Because Of You - Jason McCann

Hvem ville have troet, at selveste Jason McCann ville falde for en? Ingen. Ikke engang ham selv, men det skete.

162Likes
460Kommentarer
36740Visninger
AA

22. ”Så du er sammen med McCann, aye?”

21.

Kendalls synsvinkel:

De første to timer kunne næsten ikke gå langsommere, med alt den hvisken tisken omkring mig. Lige siden i morges, havde det været hektisk. Jeg havde fået så mange onde blikke fra piger, jeg dårligt nok havde set før. Hvad skete der lige for det?

Klokken ringede endelig ud, og jeg skyndte mig at samle mine bøger, og gå hen til mit skab, for at ligge bøgerne. Jeg var i gang med at putte bøgerne ind i skabet, da jeg pludselig kunne se en skygge foran mig. Jeg lukkede forvirret skabet, og blev endnu mere overrasket, da jeg så en brunette så foran mig. Pigen var smuk, ingen tvivl om det.

”Hvad kan jeg hjælpe med?” spurgte jeg med opløftede øjenbryn, og gav hende et halvt forvirret smil.

”Kommer du sammen med Jason McCann?” spurgte hun koldt, og havde kors lagte arme.

”Øh..”

”Så det gør du.. Hmm” sagde hun, og vendte om på hælene og gik. Hvad skete der lige der? Gik jeg glip af noget, eller? Jeg rystede forvirret på hovedet, og begyndte så med at gå i mod kantinen, hvor alles blikke blev drejet i mod mig med det samme, da jeg gik ind. Jeg bandede inde i mig selv, og havde mit blik rettet i mod gulvet. Jeg hadede at være midtpunktet, og lige nu var jeg.

”Din bitch!” hørte jeg en stemme råbe bag mig, og da jeg vente mig om, så jeg Victoria komme med hastige skridte i mod mig. Jeg frøs, og stod helt stille, til hun kom helt hen til mig.

”Jeg vidste at du ville tage ham fra mig” sagde hun og kiggede på mig med grimme blik. Som om jeg var noget grimt.

”Jeg har ikke taget noget fra dig” sagde jeg bare. Var det løgn? Nej.

”Jason var min, din bitch!”

”Din? Han var din? Jeg tror godt vi alle ved, hvorfor Jason var sammen med dig, Victoria” spyttede jeg ud, og fik det helt dårligt ved tanken om alle de ting de to havde gjort sammen. Jeg rystede det hurtigt væk, og så at hun havde taget en hånd op til at give mig en lussing, og inden jeg nåede at forstå hvad der skete, stoppede en hende. Personen tog fat om hendes hånd, og da jeg kiggede op, så jeg, at det var ingen andre end Jason.

”Hvis du bare rør’ hende, Victoria..” begyndte Jason truende, og jeg blev selv helt bange af de blikke han gav.

”Hvad så? Hvad har du tænkt dig at gøre? Hun tog dig fra mig!” udbrød hun, og lignede en der var på grænsen til at græde.

”Tog mig fra dig? Jeg har aldrig været din” svarede Jason bare, og slap hendes hånd. Han tog hurtigt min hånd og holdte den stramt. Jeg kiggede ned, og blev helt varm af hans berørelse.

Victoria åbnede munden, men intet kom ud. I stedet vendte hun om på hælene, og gik sin vej ud. Da jeg endelig fjernede mit blik fra hende, opdagede jeg, at næsten hele skolen lige havde set det der var sket.

”Jason..” mumlede jeg, og kiggede rundt. Jason nikkede, og trak mig så ud.

”Det bliver glemt, okay?” sagde han, men han lød selv ikke overbevist om det.

”Jeg troede virkelig at hun ville tæske mig” sagde jeg efter lidt, hvor vi lå lænt op af et træ tæt på skolen. Jeg lå i Jason arme, og vi nød bare stilheden sammen.

Vi begyndte begge med at grine, ved tanken om det.

”Jeg tror du ville have spist hende” jokede Jason, og vi grinte endnu mere. Det føltes så rigtigt det her. Og jeg elskede at se den side af Jason, som bare grinte og havde det godt.

”Jeg ved ikke hvad der skete for lidt siden” mumlede jeg, og forstod ikke hvorfor jeg var så stille. Jeg ville have flippet ud normalt, men jeg tog det så roligt.

”Jeg troede også at du ville jumpe på hende” svarede Jason. Jeg kiggede op på ham med forvirrede blikke.

”Jeg sad sammen med drengene da i begyndte med at diskuter. Jeg troede dog bare at Victoria var kommet op og skændtes med en eller anden igen. Jeg fandt først ud af at det var dig, da Ryan sagde det” svarede han, og jeg nikkede.

”Jeg har fået mange onde blikke i dag” konstaterede jeg pludseligt.

”Hvad kan jeg gøre? Alle elsker McCann” jokede Jason, og vi grinte endnu engang sammen.

”Selvglad måske?” spurgte jeg så, og han nikkede. ”Very”

Vi sad i stilhed igen, og ingen af os gjorde noget til at bryde den. Jeg sad helt i min egen verden, og begyndte med at tænke på bogstaveligtalt alt.

”Jason?” spurgte jeg pludseligt. Jeg kunne mærke, at Jason nikkede, og jeg fortsatte.

”Hvor er dine forældre?” spurgte jeg nysgerrigt, og jeg kunne mærke, at Jason stivnede. Jeg vidste, at jeg havde sagt noget forkert, og jeg havde næsten lyst til at smadre mig selv for at spørge ham om det. Dumme, dumme Kendall.

”Undskyld.. Jeg.. ” mumlede jeg efter lidt tid, men Jason stoppede mig hurtigt.

”Nej, det er fint nok” svarede han med en rolig stemme.

”Jeg har ikke snakket med dem i lang tid, så jeg kan ikke svare på det”

”Hvad?” spurgte jeg, og kiggede med forvirrede blikke på ham. ”Øh” mumlede jeg efter, da jeg opdagede at han havde svaret på min tidligere spørgsmål. Jeg stilte ikke længere spørgsmål til omkring det, og istedet rejste vi os op, og satte kurs i mod skolen.

”Vent på mig, så kører jeg dig hjem efter skole, okay?”

Jeg nikkede, og Jason gav mig et hurtigt kys på munden, inden han forsvandt den anden vej. Vi skulle uheldigvis ikke have flere timer sammen i dag, så jeg var ret alene.

Jeg fik lige et glimt af Macy, men så snart hun så mig, himlede hun med øjnene og rettede sit opmærksomhed i mod læren igen. Jeg sukkede tungt, og prøvede at koncentrerer mig, men det var så svært med så mange tanker. Endnu engang ringede klokken ud, men denne gang var det bare til den store frikvarter. Der var to frikvarter. Den ene som kun varede 20 minutter, og den anden varede helt op til en time. Det var derfor den blev kaldt for den store frikvarter. Jeg begyndte med at gå i mod kantinen igen, men jeg blev hurtigt stoppet af en arm, inden jeg overhoved kunne nå at komme ind.

Da jeg kiggede op, så jeg at Jake stod foran mig, og jeg fik hurtigt samvittighed. Ham havde jeg også glemt alt om, men der var jo ikke sådan noget rigtigt i mellem os. Han havde aldrig taget det næste skridt.

”Så du er sammen med McCann, aye?” spurgte han og gav mig elevator blikke, hvilket fik mig til at føle dårligt igen. Jeg hadede det her, så meget.

”Jeg vidste at der var noget imellem jer to” mumlede han, og rystede irriteret på hovedet.

”Du er bare en kælling, Kendall. Ham og jeg på samme tid? Det havde jeg aldrig troet om dig” endnu engang rystede han på hovedet, og jeg kunne mærke, at tårerne pressede på. Jeg kunne græde når som helst, og da jeg så, at folk kiggede på os, blev det kun værre.

”Hold din kæft, Jake” Jeg vendte mig hurtigt om for at se Macy komme gående hen til os.

”Bare fordi at du var for langsom til at tage næste skridt, er det ikke pigens skyld” svarede hun, og gav ham et ondt blik, inden hun trak mig væk fra mængden.

”Hey, du skal ikke græde” mumlede Macy, da hun fik mig trukket hen til den nærmeste toilettet. Jeg rystede på hovedet, inden jeg begyndte med at græde i hendes arme.

”Han mente det ikke, Kendall” sagde hun, og aede mig på ryggen. Jeg sagde ikke noget, men nikkede bare. Jeg havde såret ham. Det vidste jeg. Jake var jo ikke sådan en, der kunne være ond.

Efter 10 minutter fik jeg vasket ansigtet, og Macy fik smurt noget mascara, så jeg ikke lignede en der havde grædt. Vi begyndte med at gå imod kantinen igen, og jeg nærmest bad gud til at der ikke skete mere. Først Victoria, derefter Jake og jeg tror ikke jeg kunne klare mere for i dag, i hvertfald.

”Har i hørt det, har i hørt det! Jason og Jake slås!” hørte vi pludselig en råbe, og så straks jeg hørte Jasons stemme, løb jeg. Jeg løb i mod mængden som stod og kiggede på dem, og skyndte mig at mase mig ind.

”Jason!” råbte jeg med halv-rystende stemme. De begge lå på jorden og tæskede løs på hinanden, og der var ingen til at stoppe dem. What the fuck! Jason kiggede ikke engang op, men slog Jake på kæben i stedet.

”Ryan! Chaz! Stop ham!” råbte jeg, da jeg så, at de også bare kiggede på. Var de fuldkommende dumme? Lade ham smadre en på skolen? Jeg rystede på hovedet, inden jeg gik i mellem dem, og prøvede at stoppe dem, men intet hjalp.

”Stop i fucking idioter!” vrissede jeg, men de stoppede stadig ikke.

”Jason” sagde jeg med en halv grædende stemme. Jason kiggede endelig op, og da vi fik øjenkontakt, kiggede han ned igen. Han slog Jake for en sidste gang, og rejste sig derefter op.

Jeg kiggede bare med sårede blikke på ham, inden jeg vendte mig om, og gik ud. Væk fra skolen, og væk fra alt den drama.

 

Jeg har faktisk lagt en ny novelle ud, men bare ikke på movellas! Jeg skriver linket som kommentar, og i må meget gerne tjekke den ud... Men den er på engelsk, så yeah. :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...