You and I Forever 3

Da Caron forlader Emery, går hun helt ned. Hun føler ikke at Gwen hjælper hende, så hun rejser hen til sin nye klan. Men hvis Gwen får problemer, er hun så klar til at komme tilbage?
Gwen leder efter Emery, men skal stadig passe skolen. Skole slutningen er nær. Men hvis hun kommer ud i problemer, hvad er så det første man gør, uden den person der har været ens støtte længe?

7Likes
57Kommentarer
14421Visninger
AA

26. Kapitel 25 - Emery.

Caron kyssede mig hårdt og pressede mig op mod væggen. Hans tunge havde invaderet min mund. Han satte mig op på et af skrivebordene og stod i mellem mine ben. Jeg var helt beruset af hans kys. Jeg lod ham desværre gøre det. Pludselig gled et billede af Felix igennem mit hoved. Jeg kom straks til fornuft.

”CARON!” råbte jeg og skubbede ham hårdt væk fra mig. Han kiggede chokeret ind i mine vrede øjne. Han havde VIRKELIG gjort mig vred denne gang. Jeg fløj hen til ham, bøjede hans hoved og satte tænderne i hans hals. Da hans fortryllende blod gled ned i min mund, mærkede jeg en utrolig glæde.

Da jeg ikke kunne drikke mere af ham, gav jeg slip, tørrede mig om munden, med det tørklæde jeg havde i ærmet. Jeg kastede det hen til Caron bag efter, så han kunne tørre hans hals. Blodet gled stadig ned af hans hals.

”Farvel Caron.” sagde jeg og gik ud af rummet. Jeg gik lidt hen. Så kunne jeg se Felix og Chika. De legede tagfat. Jeg kiggede kort på dem og de kom straks hen til mig. Eller Felix gik og Chika løb. Da hun var henne ved mig, løftede jeg hende op. Hun grinede og hev lidt i mit hår. Hun elskede bare mit månefarvede hår.

”Jeg så din tvilling! Hun er varulv og hun ligner dig slet ikke!” plaprede Chika. Jeg rystede lidt på hovedet og lyttede ikke længere. Koray kom gående forbi mig. Jeg stoppede ham hurtigt.

”Vi skal til at tage tilbage igen.” sagde jeg kort. Koray nikkede kort. Så kiggede jeg rundt på de vampyrer jeg havde taget med. Jeg kunne have taget mindst ti gange så mange med, men så ville der jo ikke være plads til andre.

Jeg kunne se den varulv fra før som havde snakket med Gwen. Han plaprede om en fest. Hjemme hos… mig? Var det nu også en god idé? Jeg havde oplevet mor fuld et par gange, og de endte altid med at jeg smed hende ind på soveværelset og låste døren. Mor kunne sikker være brudt ud, men jeg havde fortalt hende at hun havde været uartig og skulle tænke over tingene. Og det virkede utroligt nok.

Jeg fik straks en idé. Jeg begyndte at gå, stadig med Chika hvilende på min hofte. Jeg kunne mærke Gwens blik. Jeg vendte mig om og smilede skævt til hende. Så gjorde jeg et kort vink med to af mine fingre. Hun vinkede trist tilbage. Så kiggede jeg på Lucas. Han stod og stirrede chokeret på os. Jeg smilede bredt til ham.

Vi gik af sted, tilbage mod vores sted, da jeg hørte en grine.

”ASHER! Hvad var det jeg sagde med at du skulle styre dine grineanfald? Det er SIDSTE gang du kommer med i byen, de næsten 100 år!” vrissede jeg irriteret. Asher blev straks stille. Så kunne han lærer det. Han grinede ALTID og det var så irriterende. Jeg sukkede lettet da jeg kunne se mit nye hjem.

Jeg gik ind af døren og satte Chika ned. Så kiggede jeg rundt på mine vampyrer. Jeg gik roligt op på mit værelse. Jeg tog den sorte kappe af og fandt et nyt sort sæt tøj. Jeg lød mit hår falde ned over mine skuldre.

”Vi ses! Jeg kommer tilbage senere. Måske først i morgen.” sagde jeg og kysse Felix på kinden. Bag efter kyssede jeg Chika på hovedet. Jeg begyndte at gå igennem natten. Så stod jeg foran mine forældres hus. Festen var allerede godt i gang.

Jeg gik hen og bankede på døren. Så lænede jeg mig op af dørkarmen. Lidt efter blev døren åbnet. ”Var der nogen der sagde fest?” sagde jeg til Gwens chokerede ansigt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...