Elements, Water.

Anat er en pige fra 1849, som boede på et børnehjem. Hun lever okay, men drømmer om at være rig.
Hvad hun ikke ved er at hun er en del af elementet vand. En dag kommer der nogle rige mennesker, som tager hende med sig.
Livet går bedre, men når man både prøver at styre sine kræfter og forelsker sig i to personer bliver alt meget svært.

12Likes
41Kommentarer
2505Visninger
AA

2. 15 år efter.

”Anat! Kan du så komme i gang med arbejdet.” sagde Shannon, børnehjemmets ejer. Jeg sukkede dybt, mens jeg kiggede op i den gamles ansigt. ”Ja frue.” svarede jeg med et dybt buk. Det var store vaskedag i dag. Min ynglings dag hele ugen. Alle på børnehjemmet skulle i bad ude i søen, men først skulle hele bygningen skinne. Jeg havde desværre toiletterne i dag. Og så til og med sammen med Ella.

Hun var hjemmets lille stræber.  Alle hadede hende. Og så skulle jeg gøre rent med hende. Det var første gang i de 10 år hun havde været her. Jeg var en af de får der var født her. Jag var uægte. Jeg gyste. Det var det værste man kunne kalde sig i 1849. Men det var jeg. Heldigvis var jeg ikke den eneste her på børnehjemmet. Stordelen af dem der boede her var uægte.

Jeg begyndte at gå ned af gangen med en jernspand. Jeg skulle fylde den med vand og meget, meget lidt sæbe.

Da jeg kom tilbage stod Ella med to klude i hånden. Hun kastede den ene stofklud hen til mig, da jeg satte spanden foran hende. Jeg greb den nemt. Jeg kunne straks se at det skuffede hende, at hun ikke havde ramt mig.

Efter mange timer med hårdt arbejde, kunne vi endelig melde os færdige hos Shannon. ”Undskyld mig frue?” begyndte jeg, men blev afbrudt af Ella. ”Fru Shannon? Vi er færdige med arbejdet.” sagde Ella mens hun smilede stort. Shannon kastede et enkelt blik på Ella, rynkede på næsen og kiggede så hen på mig.

”Godt! Hvis i har ret, kan i gøre jer klar til at komme ud og bade.” sagde Shannon. Så vendte hun sig om og gik ind på sit kontor. Jeg smilede glad og løb ned på mit værelse. Jeg havde eneværelse som den eneste på hjemmet. En af de mange ting der gjorde at jeg ikke havde venner. Jeg sukkede da jeg lukkede døren.

Nogle gange ville jeg ønske at jeg havde en bedsteveninde. En jeg kunne dele alle mine hemmeligheder med. En jeg kunne tale med. Eller bare være sammen med. Men det var helt umulig. Jeg var bare en uden venner. Jeg fandt et håndklæde, som kun var et stykke tyndt stof, og noget rent tøj. Vi gik i noget tøj der mindede om kartoffelposer. Lige så grimme. Og de kradsede meget! Bare man var rig. Så kunne man gå i blødt og behageligt tøj, der ikke kradsede eller lignede poser. Men den tanke kunne jeg slå ud af hovedet. Jeg ville aldrig blive rig. Når jeg blev 16 ville jeg blive smidt ud på gaden. Og så ville jeg ikke have en chance.

Jeg lagde det hele i en pæn bunke, som jeg tog under armen. Da jeg kom ud af værelset, var de andre også ved at være klar. Jeg klarede straks op, da jeg kom til at tænke søen. Det klare vand. Følelsen af at være hjemme. Pludselig kom der en hestevogn ned af grusvejen.

Alle pigerne løb hen til vinduet og kiggede ud. Det var en stor, sort hestevogn, med to sorte heste foran og en kusk der var klædt en dyrt udseendet uniform. Også i sort. Så blev døren til hestevognen åbnet og ud steg en ældre herre. Han vendte sig om og løftede en hånd op. Jeg kunne se en hvid handske gribe den, utrolig feminint. Og ud steg en kvinde.

Hun var meget smuk. Hun kiggede rundt på gårdspladsen. Så begyndte de at gå op mod huset, stadig hånd i hånd. I det sekund kom Shannon ud af kontoret. ”Piger! Kan i komme væk fra det vindue!” udbrød hun. ”Der bliver ikke noget bad i dag. I må vente til i morgen. Gå ind på jeres værelser!” så rettede hun på sin kjole og hår og gik hen for at åbne døren.

Alle pigerne sukkede i kor. Så gik de ind på deres værelser, en efter en. Jeg vendte mig tøvende mens jeg igen kastede et blik ud af vinduet. Så gik jeg ind på mit værelse.

Lidt efter blev det banket på døren og ind kiggede Shannon. ”Få redt dit hår og kom så ind i spisesalen.” sagde hun og lukkede døren. Jeg kunne høre hendes hæle klikke hen over stengulvet på gangen. Jeg fandt min børste, som manglede mange tænder og begyndte at rede hår. Mit hår var altid skinnende. Ikke af skidt og sved, men altid rent. Det var lyst med bløde bølger.

Jeg flettede det i en fletning og gik hen mod spisesalen. Jeg undrede mig dog over hvad jeg skulle der. Da jeg kom hen til døren så jeg, at jeg ikke var den eneste. Uden for døren stod 4 andre piger på min alder. Der i blandt Ella.

Jeg stod et stykke væk fra de andre piger, men tæt nok på til at det så ud som om at jeg snakkede med dem. Jeg tog en hånd op og rørte ved min fletning. De andre piger havde også langt hår, men det så ikke så passet ud som mit gjorde. Deres hår var flettet lige som mit.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...