Hader du mig 2 - Justin Bieber

Superstjernerne Justin Bieber og Selena Gomez skal giftes i en kirke. De har inviteret en tredje superstjerne, Roselynn Oakmann til at komme. Men hvad nu hvis man har onde tanker i hovedet? Og gerne vil have der aldrig bliver en Mrs. Bieber? Roselynn tager en person med, der ikke er et familiemedlem, men nøglen til jalousi, fra Justin's side af - det håber Roselynn i hvert fald. Selena bliver atter busted af Roselynn og Caitlin, i at have et telefonopkald, hvor hun nøje siger, at hendes plan fungere perfekt, og at Justin er et paphoved. I ved hvad man siger: Den der ler sidst ler bedst.

25Likes
111Kommentarer
6193Visninger
AA

9. To måneder uden Bieber fever

Mig og Caitlin havde næsten lige været i byen, for at shoppe lidt. Det var sjovt, på trods af de mange irriterende paparazzier. Vi havde besluttet os for at tage hjem til Caitlin, hvor Chris forhåbentlig ikke var hjemme. Jeg var i hvert fald ikke, i just humør til at lege med hendes lillebror. På trods af han ikke var meget yngre end mig. Caitlin's hus var stort, men ikke giga stort, som andre huse på vejen. De var en okay lille familie mente de, så de havde ikke behov for et stort hus. Jeg forstod dem godt. Caitlin's hår var glat, mens mit var bølget. Vi havde brugt glattejern og bølgejern, hvilket vi begge to elskede. Jeg elskede at gøre noget unikt ud af mit hår, som mange havde komplimenteret. Da jeg var helt lille, hadede jeg mit hår. Det irriterede mig grænseløst, men jeg lærte ordsproget: Man skal lide for skønheden. Hvis det overhovedet var et ordsprog. Jeg var nærmest trænet til at lide for skønheden, hvis man kan sige det, på den måde. Vi var ude i gangen og tage jakkerne og skoene af, indtil jeg stoppede brat og nervøs op, fordi jeg kunne høre noget, der ikke tegnede på noget godt. Lyden, gjorde mig ikke just i godt humør. Caitlin kiggede forvirret på mig, men da hun også hørte lyden, forstod hun mig. Hun tog fat i mit håndled, og prøvede at slæbe mig ind i stuen, men jeg ville ikke. Jeg holdte mig tilbage, og det fik Caitlin bare til at stramme endnu mere, selvom jeg vidste det ikke var meningen. "Nej!" hviskede jeg vredt, mens jeg blev ved med at holde mig tilbage. Hun rullede med øjnene, og fik mig endelig slæbt ind i stuen. Jeg smilte et skævt falsk smil, da jeg så ham. Heldigvis havde han ikke set mig, men det havde de andre - Chris, Chaz og Ryan. De sad overfor Justin, og havde derfor set mig, fordi Justin sad med ryggen til mig, i sofaen. Hurtigt prøvede de at stoppe med at kigge på mig, så Justin ikke ville fatte mistanke. Det var to måneder siden mig og Justin havde slået op, og der var faktisk gået rygter om, at ham og Selena var sammen igen. Hvis de var det - fint. Jeg ville bare ikke havde noget med det og gøre. Jeg havde en lårkort vinrød kjole på, og en rød blomst i håret, så det så faktisk som om, jeg skulle eller havde været til fest. Jeg vinkede til drengene, der blot sendte et akavet blik tilbage. Jeg havde klaret det godt uden Justin, mente både mig og Caitlin, og min mor. 

"Hvad er det I kigger på?" kunne jeg høre Justin sige, mens han vendte sig om. Hans pupiller blev straks små da han så mig. Jeg kiggede væk fra ham, lidt før, at han kiggede tilbage på Chris, sikkert med et dræberblik. Caitlin skiftede til at kigge på mig og Justin. Det burde ikke være så svært at være i nærheden af Justin, men det var det altså, og det var fint nok. Jeg gad alligevel ikke at blive hans veninde igen, efter han havde knust mit hjerte, to gange. "Helt ærligt, tør du ikke engang tale til mig?" turde jeg endelig sige til ham, på en drille måde, som jeg vidste provokerede ham mega. Jeg havde lyst til at grine, men jeg lod være. Jeg kunne sagtens forestille mig Justin's øjne var fulde af raseri, og at han klemte sine tænder hårdt sammen. Alt det, fik mig endnu mere lyst til at grine. Endelig vendte han sig om, og sendte mig et koldt blik. "Fint. Hvad skal vi så snakke om?" mumlede han koldt, stadig med blikket hængende på mig. Jeg rullede med øjnene, for at spille smart. Jeg havde ikke forventet han ville svare, og slet ikke på den måde. Det tog mig lidt tid, at finde på noget at sige. "Det ved jeg ikke. Men fri mig for det dig og drengene snakker om, du ved, hvordan du voldtager Selena i badekarret." Justin hamrede sin hånd i sofaen, og rejste sig vildt op, med et vredt blik, og gik hen imod mig. Han trampede faktisk hen imod mig, men blev holdt hen af drengene. Jeg lagde mine hænder over kors, og grinte hånende. Selvfølgelig vidste jeg drengene ikke snakkede om det, men jeg elskede at hævne mig. Faktisk elskede jeg det rigtig rigtig højt. "Kom Rose .." mumlede Caitin og prøvede at trække mig med op på værelset. "Tsk, drenge med klaustrofobi er da også så tåbelige," sagde jeg højt nok til Justin kunne høre det. Mens jeg bevægede mig op mod Caitlin's værelse, fortrudte jeg faktisk mine ord. Det var noget latterligt jeg havde sagt, som slet ikke passede. Jeg skulle ikke sige det, men jeg kunne jo ikke trække det tilbage.

En let banken hørtes på døren til værelset, lige da jeg havde sat mig på Caitlin's seng. Døren blev åbnet op, af ham. Jeg kunne bare ikke klare at tale mere med ham. Jeg havde fået nok Bieber fever for den dag. Men han startede et skænderi, og skabte sig helt vildt. Det var yderst trættende, og jeg orkede bare ikke, at skændes mere med ham den dag. Jeg sukkede højlydt. "Justin, kan du ikke bare skride. Og ikke bare ud af værelset. Også ud af mit liv .." sagde jeg på en doven måde. Jeg kunne se Justin var ved at tø ned, på den måde, han kiggede ned i gulvet på. Jeg var også blevet roligere, men jeg var stadig sur. Justin kiggede atter surt hen på mig. "Skrid!" råbte jeg lettere irriteret, rejste mig op, og pegede på døren. Han trådte nogle skridt tættere på mig, så vi virkelig var face til face. "Hvis du vil have, jeg skal ud af dit liv, så stop dog med at tale til mig!" råbte han endnu højere. Vi skar begge tænder. "Det er ligesom lidt svært, når du bliver ved med at snakke til mig! Det er dig der skal holde kæft, ellers kan jeg ikke holde kæft!" hvæsede jeg ad ham. Han pressede mig ind i væggen, og kiggede hårdt på mig. "Hvorfor kan du ikke selv stoppe?! Det er dit liv?!" råbte han, så det gjorde ondt i mine øre. Jeg skubbede ham tilbage, så jeg ikke var så tæt på ham. "Ja, men du blander dig i mit liv! Så skrid nu! Vi kan jo ikke have, at paparazzierne høre dette, og prøver at gøre et eller andet sindsygt! Nu hvor vi snakker om paparazzier .. Har jeg da en masse at fortælle verden, om dig," truede jeg og viste tunge. Justin kiggede på mig med et surt blik. "Det gør du bare ikke!" mere hviskede han. Jeg grinte falsk. "Jo, det gør jeg," sagde jeg, og gik.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...