Et (en) snefnug (JDB)

April er en pige på 16 år, der tegner sine oplevelser. Hun kan bedre tegne end at snakke om sine problemer. Hver en tegning hun tegner, giver hende flashback, og sådan finder man ud af hvad, hun har været igennem.

4Likes
48Kommentarer
1349Visninger
AA

8. En date.

Jeg smilede ved tanken om vores første date. Jeg var i gang med at tegne mig og Justin der sad på en rasturent. På bordet var der levende lys og en rød dug. Vi sad og grinede og snakkede. Jeg huskede tydeligt Den måde Justin var på, overfor mig og hans bevægelser. Hans smil, hans hår, hans stemme, hans lugt. Alt.

 

Det ringede på døren og jeg skyndte mig at åbne. Jeg havde stået foran døren og ventet. Det føltes som evigheder, men var kun 2 minutter. "Hej April!" Sagde han glad. "Hej Justin!" Sagde jeg på samme måde, og trak ham ind i et hurtigt kram. Vi gik ud til hans bil, mens vi snakkede om alt muligt ligegyldigt. "Hvor skal vi hen?" Det havde jeg slet ikke tænkt på det, før nu. Han smilede hjemlighedsfuldt til mig, "det for du af se, når vi er der." Jeg sukkede og kiggede ud på vejen. Han kørte stille, men stadig hurtigt. "Du smuk..." Kom det pludselig fra ham. Jeg smilede genert til ham. "I lige måde!" Sagde jeg stadig en smule genert. Jeg var sikkert helt rød i hoved! Vi kørte i en behagelig tavshed. Jeg sad i mine egne tanker, hvor mon vi skulle hen? Var det en date, eller bare en aftale? Vanessa ville havde været så stolt, hvis hun havde set mig sammen med Justin! Hun havde sagt, han var skide lækker, lige noget for mig. Men jeg havde bare sagt, at vi bestemt ikke skulle blive andet end bare venner. Mens jeg inderst inde håbede jeg tog fejl. "Er du okay..?" Kom det stille fra Justin. Jeg havde helt glemt at jeg sad i hans bil. Jeg nikkede bare som svar og smilede til ham. Men til min overraskelse opdagede jeg at der var en tåre, der havde fundet vej ned af min kind, og var ved at hente sine venner, med ned. Jeg skyndte mig at tørre den væk, og kigge op på Justin igen. "Jeg er bare spændt." Smilede jeg, jeg ville ikke være ked af det, sammen med Justin! Han nikkede, men kiggede undrende på mig. Var det måske ikke normalt at græde når man var spændt? Jeg sukkede, det var en elendig undskyldning. Bilen stoppede og Justin hjalp mig ud af bilen. Vi gik ind på en hyggelig lille rasturent. Der var røde vægge og en rød dug, på det lille bord. På bordet stod levende lys. Det var virkelig romantisk. Justin, trak stolen ud for mig. Jeg smilede til ham og satte mig stille ned. Gentleman! Vi sad og snakkede, mens vi ventede på vores mad. Da maden kom, blev vi nødt til at rykke lidt væk fra hinanden. Da vi sad tæt opad hinanden. Uden jeg havde lagt mærke til det. Jeg nippede forsigtigt til maden, mens jeg lyttede på Justin. Men jeg kunne ikke lytte. Jeg var optaget af hans læber, der bevægede sig i takt med at han snakkede. "Så skal du noget i morgen?" Jeg kiggede ind i hans fantastiske øjne. De skinnede i lyset der stod på bordet. "Ehh... Nej." Smilede jeg, men vidste ikke hvad det var vi skulle i morgen. "Jamen så mødes vi vel bare?" Spurgte han, med glæde i stemmen. Jeg nikkede, men mærkede mine kinder blive røde. "Ehm... Justin... Hvor mødes vi?" Spurgte jeg flov om. Han grinte en hæs latter. Jeg ville give alt for at høre det grin igen. "Ved mit studie. Hørte du ikke efter?" Smilede han, og kiggede sødt på ham. Jeg rystede stille på hoved. Han grinte igen sin hæse latter. Han gav mig en adresse. Jeg tænkte lidt over det. Hvad skulle han i et studie? "Må jeg spørge dig om noget..?" Spurgte jeg stille. "Altid." Smilede han, jeg kiggede genert ned i bordet. "Hvad skal du i et studie?" Spurgte jeg, mere stille end før. Han kiggede undrende på mig. "Kender du mig slet ikke?" Sagde han, og lød... Glad? "Nej... Skulle jeg det?" Jeg følte mig virkelig dum lige nu! Han rystede på hoved. "Jeg troede bare aldrig jeg ville finde en, der ikke kendte til mig..." Sagde han og så ud som om han tænkte. "Hvad er du da kendt for?" Han måtte da være kendt, siden jeg alle kendte ham. "Jeg er verdens kendt sanger." Sagde han, med et skævt smil. Jeg kiggede på ham, med store øjne og åben mund. "Sidder jeg sammen med en verdens kendt sanger!" Jeg flippede vildt ud, nogle få vendte hoved mod os. "Shh... Jeg vil ikke blive opdaget!" Hviskede han til mig. Jeg kiggede undskyldende på ham.

 

Det var vores første date. Men ikke sidste! Jeg sad i mange dage og tænkte på ham, han var med i nogle af mine drømme. Jeg kunne ikke følge med i skolen. Faktisk, ventede jeg kun på han ville ringe igen, måske invitere mig ud igen? Min tegning var endelig færdig. Den var blevet pæn og jeg var tilfreds. Jeg lagde den ned i skuffen og tog et nyt blankt papir frem, og begyndte at tegne på det. Men da min mor råbte på mig, lod jeg det ligge tilbage på skrivebordet inden jeg forlod mit værelse.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...