You and I Forever 3

Da Caron forlader Emery, går hun helt ned. Hun føler ikke at Gwen hjælper hende, så hun rejser hen til sin nye klan. Men hvis Gwen får problemer, er hun så klar til at komme tilbage?
Gwen leder efter Emery, men skal stadig passe skolen. Skole slutningen er nær. Men hvis hun kommer ud i problemer, hvad er så det første man gør, uden den person der har været ens støtte længe?

7Likes
57Kommentarer
14428Visninger
AA

30. Kapitel 29 - Emery.

Efter at mor havde smidt rundt med varulven sprang jeg let ud af vinduet og lige ned foran ham. Han så lidt nervøs ud. Jeg smilede ondt til ham. Jeg satte mig på hug foran hans hoved. Så gav jeg ham et skævt smil.

”Kan du lide min mor? Se, det var hvad HUN kunne finde på. Vær du glad for at det ikke var mig der var vred på dig.” sagde jeg ondt. ”Tror du ikke jeg så hvordan du var sikker på at få Lucas ned med nakken? Tro mig. Du vil IKKE gøre mig vred.”

Han nikkede nervøst.

”Godt.” nikkede jeg kort. Så rejste jeg mig roligt op, mens jeg rakte en hånd ned mod varulven. Da han tog min hånd, gjorde jeg et roligt ryk med hånden, og hans arm røg af led. Så sparkede jeg ham hårdt i skridtet med mit knæ. Jeg kunne ikke lide, når nogle fyre flirtede med piger der var optaget. Og slet ikke når det var min søster.

Så sprang jeg let ind af vinduet igen. Gwen kiggede på mig med et hævet øjenbryn. Jeg vippede med mine og gik ud i køkkenet. Så gav jeg et skrig fra mig. Chokolade! Yay! Jeg kiggede mig omkring. Ingen i nærheden. Jeg fandt en af min mors mange tasker, og proppede den op med chokolade.

”Hey mor! Gå i seng!” sagde jeg, da jeg kom ud igen. Jeg tog fat i hendes arm, og gav hende den sædvanlige prædiken om at hun havde været uartig. Da jeg kom ind igen var varulven kommet ind igen. Han for sammen da han så mig. Et menneske, som vist hed noget i retningen af Dakota, kiggede vredt på mig. Jeg smilede skævt til hende og gik hen til hende. Dakota krammede varulven ind til sig.

”Hej… Dakota? Hvad så? Hygger du dig?” spurgte jeg, mens jeg lød venlig. Dakota stirrede stadig vredt på mig. Troede hun ikke at jeg kunne finde på at slå en pige? Så var hun virkelig dum. Jeg rejste mig og smilede et skævt smil til varulven.

Jeg gik hen til radioen og skiftede kanal. Der kom intet godt lige nu. Det endte med at jeg gik hen til mor og fars reol med cd’er. Jeg vidste de havde en vi kunne hører. Jeg havde nemlig givet dem den i bryllupsgave, fordi jeg ville have den.

”HA! Fik dig!” udbrød jeg da jeg fandt cd’en. En Eminem. Hans album Recovery, som var min yndlings. Jeg sat den i radioen og skruede op. Gwen sukkede lidt. Vi havde ikke helt samme musiksmag. Men det var en fest. Til en fest skulle Eminem også være! Altså hans musik. Selvom jeg ikke ville have noget i mod at han kom.

Resten af aften var lidt tåget. Jeg vågnede med de værste tømmermænd. Ja vampyrer kunne blive fulde. Og få tømmermænd.

”Aahh! Mit hoved!” stønnede jeg og tog mig til hovedet. Jeg mumlede en masse forbandelser. Jeg kiggede mig omkring. Okaaay. Jeg var faldet i søvn på sofaen. Jeg rejste mig mumlende op, greb en Captain Morgan, og drak en tår. Måske ikke det smarteste at drikke, men altså… jah… nå hvad pokker!

”Åh varulven er her stadig.” mumlede jeg træt, mens jeg smed den nu tomme flaske. Jeg kiggede lidt på varulven. Så gik jeg forbi ham og ind på soveværelset. Der lå mor og sov ved siden af far. Jeg gik ind til et af gæsteværelserne. Der lå Gwen ved siden af Lucas. Jeg bøjede mig lidt frem. Hun sov tungt.

Jeg skrev en kort besked. Ikke fordi min håndskrift var så pæn, når jeg skrev med tømmermænd, men jeg regnede da med de kunne læse det. Så tog jeg hjem.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...