Love me...JDB 6

Julie har sagt til Justin at Isabella er død. Og til Isabella har hun sagt at Justin er død. Vil Julie nu for sit ønske opfyldt? Vil hende og Justin blive gift? Eller vil Isabella og Justin fatte mistanke? Vil de måske støde ind i hinanden en dag? Hvad vælger man at gøre når man tror at den person man elsker aller mest, er død?

8Likes
7Kommentarer
2533Visninger
AA

26. Papiret.

JUSTINS SYNSVINKEL

 

Jeg ventede på at Ryan ville komme, han var i L.A. Da han jo havde været og besøge Isabella.Han boede på et hotelværelse sammen med Chaz. Julie var ikke til at finde nogen steder, hun var skredet efter vores samtale. Jeg havde slået op med hende, det var jo ikke hende jeg elskede. Jeg havde mit hoved plantet i mine hænder, mens tårerne trillede ned af mine, i forvejen våde kinder. Mine tanker var på Isabella, Julie var der alligevel ingen grund til at tænke på.

 

Jeg trak Julie med ud fra Isabellas værelse, hun så undrende, men tilfreds på mig. "Julie, kan vi lige snakke sammen?" Hun nikkede ventende. "Alene." Tilføjde jeg, og hentyde til alle de folk som sad i venteværelset hvor vi nu opholdte os. Hun gik med mig udenfor. "Hvad vil du Justin?" Hun lød som om hun troede på noget godt. Som om jeg snart ville fortælle hende, at hun var den eneste ene og jeg aldrig ville opgive hende. "Jeg elsker Isabella..." Startede jeg, jeg havde ventet hun ville råbe af mig. Men hun så slet ikke overrasket ud, nærmere som om det ikke havde nogen betydning for hende. "Hvordan kunne du gøre det?" Jeg syntes jeg så et lille smil på hendes læber, men jeg kunne ikke være sikker. "Af samme grund som dig Justin, jeg elsker dig." Det gjorde ondt at hun sagde det. Ikke fordi jeg havde dårlig samvittighed over min beslutning, men fordi hun rent faktisk troede på at jeg hoppede på den igen. "Drop det Julie, du elsker min berømmelse og penge." Sagde jeg ligeud. Det så faktisk ud ti at såre hende, bare en lille smule. "Dejligt du stoler på din kæreste." Sagde hun nedladene. Jeg skar tænder af hendes ordvalg, men det var jo rigtig nok, hun var stadig min kæreste. "Jeg stoler på min kæreste, men jeg stoler ikke på dig." Snerrede jeg af hende. Det rørte hende ikke den mindste smule. Det irriteret mig egentligt lidt! "Du slår op med mig?" Hun prøvede at lyde såret. Forgæves. Jeg nikkede, men heller ikke da var hun såret. Jeg kneb øjne en smule sammen, jeg havde ret, det var min berømmelse og mine penge hun var ude efter! Hun vente ryggen til mig og gik sin vej. På vejen væk, 'tabte' hun et lille papir, jeg rengede med det var til mig, siden hun smed det når vi var alene. Jeg gik over og samlede det op.

 

"Hey Justin!" Ryan kom gående og afbrød mine tanker. "Hvad skal vi starte med?" Jeg sukkede, og fortalte ham så om det der skete for et par timer siden. "Har du stadig papiret?" Spurgte han, opslugt af min historie. Jeg nikkede og fandt det lille sammenkrøllet papir frem. Han tog det ud af mine hænder og læste det, jeg så på hans ansigt udtryk, for at vudere om det var slemt. Han så meget koncerteret ud, så jeg sagde ikke noget. Så grinte han ulykkeligt, "hun er jo sindsyg, godt du kom af med hende." Jeg tog papiret og læste det hun havde skrevet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...