Hader du mig - Justin Bieber

Roselynn Oakmann er en sanger kendt over hele verden, som har Caitlin Beadles som bedste veninde, har datet superstjernen Justin Bieber i et år. I håb om at komme sig over ham, har Roselynn datet andre stjerner, som Taylor Lautner og Joe Jonas. I alt hemmelighed datede Roselynn kun Taylor og Joe, fordi hun ville vise verden, hun var kommet sig helt over Justin. Justin der dater Selena Gomez, ser ud til at have glemt Roselynn fuldstændig. Rygterne om at Selena udnytter Justin's berømmelse, har spredt sig over hele verden, og derfor også i Roselynn's hoved. Roselynn og Caitlin udspionere derfor en dag Selena, men bliver fanget af de skøre paparazzis. Siden har Roselynn fulgt nøje med i nyhederne. Men hvad sker der, når fortiden møder hinanden igen? Denne beskrivelse er kopiret lidt fra en anden Movella, jeg ikke kan huske hvad hedder. Men til den der har lavet den, så må du meget undskylde hvis Movellaen minder meget om din.

34Likes
73Kommentarer
7122Visninger
AA

4. Stærke minder

Jeg kunne ikke forstå det. Foran mig, stod Selena Gomez. Jeg håbede virkelig ikke hun ville tale med mig, om da mig og Caitlin udspionerede hende. Jeg smilede falsk til hende, så jeg prøvede at udtrykke jeg ikke hadede hende. Men sandheden var jo; Jeg hadede hende. Det kunne hun sikkert ikke forstå. Hvis jeg sagde det til hende, ville hun bare kæft op med en ny "who says" sang, hvor hun ikke gør andet end at udtrykke sin egoisme. Uden overhovedet at spørge, satte hun sig hen på sofaen, med rettet ryg, og kiggede hen på mig. Jeg regnede med hun ville have jeg satte mig ved siden af hende, så det gjorde jeg. Hendes lange brune hår, var sat op i en stram hestehale. Hun havde også joggintøj på. Det så frygteligt ud. Hvad så Justin i hende? Hun sukkede, og kiggede så på mig, på en måde der klart fortalte mig, hun ville fortælle mig noget vigtigt. Jeg gad ikke at tænke over, hvordan hun vidste hvor jeg boede. Måske havde Justin fortalt hende det. "Rosa .." mumlede hun. "Roselynn," rettede jeg på hende. Jeg var allerede træt af hendes enorme ego, der ikke engang kunne huske et navn, hun sikkert havde hørt tusind gange. "Ja ja," sagde hun. Vi havde begge mistet tråden, så vi måtte ligesom komme tilbage til emnet. Hun tog et stykke foldet papir frem fra sin lomme, og rakte mig det. Hun bedte mig om at gemme det til senere, så jeg lagde det på sofabordet. Alt i alt, kunne hun godt være sød. Men sandelig ikke i mit nærvær. "Jeg er vært for Teen Choice Awards. Vi mangler ligesom en der råber vinderen op ved bedste mandlige artist .. Så, siden du ikke er nomineret til noget. Tænkte vi på du måske ville råbe vinderen op, ved bedste mandlige artist?" spurgte hun mig. Jeg kunne se hun bed i sin underlæbe, fordi hun håbede jeg ville sige ja. Jeg tog det som godt at jeg blev tilbudt det. Men tanken om at de ikke havde nomineret mig til noget. Gjorde mig lidt bittersød.

"Jamen, det vil jeg da gerne," fik jeg sagt og smilede. Hun fortalte mig at jeg gerne måtte læse papiret nu, og så gik hun. Jeg regnede med papiret havde noget at gøre med Teen Choice Awards. Der var tre uger til at showet startede, så jeg måtte hurtigst muligt øve mig på hvad jeg ville gøre og sige. Jeg ville så godt som jeg kunne, ikke nævne nogle personer. Det skulle handle om de nominerede og vinderen, ikke om mig og dem jeg kender. Jeg havde bare tænkt mig at fable om, at deres findes ingen tabere, kun vindere. Da jeg efter noget tid havde skrevet lidt af den "tale", huskede jeg på Taylor. Måske ventede han på jeg ringede. Jeg havde bare ikke rigtig lyst til at snakke med nogle. Jeg ville bare slappe af, selvom jeg vidste det nok ville være lidt hårdt, eftersom jeg nu både skulle medvirke i Teen Choice Awards, der forresten foregik i Grækenland. Spørg ikke hvorfor, fordi jeg har virkelig ingen anelse. Og jeg var en sanger, der hurtigst muligt skulle udgive et nyt album. Min manager gjorde næsten alt, for at få mig til ikke at være stresset og nervøs, men det var netop det jeg var. Det var svært ikke at være stresset, når ens masse fans bønfaldede en på Twitter, om snart at udgive nye sange. Jeg var faktisk igang med at skrive en sang, der handlede om ulykkelig kærlighed. En pige der er forelsket i en dreng, men en dreng som allerede har en kæreste. Jeg havde aldrig selv oplevet det, men Caitlin havde, så hun havde selvfølgelig fortalt mig alt om det. Måske skulle jeg ringe til Caitlin. Der fandtes ikke tidspunkter, hvor jeg ikke ville snakke med hende. De gange hvor jeg havde sagt jeg ikke ville snakke med nogle, kom hun altid, og snakkede med mig, så jeg blev god igen. Mig og Caitlin blev faktisk venner, mens jeg datede Justin. Men da mig og Justin slog op, læste Caitlin hvorfor på nettet eller i aviserne, og syntes så Justin var en nar, så hun begyndte at hænge ud med mig, som også syntes han var en narhat. Jeg kunne sagtens huske den dag mig og Justin slog op.

Det var en helt almindelig eftermiddag, da Justin bad mig om at komme hjem til ham. Det var koldt udenfor, så jeg havde en lang trøje, nogle helt almindelige bukser og en cardigan på. Selvfølgelig indenunder en dejlig varm jakke. Jeg gik hen til Justin, fordi jeg så ingen grund til at ødelægge miljøet endnu mere, ved at køre i bil. Jeg hadede biler. De skræmte mig, men de var også virkelig onde overfor naturen. Jeg var en miljøfreak nogle gange. Jeg kunne bare ikke lide, at der var mulighed for global opvarmning, på grund af menneskene. Tænk på alle de dyr der ville dø, bare på grund af menneskets længsel efter elektronik. Jeg var kommet hen til Justin's hus. Jeg stod foran hans dør, og fik langsomt min kolde hånd op af min lomme, og lod den ramme døren. Døren blev åbnet, af Justin selvfølgelig. Jeg smilede til ham, men han smilede ikke tilbage. Jeg kunne fornemme der var noget galt. Sådan lød det også lidt, da han talte til mig i telefonen. Han sagde jeg nok burde sidde ned. Så jeg satte mig ned, på den nærmeste stol. Jeg satte mig faktisk bare ned i en stol i køkkenet, fordi jeg ikke gad at gå hele vejen ind i stuen. Justin stod op, og kiggede ned på gulvet. Nogle gange svingede han med hans hår, og prøvede at sige noget. Men det var åbenbart hårdt. Han stak sine hænder ned i sine bukselommer, mens han gik rundt omkring i køkkenet. "Rose, jeg synes .. Det  her er så svært .. Du er en sød pige, men .." Jeg stoppede ham. Jeg vidste hvad han ville sige. Jeg havde set det hundrede gange i fjernsynet, så jeg vidste også hvad jeg skulle sige. Jeg skulle være helt rolig, eller flippe totalt ud. Noget af mig sagde jeg skulle følge mine følelser, og ikke hvad der skete i fjernsynet.

Det var hårdt at tænke tilbage på de minder, og det var heller ikke det værd. Nogle gange lod jeg bare minderne svømme frit rundt i mit hoved. En lille tårer faldt ned af min bløde kind, der havde været udsat for tårer, så mange gange. Før jeg blev kendt, var mit liv faktisk ikke det bedste. Vi havde ikke så mange penge, og min far slog min mor så tit. En dag mig og min mor havde fået af vide, jeg kunne få en pladekontrakt, kom vi hjem til en blødende kold far på gulvet i køkkenet. Vi vidste med det samme han var gået borte. Han behandlede måske mor forfærdeligt, men ellers var han en fin gut. Han lærte mig at lave kabaler, og de fleste gange hvor jeg blev træt af at synge, sagde han jeg skulle kæmpe videre, fordi så kunne min drøm måske gå i opfydelse. Jeg havde de ord i hjernen hver dag, efter han gik borte. Jeg ville følge hans ord. De første par dage efter begravelsen, bad jeg til Gud han havde det godt oppe i himlen. Jeg håbede han ville besøge mig, mellem himmel og jord. Jeg troede ikke på det overnaturlige, men jeg ønskede alligevel at se min far. Én sidste gang. Det værste var, han nåede aldrig at høre om min drøm blev vækket til live.

Jeg var ved at gå basærk. Det var forkert at blive vred på ham, når jeg ikke engang vidste, om mine tanker talte sandt. "Slår du .. Slår du op med mig?" prøvede jeg at spørge stille og roligt. Jeg gjorde alt jeg kunne for at holde vreden tilbage. Han kløede sig i nakken, og nikkede så kiggende ned i gulvet til mig. Jeg rejste mig med et brag op fra stolen. Man skulle tro jeg ville flippe ud, men jeg prøvede stadig på at lyde rolig. Justin så en smule skræmt ud, men han stod fast på gulvet. "Hvorfor?" spurgte jeg med en grådefærdig stemme. Jeg holdte mig for munden, for ikke at græde, men tårene blev alligevel presset ud af mine følsomme øjenlåg. Der faldte også tårer ned af hans kinder. Hans underlæbe dirrede, og hans hænder rystede også lidt. Jeg ønskede ikke han skulle have skyldfølelse. Jeg ønskede ham det bedste, selvom han ikke elskede mig mere. Han kiggede på mig med skyldfølelse malet i ansigtet på ham. "Jeg har mødt en .." mumlede han. Han prøvede at gøre sådan jeg ikke kunne hører det, men det kunne jeg godt. Et kort øjeblik vendte han sig om, men kiggede tilbage på mig. Han ventede på min reaktion af hans ord. Jeg vidste bare ikke hvordan jeg skulle reagere. Jeg elskede ham. Jeg troede han også elskede mig. Havde han fundet en anden, han bedre kunne lide end mig? "Hvad!?" råbte jeg. Jeg trådte et skridt tættere på ham. Mit ansigt var blevet rødt, mens hans kinder var røde. "Ja, undskyld .. Men jeg håber, vi godt kan være venner?" sagde han. Det føltes som et spørgsmål. Et spørgsmål, jeg ville svare nej til. Så det gjorde jeg, måske bare ikke på den bedste måde. "Venner? Venner!? Tror du virkelig, jeg vil være din ven nu! Et år! 365 dage, som vi delte sammen. Jeg elskede dig, Justin! Det gjorde jeg virkelig! Og så kommer du rendende her, og siger du har mødt en anden!? Justin jeg .. jeg .. Hader dig!" råbte jeg af ham, og løb grædende ud af huset. Jeg løb hele den lange vej hjem, og smed mig på min seng. Hvordan kunne jeg sige jeg hadede Justin? Det var jo ikke rigtigt. Jeg elskede ham. Men han elskede ikke mig. Han havde fundet en anden. En han elskede mere end mig.

Tårene strømmede ned af mine kinder nu. Justin havde virkelig knust mit hjerte i flere tusind stykker. Han var ikke bare en dreng jeg havde mødt på drengen, og fundet sammen med, som Taylor og Joe. Justin var omsorgsfuld, sød, sjov, kærlig, og helt nede på jorden. Jeg ville aldrig havde slået op med ham, på grund af jeg havde mødt en anden. Jeg ville havde slået op med den anden, og beholdt Justin for mig selv. Jeg kunne mærke blitzerene fra udenfor, der kiggede ind af vinduet, og tog billeder af min gråd. Gad vide hvad de ville skrive om mig. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...