Love me... JDB

Isabella er en pige, med rigtig mange problemer, hun drikker, skære i sig selv og tager stoffer, men kan en dreng få hende på bedre tanker? Eller vil hendes liv fortsætte på samme måde, til døden?

10Likes
24Kommentarer
3117Visninger
AA

23. Nyt hjem... Eller, hvad man kan kalde det..?

Isabella..?" Hviskede en grådkvalt stemme. Jeg åbnede mine øjne og så... Justin? jeg havde regnet med at se ind i Caitlins øjne. Jeg svarede ham ikke, men kiggede bare den anden vej. "Isabella... Det er dig jeg elsker!" Hans stemme var nærmest helt ødelagt af gråd. "Nej, Justin! Hvis det var mig du elskede, ville du ikke have været mig utro!" Hviskede jeg. Hvis jeg ikke hviskede, ville min stemme knække. "Isabella, hvad skal jeg gøre før du tilgiver mig?" Flere tåre faldt ned af hans kinder, jeg kunne virkelig ikke holde ud at se ham sådan! "Hvis du havde været værd at stole på, havde jeg tilgivet dig. Men du har kun ødelagt vores forhold. Se det i øjne Justin, vi er ikke skabt til hinanden. Du er skabt til hende luderen!" Hviskede jeg, men min stemme knækkede alligevel og tårerne strømmede ned af mine kinder. Hans øjne begyndt at lyne. "Hun er IKKE en luder!" Hvæsede han. "Se Justin, du beskytter hende. Endnu et tegn på at vi IKKE høre sammen!" Hvæsede jeg på samme måde som ham. "Isabella! Du har ingen ret til at kalde folk du ikke kender en luder! Bare fordi jeg siger hun ikke er en luder, er det ikke det samme som at vi ikke er skabt for hinanden!" Snerrede han af mig. Jeg svarede ham ikke men rejste mig bare op og begyndte at pakke mine ting. Jeg skulle ikke nyde noget af at bo hos Justin mere. "Hvor går du hen?" Han lød mere stille og igen grådkvalt. "Som om jeg gider leve sammen med en idiotisk eks!" Snerrede jeg af ham og gik ned i stuen for at få sko på. Men Justin tog fat i min hånd. "Tilgiv mig nu! Jeg fortryder! Det var ikke med vilje!" Han sagde det meget stille, næsten en hviskende. "Jeg er sgu ligeglad med om du har kysset en luder med vilje eller ej! Du gjorde det og det var nok til at bevise at du ikke dur til et forhold!" Hans vejrtrækninger blev hurtige og han så sur ud. Jeg skyndte mig ud af huset og løb. "HUN ER IKKE EN LUDER!" Var det sidste jeg hørte Justin råbe efter mig inden jeg forlod ham, for altid. Jeg løb hen til en gammel efterskole. Det var efterhånden lang tid siden jeg havde gået i skole. Jeg havde fundet den her skole, for et par dage siden, da jeg syntes jeg skulle starte igen. Men jeg fik aldrig gjort det. Men nu havde jeg ikke nogen steder at bo. Så nu var det mit nye hjem, det var her jeg skulle leve ind til jeg fik min egen lejlighed. Måske fik jeg en kæreste jeg kunne stole på. Og et bedre liv en før i tiden. Jeg bankede på en brun træ dør. Der førte ind til kontoret. "Kom ind!" Råbte en gammel dame og jeg satte mig på en af stolene. Der var tyggegummi under bordet og et hul i stolens grønne stof. "Hvorfor er du her?" Spurgte den gamle dame ligeglad og så mest af alt ud til at hun, havde lyst til at flygte fra den gamle lorte skole og råbe til alle der arbejde og gik her, at hun var på pension resten af hendes korte liv. "Ehh... Jeg vil gerne gå på den her skole." Sagde jeg stille, med grådkvalt stemme. Hun kiggede på mig og tastede så noget ind på hendes computer. "Hvad er dit navn?" Spurgte hun uden at flytte sit blik fra skærmen. "Isabella Williams" Sagde jeg og kom til at tænke tilbage til den gang jeg var på hospitalet. Isabella Williams" Blev der sagt af en lys håret dame. Ikke så høj,med briller oppe i håret. Hun ligene en i 30'erene, men når hun tog sine briller på, blev hun pludselig 70! Jeg nikkede og rejste mig. "Du skal bare side helt stille, vi gør ikke noget ubehageligt." Jeg nikkede og satte mig på en af stolene. "Du for den her rundt om din arm, den skal du gå med en måned, også skal du komme her tilbage igen." Sagde hun. Hun virkede slet ikke så slem, men jeg hader bare læger, så hun blev slem. Hun begyndte at binde en hvid ting om min arm, som ville støtte min skulder. Da hun var færdig kunne jeg slet ikke bevæge min am og dermed heller ikke min skulder. Hun sagde farvel og smilede venligt til mig, jeg smilede bare falsk tilbage og gik ud og satte mig oven på Justin. "Hvad så fru. Williams?" Drillede han, "Hey! Jeg er ikke gift!." mumlede jeg.

"Du kan starte i morgen." sagde den gamle dame og kiggede på mig. En tåre faldt stille ned af min kind mens jeg nikke og rejste mig op for at gå op på det lille værelse jeg havde fået. Jeg måtte gerne sover der i dag også, da jeg ikke havde et andet sted at sove. Jeg parkede mine ting ud og lagde mig til at sove.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...