You and I Forever 3

Da Caron forlader Emery, går hun helt ned. Hun føler ikke at Gwen hjælper hende, så hun rejser hen til sin nye klan. Men hvis Gwen får problemer, er hun så klar til at komme tilbage?
Gwen leder efter Emery, men skal stadig passe skolen. Skole slutningen er nær. Men hvis hun kommer ud i problemer, hvad er så det første man gør, uden den person der har været ens støtte længe?

7Likes
57Kommentarer
14431Visninger
AA

22. Kapitel 21 - Emery.

Jeg havde koncentreret mig om Gwen længe og lyttede til og med lidt med på hendes tale. Ikke meget, men jeg hørte da nogle få dele om den. Det der normale bras om, Min familie var der, uden hende ville jeg ikke have klaret det og den gode gamle, jeg er bare så glad! Hvorfor er der aldrig nogen der laver en tale om det der VIRKELIG betyder noget? Som død og ødelæggelse? Hvis det havde været mig, havde de helt sikkert handlet om det!

Endelig sluttede hendes tale. Hun kiggede op på mig og smilede svagt. Hun lignede en der var ved at tude.

Jeg kiggede over på Caron. Han havde stirret på mig gennem hele Gwens tale. Det var hans date ikke helt tilfreds med. Hun blev ved med at hive i ham. Når han så endelig kiggede på hende, prøvede hun at kysse ham. Uden held.

Jeg gav ham et dræberblik. Han var ikke helt glad for det. Felix lagde en hånd på min skulder og hviskede;

”Slap af Emery.” jeg ville bare ikke lytte til det. Han forstod ikke mit had. Mit had til Caron og den dulle han havde under armen. Hvis jeg fik lov ville jeg brække alle knogler i hendes krop. Jeg rystede så meget at jeg satte Chika ned. Hun smilede bredt.

Jeg kiggede vredt på Caron. Hans ansigt var en maske af vrede. Jeg sendte ham et blidt smil. Hans ansigt skiftede mellem en masse følelser. Så lagde jeg armen om Felix og stak min ene hånd ned i hans baglomme. Igen blev Carons ansigt vredt.

Min gamle inspektør blev endelig færdig med sin tale. Alle rejste sig og fandt sin familie. Jeg kiggede ned til Gwen. Hun stod og snakkede med en eller anden fyr. Eller det var ikke en FYR, men en varulv. Jeg kiggede interesseret på ham. Ikke hendes type. Det var helt sikkert.

Så kiggede jeg der hen hvor Caron stod. Eller havde stået, for han var der ikke længere. Jeg spejdede igennem hele lokalet, men kunne ikke se ham. Pludselig kunne jeg lugte ham. I et kort øjeblik blev jeg helt kulret. Jeg kunne straks genkende det. Lugten af hans blod. Hans søde blod. Jeg bed mig i underlæben.

Så stod Caron foran mig. Han havde stadig dullen ved sig. Hun kiggede vredt på mig. Jeg sendte hende et ondt blik. Hun sank en klump. Så kiggede hun op på Caron og pressede sin krop op mod hans. Jeg tror dog ikke at Caron lagde mærke til det. Han havde travlt med at stirre på mig.

”Caron. Længe siden.” sagde jeg koldt. Caron stod stadig og stirrede på mig. Så flyttede han øjnene til mine.

”Alt for længe Emery.” nikkede han. Jeg smilede ondt. Felix stod stadig ved min side. Han stirrede vredt på Caron. Hvor nuttet! Han var jaloux! Jeg strakt mig op og kyssede Felix på kinden. Han rødmede en smule.

”Kunne vi to snakke alene Emery?” spurgte Caron. Hmm hvorfor ikke? Jeg gjorde en bevægelse med hånden og straks gik vampyrerne ned blandt menneskerne. Felix kyssede mig en gang på munden før han også gik.

Så kiggede jeg på Carons dulle. Hun stirrede vredt på mig, og holdt lidt fast i Carons trøje. Hun ville ikke give slip foreløbig. Caron kiggede på hende. Så løftede han hendes ansigt mod sit og sendte hende et beroligende blik. Hun flyttede sig modstræbende. Hun kastede tit et blik over skulderen, til hun ikke kunne se os mere.

”Hvad vil du?” spurgte jeg. Caron nikkede mod et sidelokale.

”Kan vi gå her ind?” spurgte han. Jeg nikkede kort.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...