Love me...JDB 2

det her er 2'eren af Love me...JDB
Isabella og Justin, er gået fra hinanden. Isabella er igen begyndt at tage stoffer,skære i sig selv osv. Hun sørge for at Justin ikke kan komme i kontakt med hende. For Isabella en ny kærlighed hos en anden dreng? Eller bliver hendes kærlighed være hos Justin, for altid?

8Likes
17Kommentarer
2057Visninger
AA

4. Besøg af en kold Justin.

Jeg åbnede langsomt mine øjne. Hvide vægge, hvide gulve. Hospital! Jeg sukkede og mærkede jeg havde vildt ondt i mit hoved. "Hvad sker der?" Spurgte jeg ud i det blå. Intet svar. Jeg lå og kiggede lidt rundt. Jeg var helt alene, jeg havde en ting i æsen der hjalp mig med og trække vejret. Jeg havde et plaster på min venstre hånd, jeg var blevet stikket med en sprøjte. "Hvorfor er jeg her?" Prøvede jeg igen. Men stadig ikke noget svar. Jeg kiggede rundt i det lille hospitals værelse jeg havde fået. Tomt. Jeg var fuldstændig alene. Jeg prøvede at huske tilbage til hvad der var sket. Men jeg kunne kun huske at jeg sagde jeg ville komme senere i kantinen til Mikkel og Victoria. Jeg gik ind på en toilet, også kunne jeg huske noget med en sprøjte. Men mere huskede jeg ikke. Døren blev åbnet og en læge kom ind. "Godt du er vågnet!" Smilede hun til mig. Jeg ville spørge hende om hvor Mikkel og Victoria var, men da jeg åbnede munden sagde jeg noget jeg aldrig havde troede ville komme ud af min mund. "Justin" mere kunne jeg ikke sige. Hun kiggede på mig og smilede. "Dine venner er i skole, de blev nødt til at tage tilbage til skolen. Men de komme nok år de har fri." Smilede hun til mig. Mine øjne blev sorte og jeg begyndte at hvæse. "Justin gå IKKE i skole!" Hvæsede jeg af hende. Hun kiggede forskrækket på mig. "Jo, dine venner kom og afleveret dig her." Smilede hun stille. Hvordan kunne stadigvæk smile?! "Ikke Justin!" Sagde jeg og en tåre faldt ned af min kind. Jeg savnede Justin, mere end jeg havde troede. "Hvem så?" Hun satte sig ved siden af mig og strøg en hånd over mit hår. "Mikkel og Victoria..." sagde jeg grådkvalt. "Kan du give mig ham Justins nummer?" Spurgte hun venligt. Jeg gav hende hans nummer. Det var et nummer jeg altid ville kunne huske i hovedet. Hun kom ikke tilbage. Så jeg regnede med hun bare skulle se om jeg var okay." Der gik en time, hvor jeg va alene. Men så blev døren åbnet og en sur Justin kom ind af døren. "Hej..." Sagde jeg stille. "hej" sagde han koldt tilbage. Jeg kiggede såret på ham, "hvorfor er du sur?" Spurgte jeg stille om, han svarede ikke, men tog bare sin mobil frem og skrev med en eller anden. Jeg sukkede. Vi sad i tavshed i lang tid. Da døren pludselig blev åbnet igen. Mikkel kom over til mig. han kiggede overrasket på Justin der sad og SMS'ede. Jeg ignorerede hans blik og trak ham ind i et kram. "Du er sindssyg!" Sagde Victoria, der var kommet sammen med Mikkel. "Jeg ved det..." Mumlede jeg. Justin kiggede op fra sin mobil. "Hvem er du?" Sagde han og kiggede på Victoria. "Victoria, Isabellas veninde som tog sig af hende efter du havde knust hendes hjerte!" Hvæsede hun af Justin. Han kiggede undskyldende på mig, men kiggede så ned i sin mobil igen. Jeg sukkede, han havde sgu aldrig dårlig samvittighed den dreng! "Må jeg så godt gå nu?" Spurgte Justin koldt om. "Selvfølelig må du ikke det!"Sagde jeg hårdt, var drengen idiot?! Han sukkede og rejste sig. "Justin, du har bare at blive her!" Mikkel to fat i Justins trøje. "Jeg skal bare ringe." Svarede Justin koldt og forlod rummet. Man kunne høre få ord han sagde, da der var helt stille. "Hey Shawty!" jeg sukkede og mærkede tårerne presse på. Det var Selena tingen, han snakkede med. Jeg prøvede at starte en samtale med de andre, da jeg virkelig ikke gad at høre Justin snakke med en luder! "hej..." Sagde jeg. Akavet. Mit samtale forsøg gik ikke så godt, de andre sad bare og kiggede ud af vinduet. Fedt! Jeg sukkede. Justin kom ind igen. Han smilede stort. Men da han så mig blev han kold igen. "Hvad er der galt med dig?!" Spurgte jeg højt, han kunne da godt være en smule sød ved mig? Han rystede på hoved. Jeg kunne ane nogle tåre i hans øjenkroge, men han blinkede dem hurtigt væk. Hvad var der galt med ham? "Gå!" Sagde jeg til min egen overraskelse. Men jeg gad på den anden side overhoved ikke have kontakt til ham. Det var forket af mig at se ham igen. Han rejste sig og forlod rummet. Jeg kunne mærke på ham, at han var ked af det. Jeg havde såret ham. Flot! 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...