Burn Baby Burn

Signe er 15 og lever et ganske almindeligt liv, og dog. Hendes liv er alligevel noget specielt, for hendes historie er værd at fortælle, værd at læse, værd at huske.

5Likes
7Kommentarer
1732Visninger
AA

1. Tell me.

Han smilte charmerende og kyssede hende igen. De fjerne øjne bevægede sig straks mod jorden da hun trak sig væk fra ham. Han så uforstående på hende og sukkede. "Hvad er der galt?" Sagde han lidt irriteret over at det nu er fjerde gang på en aften. Hun trak kort på skuldrende og så fortsat i jorden. Han lagde armene om hende og trak hende ind til sig. "Jeg elsker dig Signe... Utrolig højt.." Hun så kort op på ham og smilte prøvende selvom det blot blev til en lige streg. Han sukkede endnu en gang og smed sig tilbage i sengen. Filmen var snart slut. Det var Mikes yndlingsfilm, 'Topgun' hed den. Signe havde aldrig interesseret sig specielt for den slags film, men den var nu okay syntes hun. Signe så hen på Mike der pludselig var dybt betaget af filmen. Hun rejste sig opgivende og gik hen mod spejlet på det mørke værelse. Hun var faktisk smuk som han sagde. Ikke fordi hun var selvisk, men hun var jo heller ikke grim. Hendes mørkebrune hår og grønne katteøjne gjorde hendes udseende så unikt. Det var det det fleste drenge faldt for ved hende. Den slanke solbrune hud, katteøjnene og hendes søde uimodståelige smil. Hun satte sig langsomt ved stolen foran og greb børsten på reolen ved siden af. Hun sad der længe, og redte sit hår som hun kunne få timer til at gå med. "Signe?" Mumlede han og hun opdagede først dér at Mike havde bevæget sig mod hende. Hun vendte sig langsomt, hans stemmes tonefald havde ændret sig en del. "Der er noget jeg må snakke med dig om..." Hun så uforstående på ham men nikkede lidt og lagde børsten fra sig, før hun tog et skridt mod ham. "Jeg ved ikke hvordan jeg skal sige det. Du har altid været en stor del af mit liv.." Forsøgte han men sukkede og opgav. Han nåede ikke at sige mere før døren til værelset gik op og Karen, hans mor trådte ind "Vi køre nu!" Sagde hun og smilede kort til Signe. - Mike så uforstående på hende "Hvorhen?" - Moren grinte hånligt "Har du allerede glemt det knægt? - Vi skal til begravelse?" Hun smilede stort som om hun nød at sige ordet.. Begravelse. Mike så hurtigt på Signe og så på hans mor "Okay. Jeg kommer ned om lidt.." Sagde han og hentydede til at di skulle gå så han kunne skifte i fred. "Kom Signe. Vi kan køre dig hjem på vejen." Hun så uforstående på Mike da Signe sendte ham et blik man ikke kunne tage fejl af.

Nysgerrigheden sad i hendes blik da de satte sig ind i bilen nogle minutter senere. Mikes forældre sad på forsæderne og hans lillebror mellem ham og Signe. "Hvad var det du ville?" Hviskede hun da lillebroren havde travl med at synge 'hjulene på bussen'.  Mike lod som om han ikke kunne høre hende for lillebroren og hun opgav.

 

If only I could tell her. But if I do, she'll hate me.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...