Love me... JDB

Isabella er en pige, med rigtig mange problemer, hun drikker, skære i sig selv og tager stoffer, men kan en dreng få hende på bedre tanker? Eller vil hendes liv fortsætte på samme måde, til døden?

10Likes
24Kommentarer
3101Visninger
AA

19. Hospitalet og en opringning fra en gammel ven.

Justin hjalp mig op og stå. Smerten i min skulder blev værre og værre, men jeg ignorerede det. "Hvad er der sket med din skulder?" Kom det fra Ryan. Jeg kiggede på min skulder. Der var et stort blåt mærke, næsten sort. Den var helt hævede og den sad mærkeligt. "Ikke noget, jeg faldt bare..." Forsikrede jeg ham hurtigt om, min skulder gjorde virkelig ondt nu. "Vi skal altså på hospitalet med den skulder!" Kom der fra Justin. Min officielle kæreste nu! Jeg rystede bestemt på hoved. "Det gør ikke så ondt, det er nok bare et blåt mærke." Sagde jeg, men så let gav de ikke op. "Det er ikke bare et blåt mærke Isabella! Den sidder helt forkert!" Nærmest råbte Caitlin. Justin bar mig op i hans favn. Jeg prøvede han slå ham, men jeg stoppede da smerten var for stor. Det endte med jeg faldt i søvn i Justins favn. "Isabella?" Hviskede Justin stille og ruskede blidt min hånd. "Hmm..." Mumlede jeg og åbnede mine øjne. "Du skal ind til en læge nu." Smilede han til mig. "NEJ! Justin! Du ved at jeg. Hader. Læger!" Sagde jeg så selv en på 4 ville kunne forstå det. Han nikkede og bar mig ind i et lille rum. Jeg blev lagt ned på en briks, Justin, Caitlin,Chaz,Chris og Ryan måtte ikke være der mens jeg blev røntgenfotograferede. Det var noget med de kunne få kræft eller noget i de stil. Da jeg var færdig, kunne jeg endelig komme ud til de andre igen. "Isabella!" Sagde Chris meget anklagende. Og kiggede på mig med sammen knebene øjne. "Hvad?" Spurgte jeg og så sikkert ud som om jeg havde levet under en sten hele tiden. "Du havde slet ingen smerter? Det var nok bare et blåt mærke?" Brød Chaz ind. "Hvad er der sket med min skulder?" Nu var jeg virkelig forvirret, jeg havde da bare slået den ik'? "Isabella, du har brækket din skulder!" Svarede Caitlin mig. Var den brækket?! FEDT! NOT! Jeg blev ved med at kigge på dem, uden at blinke. Jeg kunne ikke forstå at min skulder var brækket. Havde jeg ignorerede en brækket skulder?! Jeg var stærkere end jeg havde troet. "Isabella Williams" Blev der sagt af en lys håret dame. Ikke så høj,med briller oppe i håret. Hun ligene en i 30'erene, men når hun tog sine briller på, blev hun pludselig 70! Jeg nikkede og rejste mig. "Du skal bare side helt stille, vi gør ikke noget ubehageligt." Jeg nikkede og satte mig på en af stolene. "Du for den her rundt om din arm, den skal du gå med en måned, også skal du komme her tilbage igen." Sagde hun. Hun virkede slet ikke så slem, men jeg hader bare læger, så hun blev slem. Hun begyndte at binde en hvid ting om min arm, som ville støtte min skulder. Da hun var færdig kunne jeg slet ikke bevæge min am og dermed heller ikke min skulder. Hun sagde farvel og smilede venligt til mig, jeg smilede bare falsk tilbage og gik ud og satte mig oven på Justin. "Hvad så fru. Williams?" Drillede han, "Hey! Jeg er ikke gift!." mumlede jeg. Han svarede ikke, men smilede bare til mig. "Flytter du dig ikke? Du vejer!" Grinte han hæst. Jeg smilede sødt til ham. "Hvor er du sød!" Sagde jeg, men flyttede mig ikke. "Skal vi gå hjem?" Kom det fra Chaz, der sad og kigede på min arm. Jeg nikkede og rejste mig fra Justin. Han flettede sine fingre ind i mine og sådan gik vi sammen ud til bilen, da min mobil pludselig begyndte at ringe. Mikkel! Jeg smilede for mig selv da jeg hørte hans stemme. "Det er Mikkel." Han lød glad og det gjorde bare mig glad. "Hey Mikkel!" Sagde jeg og smilede stort, selv om han jo ikke kunne se det. Jeg mærkede Justin klemme min hånd, jeg smilede stille til ham. "Hvor er du?" Spurgte han. "Jeg sidder i Justins bil, på vej hjem fra hospitalet." Sagde jeg glad. "Justin?! Jeg troede i hadede hinanden?" Jeg kom til at grine lidt. "Hm... Der er vidst nogle ting du er gået glib af" Grinte jeg. "Er i blevet bedste veninder?" Drillede han, jeg grinte lidt over det med veninder. "Det kan man vel godt sige." Sagde jeg og kiggede ind i Justins smukke øjne. "Hvad er der endelig sket siden du kommer fra hospitalet af?" Spurgte han efter lidt stilhed. "Jeg faldt og brækkede skuldren." Jeg trak på skuldrene, men fortrød straks da en voldsom smerte skød gennem min krop. "HAR DU BRÆKKET DIN SKULDER?!" Råbte han ind i telefonen, jeg grinte lidt. "Ja, det har jeg vel, men det var det værd." Savrede jeg og hentyde til mig og Justins forhold. "Hvad mener du med det?" Jeg så på Justin, han så lidt jaloux ud. Han ville nok ikke have jeg skulle snakke med Mikkel. "Mikkel jeg er ked af det, men kan vi ikke ses en dag? Jeg har en meget jaloux kæreste der sidder og venter på jeg siger farvel." Sagde jeg og drillede Justin lidt. Han smilede stort til mig og kyssede mig på kinden. "Jo! Selvfølgelig, hvad med i morgen? Og er du ikke single mere?!" Han lød virkelig overrasket over at jeg havde en kæreste. "Hm... I morgen lyder godt, ses" sagde jeg og lagde på. "Kommer Mikkel i morgen?" Justin, så lidt trist ud. Jeg grinte lidt af ham. "Hmm... Så kan dine venner jo bare blive hos dig, så er vi her alle sammen?" Smilede jeg. Han smilede tilbage. Men hans blik sagde noget andet, jeg kunne vare ikke lige gennemskue hvad?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...