Love me...JDB 6

Julie har sagt til Justin at Isabella er død. Og til Isabella har hun sagt at Justin er død. Vil Julie nu for sit ønske opfyldt? Vil hende og Justin blive gift? Eller vil Isabella og Justin fatte mistanke? Vil de måske støde ind i hinanden en dag? Hvad vælger man at gøre når man tror at den person man elsker aller mest, er død?

8Likes
7Kommentarer
2522Visninger
AA

28. Sidste kapitel.

JULIES SYNSVINKEL

 

Sekunderne gik, minutterne gik, timerne gik, dagene gik, ugerne gik, månederne gik. Isabella lå ikke mere på hospitalet. Det var 5 måneder siden hun havde ligget der. Hun havde et stort ar på brystet, og små ar rundt omkring. De små var næsten usyndelige. Jeg så min rundt i køkkenet, glasskår lå spredt ud over det hele. Mine hænder blødte, men jeg var ligeglad jeg var rasende! Hvordan kunne det ske? Jeg holdte øje med dem, det her måtte ikke ske! For alt i verden, det var forkert! Det var jo mig der skulle være der hvor Isabella var nu, det var mig der skulle ligge i sofaen og grine af Justin. Mig! Efter så kort tid? Efter 5 måneder! Jeg rystede på hovedet for at tænke på noget andet, men det hjalp desværre ikke. Jeg tog sko og jakke på og gik over til Justin.

 

JUSTINS SYNSVINKEL

 

Jeg smækkede hårdt døren i. Lort! Jeg ville skide på om Julie så mig, jeg vile skide på om der nu var tusinder af billeder af mig på internettet. Jeg var ikke i humør til at mine fans skulle overfalde mig, alligevel gik jeg ikke i forklædning. Jeg sparkede til en sten, den faldt ud i vandet. Så smed jeg mig i sandet og lod tårerne trille. Hvad var jeg for en kæreste? Jeg var bare skredet. Jeg burde gå tilbage til Isabella og undskylde. Jeg burde tro på vi kunne klare det, jeg burde. Men jeg gjorde ikke andet end at sidde og græde på stranden, mens paparazzier tog billeder af mig.

 

JULIES SYNSVINKEL

 

Jeg stod og så ind af deres vindue. Isabella sad i sofaen og græd. Hun sad helt alene, hvor var Justin? Jeg troede de var glade? Havde det slået op? Jeg mærkede et lille håb løbe gennem min krop. Men det forsvandt dog hurtigt, da Justin kom undskyldene ind af døren. Jeg stod helt stille og så på og lyttede. "Isabella?" Råbte han med en lille forgrædt stemme. Hun svarede ikke, men snøftede bare i sofaen. Jeg kunne kun se ind i stuen, men jeg havde set Justin gå ind af døren udefra. "Isabella, undskyld! Kan du tilgive mig?" Justin var kommet ind i stuen, Isabella rejste sig, "jeg vil atid tilgive dig." Sagde hun, Justin tørrede hendes tåre væk. Jeg skar tænder, de stod virkelig tæt nu! Justin tog hendes hænder, "Vi skal nok klare den, bare os to." Sagde Justin lavt, jeg kunne ikke høre hans stemme, men se det på hans mund. "Tre," rettede Isabella, og tog sin hånd til sig, hun lagde den forsigtigt på sin mave.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...