Hader du mig 2 - Justin Bieber

Superstjernerne Justin Bieber og Selena Gomez skal giftes i en kirke. De har inviteret en tredje superstjerne, Roselynn Oakmann til at komme. Men hvad nu hvis man har onde tanker i hovedet? Og gerne vil have der aldrig bliver en Mrs. Bieber? Roselynn tager en person med, der ikke er et familiemedlem, men nøglen til jalousi, fra Justin's side af - det håber Roselynn i hvert fald. Selena bliver atter busted af Roselynn og Caitlin, i at have et telefonopkald, hvor hun nøje siger, at hendes plan fungere perfekt, og at Justin er et paphoved. I ved hvad man siger: Den der ler sidst ler bedst.

25Likes
111Kommentarer
6195Visninger
AA

6. Turen på hospitalet

Han kyssede mig hurtigt på munden, efterfølgende af endnu en lussing fra Selena. Jeg blev sur over det, så jeg startede en lille kamp. Jeg skubbede Selena væk fra Justin, med det ondeste blik. Hun skubbede mig tilbage, og skulle til at hive i mit hår, indtil to piger kom og fik hende væk, og Caitlin og Taylor stod ved min side. De to piger der hev Selena væk, så begge ud som nogle på min alder. Den anden var blondine, mens den anden var en slags blanding, af blondine og brunette. Jeg havde aldrig set dem før, og vidste ikke hvad de hed. Jeg smilte til pigerne, da jeg så de også smilede til mig. Caitlin kiggede på mig, som om hun skulle til at fortælle mig noget, og det skulle hun vidst også. "Hende med det brune hår er Taylor's lillesøster, Simone. Hende blondinen er en af Simones venner, som hedder Josefine," sagde hun. Jeg kiggede forvirret på hende. Jeg kunne mærke Justin stille sig bag mig, og ligge sin hånd på min ryg. Det fik mig til at rødme en smule. Efter de to piger, Simone og Josefine, var færdig med at få Selena væk, kom de tilbage til mig og de andre. Taylor gav Simone et high-five. Vi grinte af det. "Hej, jeg er Simone," fastslog Simone og rakte hånden ud efter mig. Jeg tog fat i hendes hånd, og rystede den, og introducerede mig selv. Det samme gjorde jeg med Josefine. Jeg stod og kiggede på Taylor, der også kiggede på mig. Jeg krammede ham i noget tid. "Tak," mumlede jeg til ham. Han krammede mig hårdere, men jeg kunne lide det. "Så lidt," hviskede han. Jeg trak mig ud af krammet, og blev trukket tilbage af Justin, der så ud til at være skide gal på Taylor. Jeg fniste stille. Justin var ved at nærme sig Taylor, indtil jeg trådte mig ind foran ham, og forklarede ham at Taylor bare var en ven, og hele tiden havde været det. Taylor rakte glad sin hånd imod Justin, som Justin var lang tid om at tage imod. Jeg lagde mine arme om Justin's nakke, og lod mig selv kigge ind i hans dejlige brune øjne. Jeg var så glad for at kunne se dem. Justin smilede sit charmerende smil til mig, og jeg smilede tilbage, mens jeg lod mine læber plante sig på hans.

Et højt pift lød fra en dreng, der kom gående hen imod mig og de andre. Jeg vendte mit hoved for at se hvem det var. Det var Ryan der piftede, ham kunne jeg godt huske. Ham og Chaz kom gående hen imod os andre, og smilede muntert. Det var lang tid siden jeg sidst havde snakket med de drenge, men jeg regnede med de godt kunne huske mig, ligesom jeg kunne huske dem. "Hold kæft," grinte Justin ad dem. Justin blev prikket på ryggen af den løbende forvirrede præst. "Undskyld mig Mr. Bieber. Skulle De og Miss Gomez ikke giftes? Jeg er dybt forvirret," spurgte præsten med en rettet ryg. Præsten havde en humoristisk britisk accent. Jeg elskede britiske accenter, men hans var meget falsk. Jeg satte min hånd foran min mund, for at skjule mit grin. Justin kiggede kort hen på mig, og bagefter på præsten. "Det me De undskylde. Men jeg tror mig og Miss Gomez har slået op," sagde Justin med den sjoveste britiske accent. Jeg flækkede af grin, ved at falde ned på det beskidte gulv, og gøre min kjole helt snavset. Men det var okay. Jeg ville alligevel aldrig bruge den kjole igen. Justin og de andre grinte med mig. Pludselig kunne jeg mærke smerten der steg op i mig. Skrigene der røg ud af min mund, og de varme tårer der røg ned af mine kinder. Blodet der dryppede ud af min underlæbe, fordi jeg bed så hårdt i den. Jeg klemte mine øjne i.

Justin var den første til at komme ned på knæ, og sætte sig foran mig. Han prøvede på at få mig til at åbne mine øjne, og se på ham. Men jeg ville ikke. Det var svært for mig at åbne øjnene, på grund af den store smerte. Jeg havde sparket min fod i gulvet. Det var måske ikke det klogeste, men sket var sket. Endelig fik jeg åbnet mine øjne en smule, så jeg kunne se Justin. Men jeg så ham ikke. I stedet for, så jeg naturen, og de mange mennesker hvis blik var rettet mod mig. Jeg kunne mærke et dunk hele tiden. Dunkene kunne også mærkes inde i mig. Jeg kiggede op, og så den smukkeste dreng i verden. Det var Justin der bar mig. Jeg vidste ikke hvor hen. Igen kunne jeg mærke de forfærdelige smerter i min fod. Længere henne kunne jeg se Chaz, Ryan, Caitlin, Caitlin's mor, Taylor, Simone og Josefine. Jeg forstod ikke hvorfor Simone, Josefine og Caitlin's mor ville med, men det var da sødt nok. Jeg fandt efterhånden ud af vi skulle til hospitalet, efter at jeg var blevet lagt på et kæmpe sæde i en bil, hvor alle de andre satte sig ind. Justin satte sig ved min højre side på gulvet, eller man kunne vel ikke kalde det et gulv, i bilen. Mine øjne åbnede sig helt, men lukkede sig, efter nogle få smertefulde skrig. Justin rykkede sig tæt på mig. Han kiggede mig dybt ind i øjnene, selvom de næsten ikke var åbne. "Vi skal nok hjælpe dig, shawty," forsikrede Justin. Han smilede sødt da han sagde "shawty". Jeg rødmede svagt. Jeg hadede at rødme.

"Hallo, Justin! Hvem har givet dig lov til at score hende?" råbte Ryan grinende foran. Jeg grinte stille, faktisk endnu mere, da Justin vendte sig om for at finde ham, og sende ham et dræberblik. Drengene grinte også. Pigerne undlod dog at grine, sikkert fordi de ikke forstod drengenes humor. "Hey Rose, jeg kan da være ligesom Justin! Lyt selv: Baby, baby, baby oohh!" Ryan sang det sidste. Jeg skulle til at grine igen, men lod være, da jeg så Justin var total pissed off. Han var helt rød i hovedet. "Ryan, du holder bare din kæft!" råbte Justin tilbage. Jeg var egentlig ret glad for jeg ikke rigtigt kunne se Justin's ansigt, fordi han var vist ret sur. Vores chauffør Scooter, bad Justin og Ryan om at holde mund, og koncentrere sig om alt andet end hinanden nu. Justin kiggede tilbage på mig, stadig med det sure blik. Men det sure blik blev erstattet med et sødt smil, da han så mig. Han kyssede mig blidt på læberne, og stoppede ikke. Jeg stoppede heller ikke. Jeg nød sådan at han var tilbage. Gode gamle Justin. Hurtigt, kunne jeg fornemme et nervøst grin oppe foran, fra en af pigerne. Jeg så ikke hvem det var, men fandt ud af det, da de andre langsomt begyndte sige Josefine. "Hvad?" spurgte Simone forvirret. Josefine kiggede helt ude af stand til at snakke, på hende. Josefine måbede. "Det er bare lidt sindsygt, at se Justin Bieber. Altså, nu har jeg set ham før idag, men alligevel .." 

"Du er bare vant til mig!" grint Taylor, mens han med det samme gav sin søster Simone et high five. Jeg så at Justin smilede skævt til de andre. Bilen stoppede op, så jeg regnede med vi var kommet til hospitalet. Da jeg tænkte på hospitalet, kunne jeg atter mærke smerterne i min fod, der fik mig til skrige af smerte. Justin nussede mig på kinden, og kyssede mig på næsen. "Tag det roligt," hviskede han i mit øre, da jeg blev lagt på en båre i hospitalet, og blev sat ind i et rum, på en intern seng. Ved min venstre side sad Justin på en stol, for min højre side stod alle de andre. Det undrede mig Caitlin's mor havde været stille hele turen. Der var en akavet tavshed mellem alle os, da vi ventede på nogle læger ville komme ind. Stille prøvede jeg på at bryde tavsheden, ved at stille Simone et nederen spørgsmål. "Hva' så, Simone. Har du set New Moon og Eclipse for nylig?" spurgte jeg Simone. Alle grinte, bortset fra Caitlin's mor. Det gjorde mig blød i knæene, at kunne hører Justin's grin tæt på mig. Smerterne dukkede atter op, men jeg skreg ikke. Det undgik jeg. "Jaer, som om jeg vil se min storebror smide trøjen. Gider sgu ikke at se hans sixpack!" grinte Simone højlydt. Grinene var vendt tilbage, især fra Taylor, der så ud til at være ved at dø. Jeg begyndte faktisk at tænke på Taylor's sixpack der. Måske lidt mærkeligt, men nu hvor vi var inde på emnet, kunne jeg vel lige så godt tænke over det. "Det er da meget pænt," grinte jeg og de andre. Men vi havde mistet et grin. Justin's grin.

Jeg kiggede hen på Justin, der ikke så glad ud. Faktisk, så han ikke spor glad ud. "Er man lidt jaloux, Justin?" grinte Chaz efterfølgende af "uhh" fra ham og de andre. Jeg grinte ikke mere, og jeg smilede heller ikke. Jeg kiggede i stedet for hen på Justin. Jeg bad ham om at rykke sig tættere på mig, så jeg kunne snakke med ham. "Hvad er der?" spurgte jeg ham hviskende. Han bed sig i underlæben. "Synes du at han har pænt sixpack? Dig? Min kæreste?" måbede han vredt. Han gav et ekstra tryk på "du" og "min". Jeg smilede stille og nikkede. Nu forstod jeg det rigtigt. Han var jaloux. Sikkert på grund af han ikke havde sixpack. For at komme ud af emnet, kom Caitlin ind på et helt andet. "Hey Justin, har du egentlig ikke dine fans at tage dig af? De finder jo trods alt snart ud af du dumpede en pige, da I skulle giftes. De er sikkert glade, men alligevel," sagde hun. Justin kiggede overrasket over på hende og rystede med hovedet. "De kan alligevel bedre lide Rose," sagde han lavt, og nærmede sig mit ansigt. Han lod sine læber ramme mine. Hans dejlige bløde dejlige læber. "Jeg elsker dig, Roselynn Oakmann," hviskede han sødt i mit øre. Det føltes som om tiden gik i stå. Det føltes fantastisk. Havde Justin lige sagt han elskede mig? "Aww, og jeg elsker at tilbringe tid sammen med dig," hviskede jeg tilbage. Ups ..

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...