U smile, I smile - JDB

Taylor er en pige på 16 år, og kommer fra Los Angeles. Hun har har haft en forfærdelig barndom. Hendes mor døde, da hun var meget ung, og hendes far begyndte at voldtage hende, da hun var omkring 10, og fortsatte til hun var 14, hvor hun kom i en plejefamilie, fordi det blev opdaget. Når hun har været ked af det, har musikken hjulpet hende, derfor blev hun vildt glad, fordi hun fik et tilbud af plejefamilien, så hun kunne komme på musiklejr.
Imens er Justin Bieber blevet lidt træt af altid at blive genkendt, så han siger farvel til sit lange hår, farver det sort, og køber blå kontaktlinser. For den sommer ville han på musiklejr, uden at blive genkendt. Lykkedes det? Og sker der noget mellem de to?

79Likes
281Kommentarer
11022Visninger
AA

14. Taylors synsvinkel.

Jeg sad under træet, og øvede på min sang. Jeg havde valgt en sang, som passede ret godt til mig. Lightweight med Demi Lovato. Jeg prøvede at finde melodien frem ved at lytte til sangen på min iPod, eller min lillesøsters. Jeg havde hentet den fra iTunes, fordi jeg elskede den. Jeg havde også hørt den tidligere på lejren.

"The slightest words you said have all gone to my head. I hear angels sing in your voice, when you pull me close. Feelings I never known they mean everything to me, and leave me no choice. Light on my heart. Light on my feet. Light in your eyes. I can’t even speak. Do you even know, how you make me weak? I’m a lightweight. Better be carefull what you say. With every word, I’m blown away. You’re in control of my heart. I’m a lightweight. Easy to fall, easy to break. With every move my whole world shakes. Keep me from falling apart"

Sang jeg meget lavt for mig selv, mens jeg prøvede at få strengene til at lyde som melodien. Det gik ikke så godt, men jeg spillede lidt videre. Jeg sukkede lavt for mig selv, men kiggede over på Jason. Han havde vidst kigget på mig i et stykke tid. Jeg smilede stort til ham, og så lige ham smile, inden jeg igen koncentrerede mig om sangen. Jeg sang det første stykke igen, og sukkede irriteret. Jeg kunne bare ikke få melodien til at passe. Det irriterede mig. Rigtig meget endda.

”Taylor, ikke?” jeg kiggede op, og så, at det Alexsis som havde talt. Jeg nikkede, og kiggede ned på min guitar igen.

”Jeg kan høre, at du har nogle problemer,” sagde hun, og hentyde sikkert til min irriterede udbryd. 

”Det har jeg vel,” mumlede jeg afvigende, og ville egentlig helst have hende til at gå. Og dog ville jeg gerne have hjælp.

”Kan du hjælpe?” spurgte jeg lidt sødere, og kunne godt se, at jeg måske havde lydt lidt sur.

”Det tror jeg godt, jeg kan. Giv mig din guitar,” sagde hun venligt, og satte sig ned ved siden ad mig. Jeg tror hun var i starten af 30’erne, hvis ikke mere. Men hun så ret ung ud, ikke en dag over 25, men alligevel hendes udstråling fik hende til at virke ældre.

Hun lyttede lidt til sangen, og på en eller anden måde, formåede hun at finde den helt rigtige melodi. Hun kunne spille den efter en halv time, og hun begyndte at lære mig den. Hun var meget bedre, end jeg lige havde regnet med. Efter en time gik hun over til Jason, og jeg fik lov at synge den for mig selv.

Jeg afsluttede sangen, som jeg havde sunget for tiende gang, og rejste mig. Klokken var ved at være tolv, og vi skulle spise. I dag var det mandag, så der var lasagne på menuen. Varm mad til frokost, det elskede jeg. Jeg satte mig ned til det bord, som vores ’gruppe’ altid sad ved. Alle de andre sad der allerede, og var godt i gang med at spise. Jeg satte mig ned overfor Jason, og ved siden af Dylan. Vi havde ikke nogle bestemte pladser, men alligevel var det som om, at vi sad det samme sted hver gang.

”Hva’ så, Shawty” sagde Jason, og smilede til mig efter at have tygget af munden. Jeg rødmede, men smilede samtidig ved hans brug af ordet; ’Shawty’. Det var noget han var begyndt at kalde mig, efter vores første kys. Det kys, som jeg ikke havde forventet. Siden da, havde vi da kysset en del.

Jeg spiste langsomt min lasagne, og var først færdig, da alle andre var gået ud af kantinen. Alle andre på nær Jason. Jeg var altid lidt langsommere til at spise, og Jason var så sød at vente på mig.

Efter jeg havde spist færdig, gik vi, hånd i hånd, ud til bålpladsen, hvor Alexsis allerede stod, og var ved at forklare noget, men stoppede, da hun så os. Vi satte os på en træstub, og ventede på, at hun ville tale videre.

”Som jeg var ved at forklare; så skal vi have valgt tre person fra denne gruppe inden fredag. De tre personer, skal vælge to sange, som de hver især skal øve sig på til fredag, hvor der er en afsluttende konkurrence med en stor, men hemmelig, præmie,” hun smilede hemmelighedsfuldt, og afsluttede.

Vi gik hver til sit, og øvede på vores sang, eller nummer. Sådan foregik alle dagene faktisk indtil fredag. Øve, øve, og øve. Men om aftenen, når vi fik ’fri’, lå Jason, og jeg inde i en af vores hytter. Vi gik væk fra vores lille gruppe, og lå egentlig bare, og snakkede sammen. Han var så sød, men mindede mig samtidig om nogen.

***

”Jeg har en overraskelse til dig den sidste dag,” sagde han smilende, og kiggede charmerende på mig. Jeg kiggede irriteret på ham. Hvorfor skulle han fortælle mig det før? Bare så jeg kunne gå, og være vildt spændt indtil..

”Hmpf,” udbrød jeg irriteret, og vendte mit ansigt fra hans. Vi lå i min køjeseng, helt klemt sammen, mens vi bare lå, og snakkede.

”Hey,” sagde han blidt, og drejede mit hoved mod hans igen. Jeg kiggede ham direkte i øjnene, og så, at han havde kontaktlinser i. Jeg kunne se kanten af dem. Det var tydeligt, når jeg lå så tæt på ham.

”Bare glæd dig, Shawty,” han trak mit ansigt tættere på hans, og plantede langsomt sine læber på mine. Langsomt udviklede kysset sig til et snav, men ikke et voldsomt et, det var blidt, og nænsomt.

”Jeg kan virkelig godt lide dig,” mumlede han, efter han havde trukket sig væk. Jeg smilede, og det fik ham til at smile. Jeg løftede min hånd op til hans hår, og rodede lidt i det. Det var blevet en del længere end, da vi var her første dag. Jeg tror også, at der var nogle udgroninger i det. Jeg rodede lidt rundt i det, inden jeg begyndte at grine ad ham. Jeg havde lidt fået hans hår til at ligne en fuglerede. Han kiggede lidt fornærmet på mig.

”Jeg kan også virkelig godt lide dig,” sagde jeg, og kyssede ham kort på munden. Dejlig, det var han. Men lidt mystik var han også. Han ville ikke rigtig tale om sin fortid, sin familie, eller hvad han lavede. Jeg vidste egentlig ikke andet om han, end at han hed Jason Drew. Men alligevel kunne jeg lide ham.

Jeg vågnede kort fra min dagdrøm, da Alexsis havde sagt mit navn. Jeg kiggede forvirret på hende, hvad ville hun mig? Jeg smilede usikkert, og kiggede rundt i den lille rundkreds, som vi sad i. Deres blikke var alle stift rettet mod mig. ”Ja, vil du starte? Vi skal have valgt tre personer til at synge, husker du?” hun grinede lidt, men blev derefter helt alvorlig igen. Det var lidt skræmmende. Jeg nikkede, og fandt min guitar frem. Jeg kiggede kort ned på svedbåndet, som sad helt perfekt. Den dækkede min hemmelighed.

Jeg startede min sang;

"The slightest words you said have all gone to my head. I hear angels sing in your voice, when you pull me close. Feelings I never known they mean everything to me, and leave me no choice. Light on my heart. Light on my feet. Light in your eyes. I can’t even speak. Do you even know, how you make me weak? I’m a lightweight. Better be carefull what you say. With every word, I’m blown away. You’re in control of my heart. I’m a lightweight. Easy to fall, easy to break. With every move my whole world shakes. Keep me from falling apart.

Make a promise, please, you’ll always be in reach. Just in case I need you, you’re there when I call. This is all so new, seems too good to be true could this really be a safe place to fall. I’m a lightweight. Better be carefull what you say. With every word, I’m blown away. You’re in control of my heart.  Light on my heart. Light on my feet. Light in your eyes. I can’t even speak. Do you even know, how you make me weak? I’m a lightweight. Easy to fall, easy to break. With every move my whole world shakes. Keep me from falling apart.

Keep me from falling down, drowned in your love. It’s all too much. Handle with care, say you’ll be there. Oh, I’m a lightweight. Better be carefull what you say. With every word, I’m blown away. You’re in control of my heart. Light on my heart. Light on my feet. Light in your eyes. I can’t even speak. Do you even know, how you make me weak? I’m a lightweight. Easy to fall, easy to break. With every move my whole world shakes. Keep me from falling apart. Keep me from falling apart, keep me from falling apart, oh, oh, falling apart"

Jeg kiggede først op, efter at jeg var helt færdig, og så deres reaktioner. Jeg kunne egentlig meget godt lide dem. De så overraskede, og målløse ud. Det var da godt, ikke? Alexsis stod, og smilede. Hun, og alle de andre, begyndte at klappe, og jeg begyndte at rødme. Jeg rødmede rigtig meget. Jeg nikkede, som en tak på deres reaktion, og lagde min guitar om bag mig. Hun gik videre, og bedte Ariana om at spille. Ariana havde valgt en sang af en dansk sanger, da hun åbenbart kom fra Danmark. Den var engelsk, og rent faktisk god.

”Det er af en dansk sanger, men synges på engelsk. Sangeren hedder Sarah West, og sangen hedder; You didn’t kill me,”

Det var sådan hun, formelt, havde introduceret den, helt igennem, fantastiske sang. Hun havde sunget den så perfekt, selvom jeg aldrig havde hørt den rigtige version, var jeg sikker på, at hendes var bedre.

Brianna, og Hannah havde åbenbart fået lov til at synge sammen. Selvfølgelig en Justin Bieber sang. De havde valgt; Favorite girl. Selvom jeg ikke var meget for at indrømme det, lød det godt. Men ikke bedre end hans egen version.

Jason havde også valgt en sang af Justin Bieber. Down to earth, hed den. Den var rigtig godt, og jeg havde vidst læst lidt om den. Det var en, som han havde skrevet om hans forældres skilsmisse. Han havde rent faktisk tåre i øjnene, da han var færdig.

Både Jacob, og Dylan havde valgt en sang af Eminem. Jeg fik ikke helt fat i, hvad den hed, måske fordi jeg ikke var meget til hans tekster. Gabriella, Hailey, og Samantha havde også valgt den samme sang. En med Selena Gomez. Tror det var; Tell me something I don’t know. Egentlig var det en meget god sang. Og Gabriella sang den, da også godt.. ”Og husk I skal stemme efter I har spist!” råbte Alexsis efter os, da hun havde afsluttet timen. Vi gik alle sammen hen i kantinen. Det var fredag, så der var salat, men til gengæld pizza til aftensmad. Rigtig skulle vi have lavet afstemningen torsdag, men da Jacob ikke var helt klar, udsatte hun det.

Vi havde spist frokosten i stilhed, og var klar til at stemme. Vi fik udleveret et stykke papir, hvor vi skulle skrive et navn på – man måtte ikke skrive sig selv. De tre personer, som fik flest stemmer skulle være med i konkurrencen.

Jeg skrev; Jason, Ariana, og for, at det ikke skulle være løgn; Brianna, og Hannah. Selvom jeg absolut ikke brød mig om dem, sang de ret godt. Der gik lidt tid, hvor Alexsis sad, og talte, skrev, og nogle gange kiggede smilende rundt. Ikke et afslørende smil, men meget hemmelighedsfuldt.

”Okay,” udbrød hun pludseligt, og rejste sig op. ”Dem som skal med er..” hun holdte en kort pause, for at holde spænding. ”Jason,” hun smilede stort hen til ham. Han kiggede glad rundt, og nikkede af alle klappene. Jeg gav ham et hurtigt kys på kinden, og krydsede fingre for mig selv. Jeg ville så gerne vinde.

”Den næste er, eller skulle jeg sige de? Brianna, og Hannah,” hun smilede, og der blev endnu engang klappet. ”Og den sidste er…” hun kiggede endnu engang rundt. Jason tog min hånd, og gav den et klem. Ville jeg være den sidste?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...