One Night Stand (JB) 5

Cady er 'endelig' single og fri. Glæden er bare ikke i top. Men hvem ville være glad for at finde sin kæreste og gamle bedste veninde i færd med at have sex?
Det er ved at være forår, og Cady og Russell bliver bedre og bedre venner. Samtidig har de lyst til at lave sjov med Justin, for at give ham gengæld, for det han gjorde mod Cady. De arrangerer nemlig et fake-forhold, som alle tror på. Justin bliver mere og mere frustreret, og Cady bliver mere og mere varm på en anden person, som hun ikke havde regnet med...

528Likes
1207Kommentarer
237997Visninger
AA

28. En god aften. Og så noget lort.

Jeg sad og kiggede opslugt ud af forruden for at få et fif om, hvor Justin og jeg var på vej hen. Det irriterede mig, at jeg ikke vidste det. Og så irriterede det mig, at det var så mørkt, at jeg ikke kunne se det rigtigt.
”Hvornår er vi der?” spurgte jeg hurtigt og så hen på Justin. Han smilede bare, imens han holdte blikket på vejen.
”Om ti minutter, tror jeg,” svarede han. Jeg sukkede. Vi havde allerede siddet her i et kvarter, og jeg var ved at dø af nysgerrihed.
”Slap af, Cady,” kom det fra ham. Jeg så hen på ham og himlede med øjnene. Bare fordi det ikke var ham, der sad og oplevede noget pisse spændende. Hvis det altså nu var spændende. Nu håbede jeg ikke, at det var sådan noget... kulturmesse. Museeum. Det ville virkelig være.. nederen.
Jeg så ud af vinduet og fik øje på et skilt, hvor der stod... det nåede jeg ikke at se. Typisk.
Jeg trak min iPhone op ad lommen og så, hvad var klokken var. Halv ti. Så havde vi været sammen i to½ timer. To½ virkelig rare timer. Jeg havde nydt hvert sekund.
Min opmærksom hed blev revet væk, da jeg kunne mærke min iPhone vibrere i min hånd. Jeg kastede et blik ned på skærmen og så, at Dave – min lillebror – ringede. Min pande blev automatisk rynket. Hvorfor ringede han nu?
”Du kan bare tage den,” lød det fra Justin. Jeg så hurtigt på ham og så tilbage til iPhonen. Hmm.. skulle jeg tage den?
Jeg rystede på hovedet og lagde på. Dave kunne godt vente lige nu.
”Han må vente,” sagde jeg til Justin og lagde min iPhone ned i lommen. Han så hurtigt på mig.
”Er du sikker på det ikke var vigtigt?” spurgte han seriøst. Øhh, det var et enkelt opkald?
”Jaja,” svarede jeg bare. Han nikkede lidt.
Okay, måske var jeg en smule ond bare at lægge på, men jeg kunne ikke tale med Dave lige nu. Jeg var på date med Justin, og den skulle ikke forstyrres af et opkald, som jeg kunne klare i morgen. Jeg kunne lidt efter mærke min iPhone vibrere endnu en gang. Med et suk på læben tog jeg den op. Dave havde skrevet.
Lillebror skrev: Ring når du kan
En lille bekymring steg op i mig.
”Så...” kunne jeg høre, Justin sige. Jeg så hurtigt på ham og lagde min iPhone ned i lommen igen.
”Er vi her?” spurgte jeg spændt og kiggede hurtigt ud af vinduet. Vi holdte åbenbart på en parkeringsplads. Justin stoppede bilen, og jeg så hen på ham.
”Vil du fortælle, hvad vi skal nu?” spurgte jeg. Han rystede smilende på hovedet, hvilket jeg sukkede af.
”Men du skal tage den her på..”
Han rakte pludseligt en grå hoodie hen til mig, hvilket fik mig til at stirre lidt på den. Skulle vi være udenfor?
"Tag den, jeg tror, du får brug for den," sagde Justin og så lidt på mine bare arme. Jeg nikkede lidt og tog så imod den, imens jeg steg ud af bilen. Så tog jeg hoodien på. Justins duft sværmede omkring mig. Dejligt.
"Er du med?" spurgte Justin og kom hen til mig. Jeg nikkede smilende til ham og kiggede mig lidt omkring. Vi stod lige nu på en parkeringsplads, der var helt mørkt. Øhh..?
Nu er Justin ikke ved at kidnappe mig, vel?
Jeg kunne mærke ham tage min hånd, og så gik vi. Okay, hvad skulle vi? Jeg begyndte at blive en smule bange, selvom der nok ikke ligefrem var noget at blive bange for, eftersom det var Justin jeg var sammen med. Han ville sgu nok ikke skade mig!
"Justin, hvor er vi på vej hen..?" spurgte jeg, da vi var gået lidt. Han så på mig og smilede bredt.
"Vi er der om lidt," forsikrede han. Jeg svarede ikke, men gloede bare rundt, da jeg kunne se, at vi kom til sådan en indgang. Sådan en med de der bomme på. Så var der vist vagter. Jeg prøvede lidt at kigge ind, men der var ret mørkt, så det var en smule svært.
Vi kom hen til 'indgangen', hvor der sad en mand i sådan et hus, ligesom en billetluge agtigt ting. Justin stak hovedet han til manden og snakkede lidt. Jeg kunne ikke rigtig høre det, men til sidst stak han i hvert fald hovedet ud igen og smilede til mig.
"Justin Bieber," lød det fra en mand, der stod foran os lige pludselig. Han var høj, midt i tyverne, ville jeg skyde på.
"Hva' så?" spurgte Justin og lavede et håndtegn med ham. Jeg gættede på, at de kendte hinanden.
"Tja..." sagde Justin til ham og kiggede på mig. Manden så på mig.
"Cady Jones."
Han rakte hånden frem mod mig. Jeg så lidt genert på ham og tog så imod hans.
"Det er mig.." svarede jeg med en lav stemme. Han smilede storslået.
"Dre Cole," præsenterede han sig. Jeg nikkede og smilede svagt, da jeg derefter tog hånden til mig.
"Er i klar?" spurgte han både Justin og mig. Jeg så hen på Justin, da det nok var ham, der skulle svare, siden jeg slet ikke vidste, hvad vi skulle.
"Ja, det tror jeg da."
Justin kiggede på mig og smilede svagt. Jeg så bare på ham, jeg ville gerne have at vide, hvad vi skulle..
"Jamen, så lad os da komme i gang."
Vi kom ind på et stort areal, hvor vi gik lidt. Justin og Dre gik og snakkede, imens jeg bare gik og så til. Det irriterede mig, at jeg ingen anelse havde om, hvor vi var. Da der var lidt pause imellem 'mændenes' snak, brød jeg ind;
"Justin, seriøst, hvad skal vi?"
De så begge på mig, imens Justin stadigvæk bare havde et hemmelighedsfuldt smil på læberne.
"Ved du det ikke?" spurgte Dre mig. Jeg så på ham og rystede på hovedet.
"Justin vil ikke fortælle mig det.." beklagede jeg mig. Han grinede lidt og så på Justin, der bare gik og smilede.
"Typisk."
Jeg nikkede ivrigt, for det var virkelig typisk Justin ikke at sige noget..
"Sådan er alle drenge vel.." mumlede jeg og kiggede ned i jorden. Jeg kunne mærke, Justin puffe til mig. Jeg ignorerede det og så op i luften, hvor stjernerne lyste.
"Vi skal her hen," hørte jeg Dre sige. Jeg kiggede hen på ham og kunne svagt se en masse.. helikopterer holde på en stor plads, ligesom fly.
Vent lidt, skulle vi op og flyve med helikopter??!
"Justin?" spurgte jeg med en lav stemme. Han så hurtigt på mig.
"Skal vi..?"
Jeg så på helikopterene og så tilbage på ham. Han smilede bare.
"Det ved man aldrig," svarede han.
Okay, det skulle vi. Det kunne jeg se på ham.
Omg, jeg skulle ud og flyve med helikopter! Fuck, hvor sygt!
"Cady," lød det så fra Justin. Jeg så på ham. Han smilede sødt.
"Det skal vi," sagde han så og hentydede til mit forrige spørgsmål. Jeg smilede stort og var ved at sprænges af glæde.
"Ej, hvor sygt!!!" jublede jeg og nærmest kastede mig ind i hans arme. Han grinede lidt og aede mig blidt på ryggen. Jeg trak mig tilbage og kunne se, at Dre kiggede smilende på os. Jeg kiggede hen på Justin igen, der bare smilede af mig.
Jeg kiggede lige frem og så, at der stod en mand ved en helikopter og ventede. Mon det var den helikopter vi skulle med?? Det tror jeg, for Dre satte kursen derhen, og et øjeblik efter stod vi ved den.
Dre talte lidt med manden, der stod der, og så så han på Justin og jeg. Han trådte et skridt frem og fandt nogle ting ved døren i helikopteren. To hjelme.
"I skal have de her på," sagde han og rakte os dem. Det var de der hjelme med mikrofon, hørebøffer og alt det der. Den var ikke særlig pæn, men jeg ville gerne ud og flyve, så jeg var sådan set ligeglad med hjelmen!
Vi fik udstyret på og så på hinanden, Justin og jeg.
"Du ser godt ud," sagde han, så jeg overraskende nok kunne høre det via hjelmen. Smart!
"I lige måde," grinede jeg.
"Nå, så kan i bare træde ind," kom det fra Dre, der også havde hjelm på. Justin så på mig, men jeg skubbede ham bare frem, så han måtte gå ind først. Jeg turde ikke.. Lol, den indre kylling steg op i mig.
Justin gik ind og hjalp mig op, og så gik vi hen og satte os på to sæder, der var foran og tog seler på. Jeg så betaget rundt i helikopteren. Alle de knapper, der var.. Det var vildt!
Dre kom ind og satte sig ved rattet og alt det der, hvilket så ville sige, at han var pilot, tror jeg. Det havde jeg ikke regnet med, da jeg så ham første gang. Men det var da meget sejt.
En kildende fornemmelse steg op i mig. Okay, jeg var rigtig spændt lige nu. Jeg havde hørt, at det var rigtig fedt at flyve i helikopter, men jeg havde aldrig selv prøvet det, så det var virkelig cool det her.
"Nå, skal vi se at få bassen startet?" lød det fra headsettet i hjelmen. Jeg var stadigvæk en smule imponeret over udstyret her.
"Jeps!" fastslog Justin. Jeg så hurtigt på ham og smilede. Dre så på mig, han ventede vist på en svar.
"Ehh, ja..." sagde jeg dumt. Justin smilede sødt til mig. Jeg tog hans hånd og satte mig lidt tæt op ad ham, selvom det var en smule svært på grund af selen. Han gav min hånd et klem, da jeg pludseligt kunne mærke helikopteren ryste. Den startede. Åh gud, jeg skal dø..
Faktisk blev jeg en smule bange.. Tænk, hvis vi nu styrtede ned. Det var vi ligesom ved, da vi skulle hjem fra Paris. Okay, det var kun turbulens, men alligevel..
Jeg lukkede øjnene og ventede på, at vi var sådan en smule oppe i luften.. I hvert fald kunne jeg mærke, at vi var på vej op, hvilket gav mig propper i ørerne. Jeg klemte lidt hårdere om Justin hånd og kunne lidt efter høre hans grin. Jeg åbnede øjnene og så på ham. Ov, han havde vist regnet ud, at jeg var lidt bange. Pis. Nå, lige meget.
"Så er vi næsten helt oppe.." kunne jeg høre fra Dre. Jeg så ud af den store rude, hvor jeg kunne se ned over Atlanta. Eller, byen. Ligesom hjemme fra Justin af, lyste den op. Det var virkelig flot.
Egentlig syntes jeg måske, at det var lidt underligt, at vi skulle ud og flyve lige nu, hvor man ikke rigtig kunne se noget, da det var så mørkt, men det var alligevel pænt og ret hyggeligt. Hyggeligt.. sjovt. Et eller andet.
"Hvor flyver vi hen?" spurgte jeg og så opslugt ud på udsigten. Alle de fede lys fra byen.. wow!
"En tur rundt omkring," svarede Justin. Jeg nikkede, selvom jeg ikke vidste, om han så det.
Da vi var kommet så langt op, som vi nu skulle, begyndte helikopteren at flyve rundt sådan lidt over alt. Det var faktisk en rigtig fed tur. Jeg fik en stor del af Atlanta set, og det var virkelig flot, selvom det også var mørkt. Jeg hyggede mig enormt meget med Justin og talte nu meget mere med ham og Dre, i stedet for bare at være den generte type.
En halvanden time efter landede vi igen på den store plads, som jeg stadigvæk ikke havde fundet ud af, hvad hed. Men det spillede vist heller ikke nogen rolle..
Jeg fik taget min svedige hjelm af - det var blevet ret trængt til sidst med den på! Luften omkring mine øre føltes underlig, men det var jo også fordi, at hjelmen havde lukket for luften til min ører, eller hvad man nu kan sige.
Det var rart at komme ud igen i den friske luft. Der havde været en smule indelukket i helikopteren, så jeg havde det lidt varmt, men det var dejligt nu.
"Tak for turen," sagde Justin til Dre. Han nikkede.
"Ja, tusind tak!" fastslog jeg og smilede.
"Selvfølgelig, i ringer bare, hvis i skulle få lyst en anden gang," svarede han smilende. Det var jeg allerede sikker på at gøre. Det var ikke sidste gang, jeg prøvede det her, og det var hundrede procent!
"Skal vi nok."
Justin og Dre lavede det normal håndtegn som et farvel. Så så Dre på mig og gav mig hånden endnu en gang.
"Vi ses."
Justin tog min hånd, og så gik vi igen. Hen mod bilen. Jeg var en smule frisk nu og havde bare lyst til at skråle, at jeg lige havde været ude og flyve med helikopter. Det havde været F.A.N.T.A.S.T.I.S.K!
Og så bare at være sammen med Justin.. Ja, det havde helt igennem været en utrolig aften.
"Nå.." begyndte Justin, da vi var gået lidt. Vi var næsten henne ved bilen. Jeg så hen på ham og smilede lidt.
"Hvad synes du om turen?" spurgte han mig og smilede stort.
"Helt igennem fantastisk," fastslog jeg og så kækt på ham. Han nikkede lidt.
"Godt.."
Hvad mon vi skulle nu. Jeg havde slet ikke lyst til at tage hjem, men klokken var lidt i tolv, så det var måske på tide, hvis nu Justin skulle et eller andet i morgen...
Vi kom hen til bilen igen og satte os ind. Justin startede bilen og kørte af sted.
"Ej, Justin, jeg er virkelig glad for, at vi prøvede det her. Det var virkelig fedt," sagde jeg for at starte en samtale. Han kiggede hurtigt på mig og smilede.
"Det var godt. Jeg tænkte, at du måske havde lyst til at prøve det.. Det var for at være helt ærlig lidt svært at finde på noget at lave. Jeg skulle ligesom.. ja.."
Han stoppede sig selv midt i sætningen, men jeg vidste allerede, hvad han mente. Han ville imponere mig. Hvor sødt egentlig.
"Justin, uanset om vi havde blevet hjemme eller ej, ville det stadigvæk ha' været fantastisk. Jeg har virkelig haft det sjovt," sagde jeg lidt seriøst. Han så på mig igen og smilede bare.
"Hvad skal vi egentlig nu?" spurgte jeg så. Please sig, at jeg ikke skal hjem!
"Jeg har desværre en koncert i morgen, så.."
Øv.
"Okay," mumlede jeg kort. Ihh, hvor irriterende.
Han svarede ikke, men forholdte sig bare lidt tavs.
Jeg stirrede hele vejen tilbage ud af vinduet. Det var fuldstændig mørkt, lygtepælene lyste dog noget af vejen op.
Det vat trist, at vi allerede skulle sige farvel, men samtidig så vidste jeg godt, at det her slet ikke var sidste gang, vi skulle ses.
Nu var jeg faktisk bare en smule nervøs for, at vi skulle sige farvel. Jeg var en smule nervøs for, om Justin ville tage skridtet videre til et kys. Med mindre han selvfølgelig syntes, at det var for hurtigt. Derfor ville jeg ikke gøre det. Hvis han nu stoppede mig.. Det ville være enormt pinligt!
Vi kom til mit hus, da klokken var kvart over tolv. Der var helt mørkt inde i indkørslen og huset var også helt sort, så Penelopé og far var nok gået til ro. Så kunne far idet mindste heller ikke overvåge mig. Heldigvis.
"Så er vi her.." lød en mumlen fra Justin. Jeg nikkede, tog min sele af og smuttede ud af bilen i den kølige luft. Faktisk frøs jeg lidt på benene, eftersom jeg kun havde shorts på. Heldigt, at jeg havde lånt Justin hoodie. Men den skulle han have igen. Gud, jeg havde sgu da også hans jakke. Det havde jeg næsten glemt.
Han kom gående hen til mig med et sødt smil på læben.
"Justin, jeg har din jakke," sagde lige ud i det blå. Han løftede øjenbrynene, men nikkede så.
"Du kan bare give mig den en anden dag," svarede han og smilede.
"Sikker?" spurgte jeg. Han nikkede og smilede større. Det smil.. Det gav mig kuldegysninger.
Jeg tog langsomt hoodien af og rakte ham den, imens vinden gjorde mine arme mega kolde.
"Her," sagde jeg og rakte ham den. Han tog den og trådte et skridt tættere på mig.
"Tak."
Vi fik øjenkontakt og stirrede et kort øjeblik ind i hinandens øjne. Så så han ned og så op på mig igen.
"Cady, jeg er virkelig, virkelig glad for, at du gad tage med mig i aften. Du har ingen anelse om, hvor meget det betyder for mig," begyndte han langsomt, imens han roligt tog mine hænder og flettede dem ind i sine. Jeg kunne mærke rødmen stige lidt, imens min mave kildede endnu mere. Der ville ske et eller andet nu, det vidste jeg!
"Og jeg håber virkelig, at du har lyst til at ses igen.."
Jeg så lidt på ham. Var han dum eller sådan noget?! Selvfølgelig ville jeg da ses med ham igen!
"Justin, der er ikke noget, jeg hellere vil," svarede jeg og smilede svagt. Han smilede sødt og kiggede mig direkte i øjnene, da han ligeså stille begyndte at lægge hovedet på skrå, imens hans ansigt kom tættere på mit.
Åh gud. Han ville kysse mig. En kildende fornemmelse steg op i maven, og jeg gjorde roligt klar til at kysse med, de der pludseligt lød en velkendt ringetone. Inden jeg sagde noget, havde Justin sukket og trukket sin iPhone op ad lommen, hvor han derefter tog den.
"Hvad er der mor?" spurgte han og lød faktisk ret irriteret. Jeg sukkede lidt, da jeg troede, at de var nu, der skulle ske noget. Han var for fanden ved at kysse mig!
"Nej, jeg kommer om lidt. Ja, vi ses."
Jeg så på Justin, der lagde sin iPhone ned i lommen igen. Jeg kunne ikke rigtig finde på, hvad jeg skulle sige. Hele situation var lidt kejtet lige nu.
"Sorry.." mumlede han. Jeg nikkede bare.
"Nå, jeg må hellere se at komme hjem," sagde han efterfølgende.
"Okay..." svarede jeg dumt. Han så på mig og kiggede hurtigt på mine læber, men så hurtigt op på mig igen.
"Jeg skriver i morgen, så kan vi finde en anden dag," sagde han og smilede lidt. Jeg nikkede.
"Okay."
"Men... så ses vi."
Han tog en skridt tættere på mig, og jeg blev i tvivl, om han ville tage chancen og kysse mig, men da han bare trak mig ind til et kram, blev jeg en smule skuffet.
"Tak for i dag," mumlede han i min skulder. Hans ånde mod min bare hud var dejligt varm.
"I lige måde, det har været rigtig hyggeligt," fastslog jeg med en lav stemme. Han svarede ikke, men trak sig bare tilbage.
"Se at komme ind, inden du bliver syg," sagde han og hentydede til min hud. Jeg nikkede og overvejede at give ham et hurtigt kys på kinden, men da han bare så på mig, lod jeg være og begyndte at gå.
"Ses," sagde jeg og smilede vinkede. Han vinkede igen.
"Ses."
Da han gik hen til bildøren, vendte jeg mig om og sukkede højlydt.
For helvede mand! Der var ved at ske noget, og så... sker det bare ikke. Det er så fucking typisk!
Jeg gik op til døren og hev min nøgle frem fra min lomme, hvorefter jeg låste døren op. Jeg trådte indenfor og var ved at smække døren i, da jeg kom i tanke om, at far og Penelopé lå og sov. Jeg tog mine Converse af og smuttede ovenpå, hvor jeg tændte lyset. Jeg kastede et blik på vinduet, hvor jeg kunne se, at Justins bil stadigvæk holdte der. Havde han glemt noget? Jeg gik hen til vinduet og så ned på ham, da jeg opdagede, at han faktisk allerede så på mig, imens han havde det der charmerende drengesmil på læben. Jeg smilede lidt, da han vinkede og kørte af sted. Årh, han havde ventet på, at jeg var kommet ovenpå, så han kunne vinke... Sødt.
Jeg smilede for mig selv og gik ud på mit badeværelse, hvor jeg gjorde mig klar til at smutte i seng. Så gik jeg ind på værelset igen og tog tøjet af, hvorefter jeg lagde mig i min seng. Jeg tog min iPhone frem og skrev en sms til Justin.
Du skrev: Tak for i dag, jeg har virkelig haft det sjovt!<3
Stadigvæk lidt trist, at vi ikke fik kysset, men det ville med garanti ske næste gang! Håber jeg i hvert fald...
Der gik ikke mere end et minut, før Justin havde svaret.
Justin<3 skrev: Samme her. Bare glad for, at du ville med<3
Jeg smilede lidt.
Gud, hvor jeg dog elskede ham...
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...