You and I Forever 3

Da Caron forlader Emery, går hun helt ned. Hun føler ikke at Gwen hjælper hende, så hun rejser hen til sin nye klan. Men hvis Gwen får problemer, er hun så klar til at komme tilbage?
Gwen leder efter Emery, men skal stadig passe skolen. Skole slutningen er nær. Men hvis hun kommer ud i problemer, hvad er så det første man gør, uden den person der har været ens støtte længe?

7Likes
57Kommentarer
14433Visninger
AA

6. Kapitel 5 - Emery.

Jeg strakte mig træt. Endelig var vi færdige. Raj var blevet smidt ud af vores kredse. Så kunne han lær det. Jeg gabte og begyndte træt at gå. Men lige da vi var kommet ud, kunne vi hører en blive kastet hen langs jorden. Jeg kiggede chokeret tilbage. Det var skyggejægeren. Jeg rynkede øjenbrynene. Hvorfor nu det?

Pludselig kastede en varulv sig over ham. Han lagde armene over sit hoved, men gjorde ellers intet for at forsvare sig. Jeg sukkede og gik hen til dem. Så bukkede jeg mig ned, tog varulven op i nakken og løftede ham op til mit ansigt. Så snerrede jeg af ham, og kastede ham ind i en mur. Jeg satte mig ned på hug foran skyggejægeren, kastede et blik på Ken. Han var en den største vampyr jeg nogensinde havde set.

”Løft ham.” sagde jeg og nikkede ned til skyggejægeren. Ken gik straks hen og løftede ham op og så begav vi os hjem. Der hjemme gav jeg dem besked på at ligge skyggejægeren ind på et ledigt værelse og lade ham blive natten over. Så gik jeg ind på mit værelse og lod mit blik glide ned langs kalenderen. Så trak jeg en sort tusch frem og lavede en cirkel om en dag. Den dag Gwen skulle se at jeg havde det fint. Hendes skoleafslutning.

Så gik jeg hen og smed mig udmattet i sengen. Hvor var jeg træt. Men selvfølgelig fik jeg ikke lov til at sove. Jeg led af soveforstyrrelser. Jeg kunne ligge og rode rundt i min seng, men jeg kunne ikke falde i søvn. Jeg vidste selvfølgelig godt hvorfor jeg ikke kunne sove. Der manglede noget. Noget ved siden af mig. der manglede Caron.

Om natten gav jeg mig endelig lov til at savne Caron. Jeg rullede mig sammen til en kugle og lod tårende strømme frit ned af mine kinder. Ja jeg savnede den idiot forfærdelig meget. Så meget at det gjorde ondt.

”Idiot.” mumlede jeg. Hvor jeg dog savnede ham! Hver dag tænkte jeg på at snige mig tilbage til Small Town, så jeg kunne knække nakken på ham.  Så kunne han mærke hvor meget han havde såret mig. Men til gengæld ville han dø og kunne ikke mærke smerten. Så jeg kunne også torturere ham.

Det var den måde jeg overlevede på. Jeg forestillede mig hvordan jeg kunne myrde ham. jeg vidste godt at det var underligt, men sådan tænkte min hjerne. Jeg forestillede mig hvordan jeg kunne stikke en kniv ind i hans hjerte, og så dreje den rundt. Virkelig udsætte ham for smerte. Til sidst rejste jeg mig op og sneg mig ud af mit værelse.

Jeg gik lidt rundt på gangende, til jeg fandt en hemmelig dør. Jeg havde fundet den for nogle dage siden. Jeg kiggede mig hurtigt rundt før jeg åbnede den. Jeg sneg mig ind og lukkede hurtigt døren efter mig. Så gik jeg op af en stentrappe. Efter noget tid åbnede jeg en ny dør.

Jeg satte mig på en bænk og kiggede rundt. Det var et stort, rundt rum. Det hele var sten. Der var åben ud til, så vinden blæste lige ind. Jeg satte mig i et vindue, med det ene ben hængende ud. Sådan sad jeg i flere timer. Til sidst rejste jeg mig endelig fra vinduet. Jeg gik tilbage igen. Lige da jeg havde lukket døren, drejede jeg mig en halv omgang og ramlede ind i en eller anden. Skyggejægeren. Han gispede.

”Emery! Jeg var lige ud og lede efter dig!” udbrød han. Lede efter mig? hvorfor nu det?

”Hvorfor nu det?” spurgte jeg.

”Jeg skal fortælle dig en ting.” svarede skyggejægeren.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...