Love me... JDB

Isabella er en pige, med rigtig mange problemer, hun drikker, skære i sig selv og tager stoffer, men kan en dreng få hende på bedre tanker? Eller vil hendes liv fortsætte på samme måde, til døden?

10Likes
24Kommentarer
3101Visninger
AA

16. Venner igen?

Jeg sad og studerede hver en begvælges vandet lavede. Jeg kiggede på mit ur. Når kl. Blev 2 om natten ville jeg springe. Ligesom Mikkels søster. Kl. Var kun 22.30 så der var langt tid til. "Isabella!" Råbte en bange, men bekymret stemme. Jeg flyttede ikke blikket fra vandet, da jeg nemt kunne genkende den stemme. Justin. "Isabella!" Gentog han,men mere stille. Jeg kunne mærke han satte sig ved min side. "Isabella, undskyld. Du må ikke forlade jorden!" Sagde han stille. Jeg kunne høre i hans stemme at tårerne løb ned af hans kinder. Jeg vendte mig mod ham og så ind i hans fantastiske øjne. Jeg prøvede at flytte mit blik, men det var umuligt. Han rykkede tættere på mig, jeg lod ham bare gøre det. Jeg kunne mærke hans varme ånde mod mit ansigt. Han trak vejret hurtigt. Jeg kunne mærke nogle varme bløde læber mod mine. Først stivnede jeg, men efter lidt tid gav jeg efter. Han trak sig ud af kysset og kiggede mig dybt ind i øjne. "Jeg elsker dig. Du må aldrig forlade mig! Aldrig!" Havde han lige sagt han elskede mig? Wow! Jeg åbnede munden for at svare, men der kom ingen lyd ud. I stedet trak jeg ham ind i et varmt langt kram. "Jeg elsker også dig" hviskede jeg. Endelig kunne jeg få et ord ud! Han trak sig ud af krammet og smilede stort til mig. Igen kunne jeg mærke hans læber mod mine. Den her gang var det mig det trak mig ud af kysset. "Justin? Måske vi skulle gå tilbage til de andre?" Smilede jeg til ham. "Hmm... Og måske skulle vi bare blive her og kysse" drillede han, jeg slå ham på skuldren og rejste mig op. Han tog sin hånd i min og flettede vores fingre sammen. Sådan gik vi hele vejen over til hans hus. Men jeg slap hans hånd da vi gik ind i hans hus. "Hvad smiler i så meget over?" Kom det fra Caitlin, der sad imellem af Chaz og Chris, mens Ryan sad på en sofa alene. Jeg satte mig ved siden af Ryan og Justin satte sig på en stol ved siden af Chris. Jeg kiggede bare på tv'et uden at svare og smilede ikke mere. Justin svarede heller ikke, men til gengæld kunne jeg mærke han sad og stirrede på mig. Ret ubehageligt! "Hallo?! Hvad smiler i sådan over?!" Gentog Caitlin en smule højre mens hun viftede med hænderne. "Jeg smiler da ikke?" Svarede jeg ligegyldigt og kiggede på hende. Jeg var god til pokerface, men det var umuligt for mig at lave pokerface overfor Justin. "Men hvad smilede du så over?" Sagde hun og lagde tryk på 'smilede' så jeg kunne høre det var i datid. "Ikke noget." Kunne jeg høre Justin mumle over fra sin stol. "Så i var bare fra vildt uvenner til vildt smilende venner, på grund af 'ikke noget'?" Brød Chris ind og kiggede spørgende fra mig til Justin. "Ja?" Sagde jeg en smule usikkert. Han kiggede undrende på mig. "Du lyver!" Sagde han hurtigt. "Er det ikke lige meget? Er det vigtigste ikke bare at vi er venner igen?" Kom det fra Justin. Caitlin nikkede og fik de andre til at nikke også. Jeg sukkede lettet. Hele dagen gik med en ret akavet stemning. Caitlin, Chris,Chaz og Ryan blev ved med at få mig og Justin til at fortælle hvad der var sket, men de fik det ikke af vide. Justins blik hvilede på mig, mens vi lå på hver vores madras. Det irriteret mig grænseløst! "Justin, kunne du kigge et andet sted hen?" Hviskede jeg,så de andre ikke hørte os. Han fik lidt farve i kinderne, men gjorde som jeg sagde. Men der gik ikke så langt tid, før hans blik igen hvilede på mig. Jeg sukkede, lukkede mine øjne og faldt hurtigt i søvn.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...