Because Of You - Jason McCann

Hvem ville have troet, at selveste Jason McCann ville falde for en? Ingen. Ikke engang ham selv, men det skete.

162Likes
460Kommentarer
36745Visninger
AA

2. "Ved du overhoved hvem du snakker til?"

1.

Kendalls synsvinkel:

Kender i den følelse man får, når man ikke føler sig velkommen? Jeg havde haft den følelse siden jeg var flyttet her til. Det var nu 1 måneder siden, og jeg følte mig stadig ikke velkommen. Jeg var også ret usikker på om jeg nogensinde ville føle mig velkommen. Jeg kunne ikke lide dette sted, og jeg var mere end sikker på, at jeg aldrig ville gøre det. Og mennesker her var så irriterende søde. Siden jeg var begyndt på skolen, der for resten kun lå 5 minutter fra mit hus, havde de fleste elever bydt mig hjertelig velkommen. Ikke at jeg havde noget i mod det. Jeg elskede faktisk, at de gav mig opmærksomhed, og at de lagde mærke til mig. Det var langt bedre end at føle sig som en loner, hvilket jeg ikke var. Men det var stadig irriterende, at de var sådan. Jeg var også blevet ret tætte veninder med Macy, som hun hed. Hun var nok den eneste, der var min type og hun mindede mig ufattelig meget om min gamle bedsteveninde, Emily. Det var utaknemmelig glad for. Mine tanker blev afbrudt af min telefons bib lyd, hvilket betød at jeg havde modtaget en besked. Jeg fik fikset min telefon op af lommen fra mine stramme jeans, og læste beskeden, som var fra ingen anden end Macy.

”Hvor er du?” stod der, og der var først efter beskeden, jeg opdagede, at klokken var 8:00 – jeg var forsinket, igen. Efter et kvarters tid, stod jeg endelig foran skolens bygning og små løb indenfor. Jeg forstod ikke hvordan jeg endnu engang kunne komme forsent i denne uge igen. Jeg havde ellers stået lidt tidligere op i dag, for ikke at komme forsent. Men selvfølgelig, så havde jeg siddet i mine egne tanker igen og glemt tiden, og nu var jeg parat til at få endnu en skideballe. Ikke at det ragede mig. Det var ikke første gang. I hvert fald ikke siden jeg var begyndt her. Jeg, som førhen var mønster-elev, tilbage i tiden, var ikke længere den samme. Jeg kom forsent til timerne, og lavede ikke mine lektier ordentlig. Sådan var jeg ikke, dengang jeg gik på skolen i New York. Det sjove var, at det burde være omvendt. I New York var der i det mindste noget sjovt at lave, i modsætningen til her. Det var I New York, jeg skulle have været ligeglad, men det var jeg ikke. Jeg elskede min skole, lærerne og elever der gik på den. Men her i Stratford, hadede jeg nærmest alt. Alt ved byen irriterede mig, og jeg vidste ærligtalt ikke hvorfor. Endnu engang blev mine tanker afbrudt, dog bare af en stemme denne gang, og den var dyb. Jeg fik hurtigt trukket mig tilbage og kiggede med irriterende blikke på den person, som lige havde gået ind i mig.

”Gider du at se dig for, næste gang?” spurgte jeg, med lidt vrede i stemmen. Jeg gjorde alt for ikke at skrige personen i hovedet, og vise hvor irriteret jeg egentlig var. Da jeg kiggede op og blev mødt af et par brune øjne, med et lige så irriterende smil, himlede jeg med øjnene.

”Jeg venter” svarede jeg og lagde armene over kors. Personen kiggede nu på mig med opløftede øjenbryn, og jeg var hundrede på, at han ikke vidste hvad jeg talte om. Men der var ingen tvivl om, at den person der stod foran mig lige nu, var lækker. Jeg tror ikke engang lækker var ordet. Hans sandfarvede hår, og de lysebrune øjne, var virkelig kønne. Jeg fik hurtigt kigget op igen, da jeg kom i tanke om, at han faktisk så mig tjekke ham ud.

”Hvad venter du på?” spurgte han med hans Canadianske accent. Men der var et eller andet bekendt ved ham. Som om jeg havde set ham før, eller som om han var en, jeg burde kende.

”En undskyldning” svarede jeg, som om det ikke var indlysende. Et grin slap ud af hans lyserøde læber, og han stoppede ikke, til at han forstod, at jeg faktisk mente det.

”Du vil have, at jeg undskylder, når du var den der gik ind i mig?” Jeg nikkede og gav ham et smil, som tegn på, at han endelig forstod det.

”Det var du hurtig om at forstå” svarede jeg sarkastisk tilbage, og da han kiggede på mig med et irriteret blik, kom der et tilfreds smil på mine læber.

”Ved du overhoved hvem du snakker til?” spurgte han med en kold tone, og gik tættere ind på mig. Gangen føltes pludselig så lille, selvom den var helt tom, og vi kun var de eneste lige nu.

”Burde jeg det?” svarede jeg med et forvirret blik, og følte mig ubehalig af hans krop som kom tættere og tættere i mod mig. Jeg lagde mine hænder på hans brystkasse og skubbede ham væk fra mig.

”Pas på næste gang. Det er ikke altid, at jeg er så sød” svarede han med et klamt smil, inden han gik forbi mig, og han sikrede sig, at han ramte mig med skulderen, inden han gjorde. Var det nu, jeg skulle blive bange? For sjovt nok, så var jeg langt fra bange.

”Hvor blev du af?!” spurgte Macy forvirret, da jeg satte mig ved siden af hende, på den ledige plads. Jeg var glad for at hun havde spærret pladsen for mig, så ingen kunne tage den. Ofte tog dem der kom forsent pladserne foran, og det var noget af det værreste! Det var kun nørderne, ikke at der var noget galt med dem. Jeg syntes at de var flinke, men jeg gad ikke ligefrem sidde foran. Jeg kunne sidde bagved, høre musik, skrive og samtidig følge med i timen, hvilket var umuligt at gøre, hvis jeg sad helt foran.

”Sov over mig igen” løj jeg, da jeg ikke ville indrømme overfor hende, at jeg faktisk bare havde stenet, og det var derfor jeg var kommet for sent.

”Ah, okay” svarede hun, og vendte sit opmærksomhed mod læren igen for at høre videre. Resten af timen prøvede jeg at lytte med, og skrive få noter, hvilket lykkedes mig godt. Jeg fik skrevet mere end sidste gang, og inden jeg så mig om, var både Macy og jeg på vej til kantinen, da vi havde en times frikvarter.

”Er det okay at vi sidder med nogen venner, i dag?” spurgte Macy med håb i stemmen. Jeg himlede med øjnene, og forstod ikke hvorfor hun overhoved spurgte mig.

”Det er jo ikke sådan at vi ikke ville gøre det, hvis jeg sagde nej, right?” svarede jeg, og hun nikkede og grinte. Typisk Macy.

”Hey drenge” sagde hun til to drenge, jeg aldrig havde snakket med før. Dog havde jeg haft timer med dem, bare aldrig snakket. Den jeg dog lagde mest mærke til, havde blond hår med grønne øjne, og var faktisk ret pæn. Den anden ved siden af, var brunette med brune øjne. Både Macy og jeg var brunetter med brune øjne. Jeg havde dog langt hår, hvor Macy fortalte mig, at på grund af, at hun havde få mange ødelagte spidser, fik hun klippet sit hår til skulderne, men det klædte hende alligevel ret godt.

”Det her er Kendall, og Kendall, det er Ryan” sagde hun, og pegede på Ryan.

”Og det er Chaz” Jeg nikkede og rakte hånden mod dem, som de tog begge i mod. ”Du er faktisk pæn hot” hørte jeg Chaz sige, og jeg kunne ikke andet end at grine af det, når det kom ud af hans mund. Han lignede bare sådan en type, der sagde det til alle piger.

”Tak, tror jeg” svarede jeg med et smil, og slog med ned ved siden af Macy og vi begyndte stille med at spise og snakke. Jeg var egentlig ret glad for at Macy havde valgt at sidde sammen med Ryan og Chaz, da de var mega grineren at hænge ud med.

”Hey Jason! Man, kom her!” Jeg kiggede i mod retningen som Ryan råbte til, og i det jeg så den samme dreng fra i morges komme i mod os, sukkede jeg tungt.

”Ikke ham igen” mumlede jeg og himlede med øjne. Jeg kunne mærke Macys forvirrede blikke ved siden af mig, men jeg ignorerede dem, og prøvede at spise, til Jason, som han hed, kom over til os, og han kiggede lidt rundt med et smil på dem der sad ved bordet, lige indtil han fik øje på mig.

”Ikke dig igen” hørte jeg ham sige. Jeg kunne ikke andet end at flashe ham et falsk smil. ”Jeg er også glad for at se dig, tak” svarede jeg og himlede med øjnene, så han var klar over, at jeg overhoved ikke mente det.

”Kender I hinanden?” spurgte Chaz forvirret, og kiggede fra Jason og til jeg. Jeg rystede på hovedet, men Jason nikkede. ”Hun/han gik ind i mig i morges” sagde vi på samme tid, og kiggede straks på hinanden efter at have sagt det.

”Du gik ind i mig!” udbrød jeg overrasket, og kiggede på ham med et irriterende blik. I mellem tiden havde Jason trukket en stol hen til bordet, og sad halvt ved siden af mig, hvis man kunne sige det sådan.

”Du gik ind i mig” svarede han roligt, og kiggede sig samtidig rundt. ”Yeah right” Og derefter endte vores samtale. Jeg kiggede på den anden side, så jeg ikke behøvede at se ham. Sjovt at jeg kunne hade en, som jeg ikke engang vidste hvad hed.

”Jay, baby!” hørte jeg en pige stemme sige, og jeg vendte mig langsomt om, for at se hvem den stemme tilhørte. En pige med blond hår, alt for meget makeup og push-up BH kom til syne, og jeg sukkede tungt.

”Great” mumlede jeg sarkastisk og kiggede på Macy, som bestemt ikke lignede en, der brød sig om hende der var på vej hen til os nu.

”Hvem er det?” hviskede jeg til hende, og kiggede mod hende. Hun sad nu på Jasons skød, og delte spyt. Kønt syn, siger jeg bare.

”Victoria, bedre kendt som skolens bitch, og Jasons kæreste” hviskede Macy. Jeg nikkede lidt overrasket over, at Jason havde en kæreste. Han lignede ikke en type, der ville holde sig til en bestemt pige, men flere. Efter lidt tid, kiggede hun rundt, og sagde hej til alle, selv Macy, og da hun nåede til mig, kiggede hun med et mærkeligt blik.

”Hey” svarede jeg, for at bryde tavsheden. ”Hvem er det?” spurgte hun. Koldt, og himlede med øjne. Den bitch. ”Jeg står lige her, så du kan lige så godt spørge mig, tror du ikke?” Hun kiggede på mig med et åbent mund, og så overrasket ud, over at jeg svarede hende tilbage. Jason kiggede bare på med et lumsk smil.

”Whatever, vil du lige med mig på toilettet Macy?” spurgte jeg hende, da jeg ikke rigtig gad at være her længere. Både Victoria og Jason gav mig kvalme. ”Yeah” svarede hun helt forvirret, og gik med mig ud på toilettet. ”Kendall! Var det derfor at du kom forsent til timen i dag? Fordi du gik ind i Jason?" spurgte hun mig. Jeg rystede straks på hovedet, men nikkede også efter lidt. 

"Altså jeg var allerede forsinket da vi gik ind i hinanden" indrømmede jeg, og rettede min makeup. Macy nikkede, og vi snakkede ikke mere om Jason den dag. Jeg så heller ikke mere til ham resten af dagen, ikke fordi jeg faktisk så efter ham. Overhoved.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...