You are my love {JDB}

Hvis du syntes billedet er klamt, så bare rolig. Det er bare et billede!

5Likes
14Kommentarer
1561Visninger
AA

2. Sæbebobler.

Nogle børn legede med sæblebobler, de fløj hen over græsset, nogle af dem ramte jorden og sprang, mens andre fløj væk. Fandt en ny vej, hvor de endte ville ingen vide, ikke engang dem selv. Vinden viste dem vej, vinden bestemte om de skulle falde til jorden og springe, eller om de skulle forsætte deres rejse væk. Børnene hoppede efter sæbeboblerne, de gjorde et stort nummer ud af, at når de fik dem sprang de ikke. Jeg sad og smilede af deres leg. De havde en spand stående på jorden ved deres side, og en hund som snappede efter alle boblerne. Deres mor var inde i huset, hvem vidste hvad hun lavede. Hvem kunne vide om hun bagte kager? Hvem kunne vide om hun gjorde rent? Måske drak hun sig fuld? Måske arbejde hun? Det var ikke til at sige, men som børnen legede i græsset sammen med hunden, virkede familien så perfekt. Men det var bare et gæt, jeg vidste jo ikke om hun havde smidt dem ud, så hun kunne få huset for sig selv. Hunden var lige så stor som det ældste barn. De var omkring 2-5 år. Der var 3 børn i alt. De grinede og smilede. Deres hus var stort, men lukket. Der var få vinduer rundt omkring. Jeg så over mod mit eget hus. Det var ikke særlig stort, men ellers minede det om deres. Det var på to etager og havde kun få vinduer. Jeg vil ønske jeg havde nogen at være sammen med, ligesom børnene. At jeg havde nogen på min alder, jeg var ikke enebarn, men min bror var kun 3 år. Self elskede jeg ham, det var svært andet, han kunne nu også være skide irriterende. Men... Jeg manglede en på min alder, ovre i min skole var jeg ikke modig nok til at snakke med de andre. Engang imellem kom der nogen over til mig, men jeg var for gernert til at snakke med dem, jeg prøvede så godt jeg kunne at svare dem, men jeg kunne ikke komme på et godt svar. Det endte altid med at jeg svarede noget i stil med: 'Ja.' 'Nej.' 'Det ved jeg ikke.' 

 

Justins synsvinkel

 

  Jeg sad i græsset, Jazmyn og Jaxson legede med min hund Sammy. Jeg op i himlen, nogle sæbebobler fløj over mit hoved det var nok nogle tæt på der legede med sæbebobler.

  Jeg savnede nogle på min alder, ikke venner på min alder, dem havde jeg jo. Jeg havde rigligt med venner, ærlige venner, ægte venner. Noget som er svært at få som berømt. Men jeg savnede søskende på min alder, jeg havde jo Jazmyn og Jaxson, de sødeste og bedste søskende man kunne ønske sig, men jeg ønskede mig en bror, eller søster som var nogle år ældre end mig. En som ville kunne forstå mig, Jazmyn og Jaxson kunne jo ikke rigtig forstå mit liv, ikke i nu.

  Jeg nød at sidde ude i haven, mens solens sråler varmede mine barre arme, jeg nød at der ikke blev taget billede af mig, jeg nød min fridag. Fri for interviews, fri for koncerter, fri for arbejde. Det var sådan nogle her dage jeg elskede og alligevel sad je her nu, og ønskede noget andet, noget umuligt. Hvorfor kunne jeg ikke bare have en bror på min alder? Eller en søster på min alder? En der ville være der for mig, self var mine venner der for mig. Men ikke på samme måde som søskende er der for hianden, og alligevel. Men de kunne jo ikke være  der for mig hele tiden, som en bror eller søster kunne. Jeremy og Erin, sad også udenfor og nød solen, Jazmyn kom stolt hen til mig, hun havde fanget en sæbebobel, efter Erin havde vasket hendes hænder med sæbevand. Jeg roste hende med et stolt smil, hun var nem at elske.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...