Lucifer

FANFICTION
*Første gang jeg skriver en SHINee fan-ting-ting. Jeg ved ikke alt og er kun et menneske. DIS MIG IKKE *
(Rettelser godtages)

Lucy, den omvandrende death smoker som hendes veninde Silla Rhee pænt kalder hende, et taget med veninden Sill til Korea for se venindens store idoler; SHINee. Lucy er egentlig ikke helt vildt begejstret for det, og at hun skal passe på den flyvske veninde. For at have nogle at redde sig ud ved, har hun taget BEAST fannen med; Alex.

17Likes
180Kommentarer
6659Visninger
AA

9. Chokoladeskæg og en rygers skældsord.

Lille, bitte Taemin så med store øjne på Lucy, som sugede ligegyldigt på en cigaret.

"Du er ikke en fan?" Minho stirrede med målløse øjne på pigen med det brune hår, som trak ligegyldigt på skulderen.

"Hvad er der? Har i aldrig mødt en ikke-fan-af-SHUNee?" Hendes stemme var en anelse skarp. Skarp nok til at Taemin gemte sit hoved ved Minho's skulder.

"SHINee, ikke SHUNee.  Alle der tager til Korea når vi er i byen er normalt fans. Hvorfor er du her så?" Han klappede let den lille skrøbelige skuldrer, og så med sammenknebne øjne på pigen.

"Hør her.. Frøfjæs. Asier, kineser hvad fisk du nu engang er, kan det ikke være dig så freaking ligemeget? Jeg er her fordi min veninde er fan, som forresten jeg nu vil gå hjem til, og jeg forventer at den lille skøre kvinde, med sikkerhed stiller mig for en kinesisk domstol og får mit lille grimme hoved revet fra skuldrene fordi jeg har talt med hendes elskede homoband, SHUNee. Og hun vil sikkert nyde at strimle mit fjæs med en rive, fordi jeg ikke ringede til hende og lod hende overfalde sine homoidoler. Jeg vil nu, fjerne mit å så velansete fjæs og købe en lighter og skride herfra. Forstår du det, underlige valnød?"

Hun vendte sig om for at gå, men i det hun tog et skridt væk, greb en hånd om hendes tynde, hvide håndled.

Med en knyttet hånd vendte hun sig om, for at i den grad lade sine værste skældsord falde over den som holdt hende tilbage fra at gå sin vej.

Men hun mødte Minho's øjne.

"Du kan ikke bare svine os til, lade en mylder strøm af ord falde over os også bare skride. Det er skide dårlig karma. Ja undskyld mit sprog, men prøv dog at have noget takt og tone. Det ville ikke skade lidt."

Et løftet øjenbryn. Lucy var ikke imponeret.

"Ved du hvad, kineserbolle. Du skal fjerne dine tynde fingre far mit håndled. ELLER OGSÅ SÅ KVÆRKER JEG DIG!"

Hun rykkede sig fri og trampede videre mod næste bod.

Minho så med hævede øjenbryn på pigen.

'Dramaqueen' var det eneste ord der lige nu passede på hende.

Men en meget, meget dejlig dramaqueen.

Han ringede til Key, og fortalte hvor de var, han skulle hente Taemin mens han lige ville aflægge den kære Lucy et visit. Om hun ville det eller ej.

- Der var jo en grund til de kaldte ham 'Flammende karisma Minho"

Han skulle nok gøre hende til en fan. På trods af hendes meget, meget store uvilje.

"HVAD ER DER SKET MED MIN TAEMIN!!!" Key galede ind i Minho's øre i det han ankom på pladsen. Han havde da valgt at være diskret i dag. Den skrigende lyserøde jakke var byttet ud med Jonghyuan's sorte hættetrøje og han havde trukket den sorte hætte helt ned foran øjnene.

"Ssh Umma Key, du trækker opmærksomhed!" Taemin hev i Key's ærme for at tiltrække ham, sin opmærksomhed.

Minho takkede inderst inde Taemin for det, at blive råbt af, af Onew var en ting. Men Key! Puha.

"Du har telefonen på dig? Sporingschippen, personsøger?" Key rodede i Minho's lommer for at lede efter tingene.

"Du skal være hjemme inde elleve, hvis du ikke er. Så ringer du!"

"Vi' cool, Key, helt cool. Slap nu af og få Taemin væk herfra!" Minho så ind i vennens brunsorte øjne. Han nikkede.

Minho så de to forsvinde, og uden videre tanke fandt han hurtigt Lucy igen.

Han holdt sig på afstand, men var sikker på han nærmest kunne stå op af hende, uden hun opdagede ham.

Hun havde selv fortalt at hun ikke  kunne se forskel på ret mange af koreanerne.

Den slanke pige stod og så på et høje stilleter fyldt med skarpe pigge på. Hun rakte dem tilbage til kvinden bag boden, og uden videre langede hun nogle penge over til hende, og fik skoene tilbage, som hun lod dumpe ned i en lædertaske.

Et øjeblik stod hun stille og spejdede efter noget i kanten af markedet, hun smilte et sørgmodigt smil, og gik med hastige skridt derhen.

Hun gik mod den sorte del af markedet. Stedet hvor du kunne få alt fra løver til diamanter.

Minho fulgte med lette skridt efter. Han forsøgte ikke at gemme sig, men at holde sit blik fra sig. Når hun så sig overskulderen og så mod ham, men fortsatte upåvirket.

Bag en bod med smykker, sikkert sorte, så han hende gå mod et bur med et dyr i.

Det var klart en af de store katte fra dyreriget.

Hun satte sig på knæ ved siden af tigeren, og lænede sin underarm ind mod burets tremmer.

De røde læber bevægede sig i en stille hvisken.

I en lynhurtig bevægelse faldt hun bagover, hendes underarm blødede. Han kunne ikke se hvor dybt det var herfra, men hun virkede upåvirket og hævede strengt en finger mod buret.

En lyd bagved buret fik hende til at se op, og Minho fulgte hendes øjne.

En lille koreaner i blå skjorte og slidte cowboybukser kom frem bag et buskadset, han smilede triumferende på hende, og pegede på riften underarmen. Hun rystede på hovedet med et smil, og stak hele armen derind.

Minho så væk, han ventede at høre et højt brøl og et skingert skrig. Men det kom ikke.

Han holdt sig for øjnene da han rettede blikket mod stedet, langsomt fjernede han hænderne fra øjnene og så den udenlandske pige klappe det store dyr på hovedet og smile hånligt til manden som begyndte at finde en kæde frem.

Koreaneren med den blå skjorte rakte hende kæden, som hun uden besvær satte på dyret.

Hun smilte triumferende og klappede atter katten på hovedet.

Også vendte hun sig om og gik mod centrum.

Minho måtte følge efter.

Han fulgte kattedyret og pigen til en zoologisk have, hun traskede lige ind med katten ved sin side og spurgte efter en dyrepasser. Efter lidt tid kom en stor smilende dyrepasser og tog imod dyret.

De forsvandt kort og efter lidt tid kom hun tilbage. Hun smilede stort og gik med hastige skridt ud af parken.

Han hoppede ind foran hende, med en glidende bevægelse.

Hun slog ligegyldigt øjnene op og så surt på ham.

' Woa? Hvilket første indtryk at give en person?'

"Hvad vil du så, underlige kineser." Hun mukkede surt af ham.

"Hvordan gjorde du det?" Han så på hende med forventningsfulde øjne, men hun så tavs på ham.

"Kender jeg dig?" Hun tog pakken med cigaretter frem fra jakkens lommer og tændte en.

"Ja, Minho." Han bøjede sig let for at se hende mere direkte i øjnene, men hun undgik hans blik, og pustede i stedet for røg i hovedet på ham og gik.

'Hvad var der galt med hende?'

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...