeg prøvede at huske de ord gud sagde til mig, da han sendte mig afsted til jorden. Men de var helt tågede, selvom engle plejer at have fantastisk huskesans. 

Jeg rettede igen min opmærksomhed mo Yoseob. Men i samme øjeblik ringede det på døren, igen. Ranii og jeg så på hinanden med et blik der sagde 'kan vi ikke få fred?'''

Meranii rejste sig og løftede sin nye chokoladebar over hovedet og sagde "den klarer jeg.." med et grumt grin. Jeg rystede på hovedet og rejste mig, for at gå hen og åbne.

"anneyong Lara, her er noget post fra din manager" sagde en smuk fyr, med et markeret ansigt, og sorte øjne med en brunlig glans. Jeg stirrede bare på ham, mens han sendte mig et skævt smil, jeg ikke helt kunne læse. 

Hans øjne var endnu smukkere i virkeligheden. De var som 2 kopper kakao. Indbydene. han lod sit blik give mit elevatorblikket, som stoppede ved mine øjne. Sådan stod vi længe. Alt for længe. Helt fanget i hinandens øjne.

Jeg blev bange et sekund, kunne han se mine øjne? Sad mit pandehår skævt, så mine øjne var blottet? Men han beroligede mig ved at begynde at bevøge sit blik igen, for at lede efter mine øjne. Puha.. han havde ikke set mine øjne.

Han gik straks ind, som om han selv boede her, og satte sig i sofaen ved siden af Yoseob. "mianhae kyuhyun hyung, jeg skulle være gået hjem" sagde Yoseob og surmulede. "Ja, det skulle du nok" sagde kyuhyun som om han var ligeglad. Jeg stod stadig i enntreen med brevet i hånden.

"hvor kender du mit navn fra?" "din manager selvfølelig, pabo" grinede han. Jeg surmulede, men åbnede brevet. Og læste hva der stod. "læs højt" sagde Ranii og klappede i hænderne. " der står......"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...