Love me...JDB 4

Det her er 4'eren af Love me...JDB. Justin har spurgt om Isabella vil gifte sig med ham. Men hvad vil Isabella svare? Er hun klar til at blive gift? Og hvis hun ikke er, vil Justin så forlade hende? Og hvis hun bliver gift. Er det så hende og Justin der bliver gift? Eller har Isabella i virkeligheden stadig følelser for en anden dreng? Og hvis hun har, vil de så nogen sinde mødes igen? Kan ét enkelt spørgsmål i virkeligheden lave kaos i det hele? Vende alt på hoved, og miste den man elskede mest?

11Likes
16Kommentarer
2165Visninger
AA

14. Dårlig nyhed

JUSTIN'S SYNSVINKEL

Alt var slut nu. Hun elskede mig ikke mere. Hun var komet videre. Jeg var ødelagt. Julie trøstede mig. Men jeg syntes alligevel at jeg så et lille smil på hendes læber. Men det forsvandt hurtigt igen. Hvis ikke jeg havde været så ked af det. Havde jeg smadret hende, hun havde ikke nogen grund til at smile. Min eneste ene havde fundet en anden. Isabella var levet kærester med Christopher. Hvis jeg kunne stole på hvad Julie fortalte? Hvad hvis det var en stor løgn? Jeg lukkede øjne hårdt i. Hvordan kunne jeg overhoved tænke sådan om Julie? Min jagt var slut. Der var ikke at kæmpe for. Isabella var kommet videre. Hvis de blev gift. Ville jeg først blive skuffet. Jeg ville blive såret. Jeg ville blive sur. Jeg ville føle så meget på engang, fordi hun lovede mig at hun aldrig ville giftes. Men så ville der jo heller ikke nogen grund til at bekymre sig. Efter alt min vrede og skuffelse. Ville jeg smile. Jeg ville prøve. Jeg ville altid elske hende. Det ville gøre ondt hvis hun blev gift med en anden. Men jeg ville smile. Jeg ville møde op og ønske dem held og lykke. Når jeg så kom hjem, ville tårerne oversvømme mit hjem, på få minutter. Jeg kunne ikke tro at hun elskede en anden. Jeg ville ikke tro det. Jeg havde hele tiden troet at hun stadig elskede mig. Et eller andet sted dybt inde i hjertet. Men det var forbi nu. Jeg havde ingen håb mere. Hun havde mødt en anden. En hun elskede. En hun havde været sammen med et døgn. En hun stadig var dybt forelsket i. De var nyforelsket. Hun ville ikke slippe ham før om mange år. Måske ville de aldrig slippe hinanden. måske fik de børn sammen? Jeg rystede tanken af mig. Jeg ville ikke engang tænke på det. Jeg trak vejret dybt. "Julie..? Må jeg lige få 10 minutter alene? Hun nikkede og rejste sig hun gik med elegante skridt ud af døren. Nu var jeg alene. Nu var der ingen der kunne afbryde mine tanker, når de gik over stregen. Nu var der ikke nogen der kunne trøste mig. Men jeg var alene. Jeg kunne tænke i fred.

ISABELLA'S SYNSVINKEL

Vi var sammen. Det var perfekt. Han sagde ja. Vi havde nu overlevet hinanden i et døgn. Men det var nu heller ikke særlig svært. Jeg huskede tydeligt dagen før:

 

"Undskyld... Jeg skulle ikke have sagt det, når.. Rosa.." Han afbrød mig, ved at grine. "Rosa? Hun er bare jaloux. Hun var måske slet ikke den rigtige. Hun var altid jaloux. Hun var svær. Bare jeg kiggede på dig brød helved løs." Han smilede ved tanken. Som om han savnede den gang hvor hun skældte på ham hele tiden. "Jeg troede bare ikke... Jeg troede ikke du følte noget for mig..." Sagde han så. "Jeg har elsket dig siden den gang. " Han tav, som om han havde sagt noget forkert. "Selv da jeg var i et forhold med Rosa. Det var egoistisk, men hun var vel bare... Bare en trøst fordi du havde Justin..?"

 

Jeg havde ikke kunne forstå det han lige havde fortalt mig. Jeg forstod det først da han begyndte at grine over mit ansigt udtryk. Da han krammede mig. Da vores læber mødtes. Jeg var helt sikker. Da hans læber ramte mine. Justin var min fortid. Jeg elskede ham ikke mere. Han var fortid og Christopher var min og det ville han altid være.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...