Love me...JDB 6

Julie har sagt til Justin at Isabella er død. Og til Isabella har hun sagt at Justin er død. Vil Julie nu for sit ønske opfyldt? Vil hende og Justin blive gift? Eller vil Isabella og Justin fatte mistanke? Vil de måske støde ind i hinanden en dag? Hvad vælger man at gøre når man tror at den person man elsker aller mest, er død?

8Likes
7Kommentarer
2517Visninger
AA

16. Isabella! Åben dine øjne.

ISABELLA'S SYNSVINKEL

 

Som tusind vis af stød, der strømmede ind i min krop. Hvor kom stødene fra? Mine øre havdet opfanget nogen skændes. Men det kunne ikke være så alvorligt. For kun få sekunder efter, kom den ene stød efter det andet. Men det var ikke ubehalge stød. Det var rare genkendelige stød. Og alligevel ubehalige ugenkendlige stød. Inde i mig selv, reagerede min krop på stødene. Men jeg var ret sikker på, at uden på så man igenting. Måske bare mig, der lå helt stille, ubevægelig. Igen fik jeg den smerte, jeg havde haft så længe. Smerten var tæt ved mit bryst. Men også et sted i hovedet. Jeg glemte den store smerte. Da en lille, men ubehalig smerte kom i min mave. Hvad skete der med mig? Smerten kom engang imellem. Det var nok ikke ligefrem en smerte. Mere... Det var intet ord for det. Min krop blev... Koldere og... Det var svært at forklare. Følsen var rar. Men... Ubehaglig. Den var... Speciel. Gad vide hvad der skete? Jeg ville åbne mine øjne og se hvad det var de gjorde ved min mave. Jeg blev så irriteret på mine øjne. Jeg glemte alt der skete, jeg tænkte kun på én ting. "Isabella! Åben dine øjne, åben dine øjne..."

 

JUSTIN'S SYNSVINKEL

 

Jeg hade at se på det. Når de skulle give Isabella mad, gennem en drop. Det så... Klamt ud. Maden var ikke specielt  appetitvækkende. Det var drikkevare og madvare blandet sammen, også ned i et rør som førte ind i Isabella's mave. Jeg vidste jo godt at det var nødvendigt. Det var nødvendigt hvis hun skulle have bare en lille change for at overleve. Jeg kyssede hende blidt på hendes sårede pande, der var fyldt med sår og, blå og gule mærker. Isabella. Åben nu de øjne!

 

EMILIE'S SYNSVINKEL

 

Man kunne nemt se på Justin, at han ikke var tilfreds med synet af at Isabella skulle have mad, på den måde. Hvis han fik lov ville han sikkert tage hende med hjem. Han ville sikkert vise hende for hans søde kæreste, som han jo elskede. Han ville kysse Julie for næsen af Isabella. Han ville ydmyge hende. Han ville såre hende. Jeg stoppede da mine tanker kun blev værre. Jeg hade Justin for det her. Jeg hadede Julie, jeg hadede alle der bare havde smilt til Julie. Det var jo sindsygt! Hun var jo en morder. Hun havde dræbt Isabella, og bagefter stod alleog klappede og gav hende hendes vilje! Hvad skete der for deres hjerne..? Vent sådan en havde de nok ikke. Gad vide om de overhoved vidste at sådan en fandtes. Måske jeg skulle undevise dem? Og det her, det er så en hjerne. Det er sådan en man tænker med. Det er det i aædrig har lært. Det ville de nok ikke kunne forstå. Det ville nok tage over et år at lære dem det. Hvis de smed sig i armene på en morder, når de var bange for døden. Hvad kunne deså finde på? Kunne det overhoved blive værre? Kunne det? Nej. Vel? Var det ikke det dummeste? Jeg kiggede over på Isabella. Hun lå stadig der. Helt ubevælig. Please Isabella, åben nu de øjne!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...