Elements, Water.

Anat er en pige fra 1849, som boede på et børnehjem. Hun lever okay, men drømmer om at være rig.
Hvad hun ikke ved er at hun er en del af elementet vand. En dag kommer der nogle rige mennesker, som tager hende med sig.
Livet går bedre, men når man både prøver at styre sine kræfter og forelsker sig i to personer bliver alt meget svært.

12Likes
41Kommentarer
2491Visninger
AA

10. Fortællingen.

”Silvia! Kan du så komme ud!” udbrød Chika, da hun åbnede døren. hun stirrede vredt på Silvia. Silvia kiggede over på Arlo der trak på skuldrende. Så rejste hun sig op og gik snobbet forbi Chika, der ’kom til’ at spænde ben for hende.

Hun var lige ved at falde, hvis det ikke var fordi hun nåede at gribe fat i et gardin. Jeg blev stående da Chika vendte sig om mod Arlo. Han krympede sig lidt.

”Hvad er det de laver? Kan de ikke bare gøre hvad dine forældre siger? Bare en gang?” rasede Chika. Måtte en tjener godt gøre det der? Arlo satte sig op.

”De skal være glad for at min mor, har givet dig jobbet til at holde øje med mig, ellers havde du ikke et job mere.” sagde Arlo irriteret. Chika stod bare og stampede i jorden.

”Hvor er Anat? Jeg skal vise hende, hendes værelse.” sagde Chika. Arlo trak på skuldrende. Jeg skyndte mig at gå ud på gangen og fjernede vandet der gemte mig. Jeg nåede lige at fjerne det da Chika kom ud.

”Anat! Kom med!” sagde en storsmilende Chika. Jeg undrede mig lidt over det. Hvordan kunne hendes humør skifte så hurtigt? Var det helt normalt? Men det var det måske. Jeg fulgte tøvende efter hende, da Chika begyndte at gå ned langs gangen. Jeg holdt mig dog et par skridt væk fra hende, så jeg ikke var alt for tæt på. Ja jeg var en smule nervøs.

”Se her Anat!” sagde Chika, og stod foran en fremmet trædør. Helt sikkert ikke den hvor jeg fik min uniform. Det her måtte vel være det værelse, som blev mit, ikke? Det var nu meget flot, når man tænkte på at jeg bare var en sølle tjenestepige.

Hele værelset var i nogle blå farver. Ironisk ikke? Jeg lod min hånd glide hen over den lyseblå væg. Flot farve. Chika blev ved med at kigge på min reaktion. Pludselig smilede jeg bredt. Alt ved værelset var fantastisk!

”JEG VIDSTE DET!” udbrød Chika. Jeg kiggede undrende hen på hende. Hvad vidste hun? Hun lignede ikke ligefrem en der ville fortælle mig det. Jeg bed mig let i underlæben. Det irriterede mig en smule, jeg ikke vidste hvad hun snakkede om.

”Jeg vidste du var et vandmenneske!” blev Chika endelig ved. Vandmenneske? Hvad mente hun med vandmenneske?

”Vi har længe ledt efter et vandmenneske! Vi har jo Ild, Jord og Luft. Vi mangle Vand, og nu har vi det! Det er fantastisk!” sagde Chika, mens hun hoppede op og ned. Jeg forstod det altså stadig ikke helt.

”Vent! Ild, Luft og Jord? Hvad mener du?” afbrød jeg hende. Chika stoppede straks med at snakke, og kiggede venligt og medfølende på mig. Hvad var det hun havde ondt af? Altså, jeg vidste det jo ikke selv.

”Jo forstår du. Nogle mennesker, bliver født på specielle måder. For eksempel blev Aldric født ude midt i en skov. Derfor er han Jord. Han blev født tæt på den. Og Silvia blev født en nat hvor det stormede kraftigt. Hun boede dengang i et hus, der var en smule utæt. Hendes mor døde af kulde, men barnet elskede vinden.

Og så… så er der mig. Jeg blev ikke født et specielt sted som de andre. Det eneste er at jeg er udlænding. Jeg har kraftige rødder fra udlandet. Det er grunden til mit hår og hud. Jeg er Ilden. Det er derfor jeg har flere rettigheder her. Ligesom Aldric og Silvia. Og snart dig.” forklarede Chika. Hvorfor havde Aldric ikke fortalt mig det i aftes?

Men jeg var ikke længere alene.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...