Dead Angel • JB

Justin er 35 og er mere lykkelig end nogen anden kunne blive, hans skønne forlovede Chloe Ginget venter barn, han skal måske snart være mentor, film-karrieren kører der ud af, og hans sange bliver stadig et hit. Men en nat, bliver Chloe skudt af en fremmed og Justin mister både sin forlovede og sit barn. Verden er i sorg, og Justin må komme igennem julen uden hans elskede. Eller måske alligevel ikke? ~ Denne movella deltager til lynkonkurrencen

9Likes
30Kommentarer
1797Visninger
AA

2. Gamle minder

Sidste Kapitel

Julen er altid den tid på året, hvor man bliver kærester, i hvertfald i følge mig. Sådan var det også med mig og Chloe, det var i december, og mig og Ryan var ude for at købe julegaver. Jeg husker den første dag jeg så hende, det er snart 5 år siden, og siden har vi været udadskillige: Jeg var lige på vej ind til et shoppingcenter, da Chloe Ginget kom gående i den modsatte retning, med en masse farverige poser i hænderne. Jeg vidste selvfølgelig hvem hun var; hun var mindst lige så kendt som mig  igennem musik og film. Ryan så mit blik, og sendte mig blikket hvis-hun-ikke-også-falder-for-dine-scoretricks-er-der-noget-galt, hvilket fik samlet mig modet til at gå hen til hende. "Du ligner en der har brug for en autograf," smilede jeg og kunne se at hun blev noget overrasket, da det jo plejer at være folk der kommer hen og sprøger om en autograf.

"Du behøves da ikke at slide dine hænder mere end de allerede er gjort, bare for et give mig en autograf," svarede hun med et kæmpe smil på læberne. Jeg havde set hende flere gange på den rødeløber og til privatfester, og jeg har altid synes at hun var pæn, men det er første gang jeg opdager, at hun er gudesmuk; dejlige læber der kunne forme det sødste smil, store brune øjne og et langt, brunt og  fyldigt hår, der let bløgede ned af hendes perfekte krop - ikke for tynd, ikke for tyk.

"Kunne jeg så idet mindste ikke hjælpe dig ud til din bil?" Spurgte jeg og tog hendes poser i hånden før hun nåede at sige noget. Ud af øjenkrogen så jeg Rayn stå og vente tålmodig ved indgangen.

"Justin.. lad nu mig" svarede hun og gik op ved siden af mig.

"Så, du kender mit navn?" Spurgte jeg og smilede skævt, hun kiggede bare mærkeligt på mig og himlede bagefter med øjene. Okay, det går ikke så godt med at score hende, men det er det samme i film, de kvinder skal jo spille kostbare.

"Her" sagde hun koldt og lettende, og pegede på en sort BMW, den nyeste som faktisk slet ikke var kommet på market endnu. "Jeg fik den af min svoger," smilede hun og det eneste jeg fik i tankerne var, "der er vist nogen der vil have en hemmelig elsker - vil svoger mest, eller Chloe?" Men det kunne jeg ikke tillade mig at sige. "Sikken dog en fornem gave," smilede jeg tilbage og hun låste bagage rummet op. Hun tog selv sine poser ud af hånden på mig, ikke uhøfligt med hun vidste hvordan man skulle lægge dem så varerne ikke blev krøllet eller lignende. Imens fandt jeg lejligheden til skrive en autograf på et papir fra min pung, og en kullepen fra min baglomme.

"Her" smilede jeg og rakte papiret da hun vendte sig om mod mig igen.

"Øh-?" mumlede hun men smilede alligevel. Jeg havde foldet papiret sammen en gang så hun ikke kunne se hvad det var, med mindre hun selvfølgelig åbnede det.

"Jeg håber vi vil mødes igen," smilede jeg optimistisk og gik min vej og hvis jeg vidste rigtigt, så ville hun kigge på papiret nu og ruste på hovedet - dit mobil nummer stod under min autograf. Sikke dog en charmetrold jeg er.

Hvis hun ikke havde taget sig sammen og ringet til mig, ville jeg ikke have kunnet opnå at elske en person så meget, eller at blive elsket så meget.

Jeg også husker den tydeligt den dag, hun sagde hun var gravid: Jeg var lige kommet hjem fra studiet efter en forholdvis kort dag. Hun kom hen til mig med et hemmelighedsfuldt smil og nærvøse øjne, "Justin, der er noget jeg skal fortælle dig." sagde hun og hendes smil blev hun større. Hun tog min hånd og trak mig ind i stuen, og befaldede mig at sige ned, hvor hun bagefter gik hen til kommoden og tog noget op som hun gemte bag ryggen. Hun satte sig på sofabordet og kunne ikke lade vær med at smile.

"Sig det!" Grinede jeg for at lette den nærvøsitet der havde sænket sig over stuen.

"Okay... Jeg er gravid," sagde hun og bed sig i læben, hvorefter hun tog det hun havde bag ryggen frem. Det var en graviditettest, og der var to streger!? Der gik lidt tid før det gik op for mig, at jeg skulle være far, men hun vendte tålmodigt på at det var suset ind. Efter 7 år med den samme skønne kvinde, er hun gravid og jeg skal være far! Jeg træk hende op og stå for at kramme hende og svinge hende rundt samtidigt. Vi havde snakket om at være forældre i knap 1 år, da det bare først passede ind i vores travle hverdag, for der havde vi begge afsluttet vores turne, det sidste album var ude og den seneste film var blevet indspillet og set af millioner fans over hele verden. Selvom jeg dog altid ville have haft børn når jeg var 25-27, blev det først 10 år efter, og det var venten vær. Jeg kunne se på hendes smil, at hun bestemt også ville beholde barnet. Det var en af de bedste dage i mit liv.

Jeg husker den dag jeg friede til hende: det var noget jeg havde planlagt i ugevis, men det var det hele hver. Jeg husker hendes lange brune hår der dansede i den lette brise, hendes røde bløde læber og hendes spænde øjne. Hun sagde 'ja', med så meget glæde i stemmen, at hun fik mig til at græde. Jeg vidste i det øjeblik, at hun var min eneste ene, og vi skulle blive gamle sammen. Men det vil vi aldrig blive...

Jeg husker vores sidste nat sammen, det var natten før hun blev skudt, 5 månededer inde i graviditeten, 3 måneder efter mit frieri, og hun var væk. Jeg kan sende alt mit had til den person der gjorde det mod hende, mod mit barn: klokken var blevet mange og efter en lang dag i studiet var jeg godt træt. Jeg havde fundet en dreng over youtube på ca. 16 år, der havde talent og derfor skulle jeg snakke med diverse producere fra mit record og hører om de ville støtte mig op, og ikke mindst drengen.

"Skat er det dig?" råbte Chloe fra køkkenet, som hun altid var i, graviditeten gjorde en lækkersulten og en masse andre ting - forfærdelige homonere.

"Jep, god aften skat," grinede jeg og kom ud i køkkenet. "skal vi ikke gå i seng?" spurgte jeg træt og kunne falde i søvn på kommando.

"Jo, glimrende idé," grinede hun lidt hyper og kom hen og kyssede mig på panden. "Elsker dig." Hviskede hun og gik rundt i huset for at slukke alt lyset. Jeg gik bare op og ventede på hende, i sengen, hvor jeg håbede at hun ikke måtte en sovene Justin. Hvilket hun gjorde, og næste morgen skulle jeg tidligt afsted for at få gang i noget med den tatenltfylde dreng. Problemet var bare, at vi kom op og skændes lidt. Den sidste morgen, den sidste chance for at fortælle hende at jeg elsker hende, også kommer vi op og skændes. Flot Justin. Det er det der rammer mig mest, de sidste timer jeg havde med Chloe, spilder vi på skænderi. Men det kunne ingen jo vide. Det er skæbnen.

Jeg ved hun er et bedre sted nu, og jeg håber at de behandler hende og mit barn ordentlig, for det fortjener de. Jeg vil altid elske hende.

Julen er den tid hvor man møder nye fantastiske mennesker, hygger med familien og lever livet i konfekt, god mad og mere slik. Nu er det jul igen, og for første gang i hele mit liv, skal jeg kæmpe for at blive i jule humør. Og jeg ved, at jeg ikke finder nogen kærlighed denne jul. Og lige meget om jeg så finder en ny pige, så vil jeg altid kun kunne elske med et halv hjerte - min anden halvdel er kold, hård og ond. Det er hadet til den fremmede der skød mine elskede piger.

 

Merry Christmas Beliebers

Justin Drew Bieber

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...