The lonly rose. [JDB]

Gabriella sender breve til alle dem hun elsker. Ingen af brevene er ens. Og ingen af dem er til samme person. Hun skriver alt det gode og alt det dårlige ved deres bekendtskab. Men vil de nogen sinde svare hendes breve? For de dem overhoved? Og hvorfor betyder den rose så meget for Gabriella?

3Likes
5Kommentarer
1229Visninger
AA

6. 5. December - Rejseplaner.

Kære Laura.

 

 

Laura... Jeg ved det er en dum beslutning jeg tager. Jeg du vil blive ked af det. Men jeg de vil hjælpe. Jeg lover at huske vanter.:) Du har altid været som den storesøster, jeg aldrig fik. Selvom du kun er nogle måneder ældre end mig, så er du mere moden en mig. Det behøver vi vidst ikke diskutere. Du syntes sikkert, det er en åndssvag idé jeg har fået. Men det er mit valg. Jeg regner ikke med i vil komme til mig mere. Og med i, men er jeg selvfølgelig jer alle sammen. Jeg vil aldrig glemme jer. Den sidste rose. Den fra jer alle sammen, den som dufter så godt. Den som dufter af Justin. Den blomstre selvfølgelig stadig. Jeg vil aldrig kunne glemme dig. Dit smil, og din fantastiske latter. Du var din helt egen, altid klar på noget nyt. Helst noget ingen andre turde gøre. Jeg vil altid støtte dig i det du gør. Du er en modig, sej pige. Og jeg ved at du kan klare, at jeg forsvinder. Du vil stadig have Matt, at være sammen med. Også har du selvfølgelig også din søster Freja, som du er så tit sammen med. I minder på mange måder om hinanden. Og på ligeså mange måder er så vidt forskellige. Udseendet, ville de fleste nok bare tro i var gode veninder. I ligner næsten ikke hinanden. Men indeni, ligner i hinanden så meget. I er lige modige. Og i er begge to friske på at prøve noget nyt. Noget jeg beundre jer begge to meget over. Jeg husker de billeder i har. Hvor jeg står nede på jorden, mens du er i et træ, med din lillesøster i armene. Vi er ikke særlig gamle. Jeg kan ikke sætte en præcis alder på, men ca. 4 år. Freja var kun 2, men dine forældre har altid stolt så meget på jer begge to. Lov mig at takke dem, efter dette brev. De tog godt imod mig den første dag jeg kom, til den sidste dag jeg kom. Aldrig har de været uhøflige eller ubehagelige at være sammen med. Jeg har altid nydt deres selskab. Jeg vil også takke dig, for at have stået ved min side, når jeg manglede dig. For at give mig lov ti at græde på din skulder, når gråden skulle fri. For alle dine gåde råd, når jeg selv var løbet tør. For dit venskab. For dig. Du har virkelig været en støtte i mit liv. Alligevel vælgerjeg nu at sige farvel til dig. Måske, hvis det bliver for svært... Besøger jeg dig alligevel. Måske kommer jeg for at besøge Justin, og tager hjem til dig på vejen. Måske, måske ikke. Jeg kan ikke bestemme mig for, om jeg gør det. Men jeg ønsker helst at lade være. Da jeg har skabt for mange problemer her i Atlanta, og jeg helst vil være fri for flere. Da mit savn til Rose er for stort, kan jeg ikke klare at se jeg være ligeså kede af det som jeg selv. Det er derfor jeg har truffet dette valg. Du kan ikke stoppe mig nu. Jeg ville ønske jeg blev hjemme bare 12 dage mere. Jeg ville ønske jeg kunne fejre din fødselsdag d. 23/12. Men det bliver ikke til noget i år. Jeg ville ønske jeg kunne holde den sidste jul med dig. Men jeg rejser om blot 10 dage. Det bliver en lang rejse, men jeg er klar. Jeg gør hvad der skal til. Jeg vil tage en omvej derhen, så jeg kommer fordi Australien. Det land jeg har elsket så dybt. Selvom det vil blive en kæmpe omvej. Jeg bliver i Australien i 2 dage, så rejser jeg videre. Jeg har sparret op i mage år nu. Justin insisteret på at hjælpe mig lidt med min opsparing. Han vidste ikke hvad den skulle bruges til, men han ønskede mig bare glad. Jeg var selvfølgelig imod det, men du kender jo Justin. Det bliver en spændende rejse, lang, sjov, ensom. Jeg kunne blive ved, men mest af alt vil jeg savne jer ved min side. Jer alle sammen.

 

K.H. Gabriella.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...