Et (en) snefnug (JDB)

April er en pige på 16 år, der tegner sine oplevelser. Hun kan bedre tegne end at snakke om sine problemer. Hver en tegning hun tegner, giver hende flashback, og sådan finder man ud af hvad, hun har været igennem.

4Likes
48Kommentarer
1345Visninger
AA

4. Grædende øje.

Jeg tog en tegning frem fra min skuffe. den havde jeg tegnet få dag efter. Den forstillede et øje. Men det var ikke bare et øje. Det var et øje fyldt med tåre. Men det var ikke bare tåre, det var blod tåre. Nu begyndte jeg for alvor at græde. Den tegning betød mere end man kunne tro. Den betød sorg, kærlighed, håb og at miste. Jeg husker dagen, som var det i går. Det var virkelig en frygtelig dag! Jeg ville aldrig glemme det øjeblik. Det var værre end da jeg mistede min store kærlighed.

 

ooh whoa woha!" Sang Vanessa, hun sang ikke nogen special sang, bare en hun lige kom på. Jeg grinte lidt af hende, hun var altid i godt humør. Hun dansede næsten hel vejen hjem, det så lidt mærkeligt ud, når hun skulle gå samtidig. "Oh Come On April!" brokkede Vanessa, efter hun for 17 gang havde prøvet at få mig til at ringe til Justin. "Jeg gør det ikke!" Sagde jeg bestemt. "Okay. Så gør jeg det!" Truede hun og greb ud efter min mobil. "Vanessa! Hvad vil du sige til ham?!" Hun skulle virkelig have en god ting at sige, hvis HUN ville ringe til JUSTIN! "Om han vil på en lille date med dig!" Sagde hun og grinte. Jeg sukkede dybt. "FINT! Jeg ringer til ham!" Sukkede jeg. Hun skulle på ingen måde invitere Justin på date, fra mig! Det ville jo være dybt pinligt, at møde ham efter ens veninde havde inviteret ham på date for en. Jeg lukkede øjne hårdt i, og bed mig genert i læben. Jeg håbede inderligt ikke han ville tage den! Kunne det ikke være ham der ringede til mig? "Det er Justin." Pis! Han tog den. "Hej det er April..." Sagde jeg stille. Vanessa hvinede i baggrunden. Jeg kunne høre Justin grine stille. "Hvem er det?" Spurgte han og hentyde til Vanessa. "Nårh... Det er bare min LATTERLIGE veninde." Sagde jeg og lagde tryk på 'latterlige.' Det fik ham bare til at grine endnu mere. "Hvad ville du?" Spurgte han. Damn! Nu skulle jeg spørge om han ville ud med mig! Jeg gik i panik og lagde på. Vanessa kiggede undrende på mig. "Hvad sagde han?" Spurgte hun, jeg tænkte lidt om. Skule jeg lyve og sige at jeg havde hørt en pige i baggrunden. Eller skulle jeg sige det som det var, at jeg var en bangebuks? Det ville være synd for Justin at lyve. "Han spurgte hvorfor jeg havde ringet..." Mumlede jeg og mærkede varmen stige mig til hoved. Hun grinte lidt af mig, men kiggede så alvorligt på mig igen. "Hm... Det lyder ikke så godt." Grinte hun, var det virkelig så slemt? "Skal vi gå en tur i parken, for at få nogle andre tanker?" Spurgte hun så. Jeg smilede taknemlig til hende. "Ja!" Sagde jeg glad. Hun kunne altid gøre en i godt humør lige meget hvor trist man var. Hende kunne man stole på. Hun var helt klart en sand ven! Hun tog mig under armen, og begyndte at være virkelig tøset. Jeg grinte lidt af hende og trak mig ud af hendes greb om min arm. Efter halvanden time i parken, hvor vi havde snakket om alt mellem himmel og jord, besluttede vi os for at det var på tide at gå hjem. Inden vores forældre blev alt for urolige. Vi Kunne følges noget af vejen. Men kun lidt, da hun skulle over en anden vej end jeg. Vi krammede farvel og jeg gik hjemad. Men jeg nåede ikke ret langt, for jeg hørte et skrig. Jeg vidste med det samme, hvem det skrig kom fra. Jeg turde ikke kigge bag mig. Jeg var sømmet fast til jorden med tårerne løbende ned af mine kinder.

 

Jeg kiggede på den tegning jeg havde tegnet, mens jeg tænkte tilbage. Det forstillede mig og Vanessa der gik sammen i parken. Vi smilede og snakkede. Over os var der sorte skyer. Men det regnede ikke. Og der havde heller ikke været sorte skyer den dag. Det var et slags symbol, jeg havde lavet som at der ville ske noget dårligt. Selvom vi så, så glade ud. Jeg tørrede mine tåre væk og lagde alle mine tegninger tilbage i skuffen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...