Love me...JDB 2

det her er 2'eren af Love me...JDB
Isabella og Justin, er gået fra hinanden. Isabella er igen begyndt at tage stoffer,skære i sig selv osv. Hun sørge for at Justin ikke kan komme i kontakt med hende. For Isabella en ny kærlighed hos en anden dreng? Eller bliver hendes kærlighed være hos Justin, for altid?

8Likes
17Kommentarer
2054Visninger
AA

8. Justin?!

ISABELLA'S SYNSVINKEL.

Jeg var IKKE stoppet med at tage stoffer og skære i mig selv,efter at havde været på hospitalet. Victoria og Mikkel var meget bekymret hele tiden, men jeg forsikrede dem om at jeg var stoppet. En lille løgn gør vel ikke noget? Jeg gik sammen med Victoria og Mikkel over til kantinen. Jeg følte hele tiden at nogen fulgte efter mig, men når jeg vendte mig om. Så jeg kun tusind vis af teenager der var på vej over til kantinen. "Hvad skal i lave i weekenden?" Mikkel afbrød mine tanker. Jeg så over på Victoria. "Jeg skal over og besøge min kusine i Italien." Det meste af Victorias familie var fra Italien. Men hende selv og hendes mor og far. Var fra Atlanta. De kiggede over på mig. Jeg trak på skulderene. "Jeg skal være her på skolen..." Sagde jeg ligegyldigt. Weekenden, var det samme. Det bedste var nok at Ashley ikke var på skolen i weekenden. Ellers det samme. Kun meget få elever blev på skolen i weekender og ferier. "Hvad med dig?" Jeg kiggede over på Mikkel, han lyste op i et stort smil."Jeg skal overnatte hos en... Ven." Han lød flov, men ualmindelig glad. "Hvad hedder din, ven?" Victoria brød ind i samtalen. "Ehh... Rosalie..." Mumlede han og fik farve i kinderne. "Uuuuh! Har lille Mikkel endelig fundet en pige!" Drillede jeg. Victoria grinede med. Mikkel skubbede bare til mig. "Og det skulle komme fra dig? Du burde da også kigge på drenge, ligesom alle andre normale piger!" Drillede han tilbage. Det gav et stik i hjertet. Jeg kom til at tænke på Justin. Men jeg ville ikke vise at jeg var såret over hans ord, så jeg drillede bare igen. "Hvem siger jeg er normal?" Spurgte jeg som om han var dum. Han grinte og trak så på skulderne. "Hm... Nu vi taler om drenge. Isabella, jeg tror der er en der følger efter dig." Sagde Victoria dæmpet og kiggede bag ved mig. Jeg drejede hoved og så ind i nogle fantastiske brune øjne. "Justin..?" Mumlede jeg. Jeg vinkede hurtigt til Mikkel og Victoria og skyndte mig over til Justin. Hvad lavede han her? Hvor fra vidste han at jeg var her? Tusind vis af spørgsmål farede rundt i hoved på mig. "Isabella!" Råbte han efter mig. Jeg satte i løb. "Justin? Hvad fanden laver du her?!" Han så lidt ned. "Jeg vil gerne snakke med dig..." Mumlede han så. "For helvede Justin! Du er på en skole fyldt med teenager! Du bliver sgu da genkendt!" Hvæsede jeg af ham og trak ham med op på mit værelse. "Undskyld..." Mumlede han.

"Hvad ville du?" Spurgte jeg, da jeg var sikker på at vi var i sikkerhed. Han satte sig på sengen og sukkede. "Undskyld..." Sagde han så stille. "Det var ikke min mening at være så ond mod dig... Der var bare fordi..." Han nåede ikke at sige sin sætning færdig, da døren gik op og Victoria, Mikkel og Marie kom ind. "Shit!" Mumlede jeg, så det kun var Justin der hørte det. Han kiggede mærkeligt på mig. Jeg gav Victoria dræberblikket, hun kiggede bare undskyldende på mig. Også gik helved løs. "ARGH!!!! DET ER JUSTIN BIEBER!!!!!!!!!!!" Skreg Marie. "Nej! Det er bare en der ligner virkelig meget!" Sagde jeg ironisk. Marie kiggede dumt på mig,men løb så hen til Justin. "Må jeg få din autograf? Gud hvor er det vildt at være så tæt på dig! Isabella, hvorfor har du aldrig fortalt mig du kendte Justin Bieber? Du ved jo jeg er stor fan!" Kvidrede hun løs. "Derfor." Svarede jeg og hentyde til hendes opførelse. Hun hørte mig vidst ikke, for hun fortsatte sin snak om hvor vildt det var at være så tæt på Justin. "Marie! GÅ!" Sagde jeg en smule højt. "Isabella! Jeg er sammen med mit fantastiske idiot! Du kan ikke bede mig om at gå!" Sagde hun surt. "Fantastiske." Fnøs jeg. Justin kiggede såret på mig. Efter 40 minutters forsøg på at få fjernet Marie, var vi endelig alene igen. "Undskyld!" Sagde Victoria og Mikkel, enden de forlod værelset. "Undskyld, Isabella! Tilgiv mig!" Jeg kiggede dumt på ham. "Justin, du har Selena røv! Fuck af med dig og kom aldrig igen!" Svarede jeg koldt igen. Han kiggede såret på mig, men rystede så på hoved. Jeg kunne i beslutte mig,om han rystede på hoved fordi han ikke havde Selena røv som kæreste mere, eller fordi han ikke gad at fucke af. "Isabella, giv mig en chance, jeg har skrevet en sang til dig!" Sagde han og ignorerede mit tonefald, jeg kiggede overrasket på ham. Havde han lavet en sang til MIG?! WOW!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...