You and I Forever 3

Da Caron forlader Emery, går hun helt ned. Hun føler ikke at Gwen hjælper hende, så hun rejser hen til sin nye klan. Men hvis Gwen får problemer, er hun så klar til at komme tilbage?
Gwen leder efter Emery, men skal stadig passe skolen. Skole slutningen er nær. Men hvis hun kommer ud i problemer, hvad er så det første man gør, uden den person der har været ens støtte længe?

7Likes
57Kommentarer
14435Visninger
AA

14. Kapitel 13 - Emery.

Jeg smækkede Ross op af væggen. Han så straks nervøs ud. Jeg snerrede dybt. Jeg smed ham hårdt ned i jorden. Jeg krængede min overlæbe op. Så sprang jeg på ham. Jeg slog ham hårdt i ansigtet. Så kastede jeg ham ind i en anden væg. Han sank ned på gulvet, hårdt forslået. Jeg gik hen og trak min træpæl op af min støvle. Jeg slog hans hoved ned i gulvet.

Jeg begyndte at stikke træpælen ned i hans ene ben. Han skreg smertefulgt. Jeg blev ved med at hamre træpælen ned i hans ben. Jeg kunne godt mærke at jeg hele tiden gik igennem både kød og knogle.

”EMERY! Stop!” skreg en stemme et eller andet sted. Jeg lagde ikke mærke til hvem det var. Jeg havde travlt med at mishandle Ross. Han skreg højt og skingert.

Pludselig mærkede jeg nogle hænder på mine skuldre. Jeg skubbede vedkommende væk, og skulle til at hamre træpælen ned i hans hjerte, da en stemme skar igennem det hele. Jeg kiggede mig over skulderen og så Chika stod og holdt sig over munden. Jeg gik i stå, med træpælen. Jeg kunne se Chika havde tårer i øjnene. Jeg kiggede ned på Ross. Hans ansigt var helt rødt af blod og mit tøj var fyldt med blod. Jeg fik tårer i øjnene, rejste mig hurtigt op og løb ud af lokalet.

Jeg flygtede grædende op på mit hemmelige sted. Jeg satte mit træt ned og græd. Jeg hadede mig selv for at have såret Chika. Pludselig satte nogen sig ved siden af mig. Felix. Hvordan var han kommet her op?

Jeg tørrede mine øjne og prøvede at lade være med at græde igen. Det var ikke fordi jeg havde smadret Ross at jeg græd. Det var på grund af Chika. Jeg kiggede over på Felix. Hans blik var så forstående at jeg begyndte at græde igen.

Han lagde en arm om mig og lagde mit hoved på hans skulder. Mine tårer gjorde stille hans trøje våd. Men han sagde ikke noget om det. Han holdt bare om mig. Lige det jeg trængte til. Endelig stoppede jeg med at græde, men jeg blev ved med at have mit hoved på hans skulder. Jeg havde savnet det. Savnet at have en fyr at sidde med. Måske skulle jeg bare komme videre? Der var en masse fyrer ude i verden.

Jeg sukkede. Hvordan skulle jeg finde en der kunne lappe mig? Lappe de sår Caron havde lavet i mit hjerte. De var alt for dybe. Jeg lagde mit tættere ind på Felix. Han holdt lidt fastere om mig. Sådan sad vi længe. Bare sad i hinanden selskab. Vi snakkede ikke, sad bare og holdt om hinanden. Så sukkede jeg og rejste mig op.

”Tror du ikke folk begynder at lede efter os?” sukkede jeg. Felix nikkede, men rejste sig ikke. Til gengæld trak han mig ned til sig og placerede sine læber på mine. Jeg stod lidt og var helt stiv. Jeg var chokeret.

Pludselig trak Felix sig væk, kiggede ned i jorden og mumlede undskyld. Han skulle ikke undskylde! Jeg kyssede ham. Nu var det ham som var chokeret. Men han begyndte hurtigt at kysse igen.

Pludselig savnede jeg ikke Caron for første gang længe. Mig og Felix sad klinet op af hinanden, jeg sad på hans skød.

Endelig gav jeg slip på hans mund. Jeg var helt forpustet. Det samme var Felix. Jeg rejste mig modvilligt fra hans skød, og glattede min trøje.

”Kom. Vi bliver nød til at gå ned.” sagde jeg og smilede til Felix. Han rejste sig op med et suk. Så gik vi ned til de andre.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...