Love me...JDB 6

Julie har sagt til Justin at Isabella er død. Og til Isabella har hun sagt at Justin er død. Vil Julie nu for sit ønske opfyldt? Vil hende og Justin blive gift? Eller vil Isabella og Justin fatte mistanke? Vil de måske støde ind i hinanden en dag? Hvad vælger man at gøre når man tror at den person man elsker aller mest, er død?

8Likes
7Kommentarer
2509Visninger
AA

21. Isabella.

JULIE'S SYNSVINKEL

 

Jeg skreg fustredet, irriteret ig såret. Det var mørkt udenfor. Justin var stadig ikke kommet hjem. Hvor fanden blev han af? Han skulle have æret hjemme kl. 16! Tårnene strømmede ned af mine kinder. Jeg havde smadret en vase. Og en masse glas og tallerkner. Jeg sad helt op af væggen inde i stuen. Glasskår flød rundt, mine hænder var blodige. Men jeg var ligeglad. Jeg græd med hoved i hænderene. Mine hænder var gledet op til mit uglet hår. Jeg var virkleig sur. Kl. var næsten 22 nu! Jeg havde ikke længere kræfter til at smadre Justin's hus. Hvad lavede han dog?! Jeg kunne ikke ringe til ham, da jeg havde ødelagt min mobil, for 3 dage siden... Jeg rejste mig, jeg var svimmel og var tæt på at dajse om. Men jeg noget at tage fat i enden på sofa bordet. Jeg gik hen til hjemme telefonen. "Det er Caitlin?" Hun lød meget bekymret. "Justin... Han er ikke kommet hjem..." "Du kan altid komme hjem til mig!" Afbrød Caitlin mig. Hun ville i det mindste ikke forlade mig.

 

MIKKEL'S SYNSVINKEL

 

"HVAD?!" Jeg var i chok. Det kunne bare ikke være rigtigt! Julie hun... Hun havde løjet om Isabella's død. Isabella var i live! Justin havde lige ringet til mig. Endelig ville han gøre det af med Julie. Jeg var fuldstændig i chok. Justin kunne ikke mene at det var sandt! Det måtte være en joke! "Victor..!"  Kaldte jeg, uden at flydte mobilen fra øret. "Ja'er?" Råbte hun tilbage. "Isabella hun... Du for lige Justin." Mumlede jeg, stadig i chok. Hun kom ind af døren og så bekymret på mig. Jeg gav hende bare mobilen, uden at svare hende. Hun tog undrende imod den. "Det er Victoria?" Sagde hun. Der var en lang pause. Også flippede hun. Hun reagerede på en lidt anden måde end mig. Istedet for at stå helt stille og bare stirrede ud i luften, greb hun nøglerene og hev mig med ud tl bilen. Vi skulle vidst over og besøge Isabella.

 

ISABELLA'S FAR'S SYSNVINEKL;D

 

Jeg sad i stuen. Hvad fanden tænkte møgungen på?! Hun skred bare. Det var self lang tid siden nu. Men jeg ville stadig finde hende. Ligesom jeg gjorde sidste gang. Hun havde ingen ret til at løbe fra mig. Hvor gammel var det nu hun var..? 16? Jeg rystede på hoved, hun skulle ikke bare løbe fra mig, når hun ikke engang var fyldt 18! Jeg rejste mig brat fra stolen. Hvor mon hun var?

 

ISABELLA'S SYNSVINKEL

 

Mikkel og Victoria var lige kommet. Lige nu sad de og snakkede om hvorda de ville fejre min 19'års fødeselsdag. Det var om 3 uger, så jeg syntes nu godt de kunne vente lidt med den snak. Men de mente det modsatte. "Julie, skal ikke med. Hvad med Christopher og Rosa? Er der nogen der ved om de endelig er kommet sammen igen? Ellers kan vi vel godt invitere dem begge alligevel ikke? Og Chris, Chaz, Caitlin og Ryan skal i hvertfald også med..." Jeg lukkede min øjne, jeg gad slet ikke holde en så stor fest. Jeg tænkte mere på Justin. Han fyldte snart 20. 3 månderefter mig. Jeg mærkede Justin's varme bløde læber kysse min skade pande, inden alle lyde stille forsvandt og jeg faldt i en dyb søvn.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...