Love me... JDB

Isabella er en pige, med rigtig mange problemer, hun drikker, skære i sig selv og tager stoffer, men kan en dreng få hende på bedre tanker? Eller vil hendes liv fortsætte på samme måde, til døden?

10Likes
24Kommentarer
3120Visninger
AA

2. En 'hyggelig' skoledag

Jeg nød smerten, som jeg fik når kniven ramte min bare hud. Jeg sagde ingen lyde. Som mange nok ville havde gjort, hvis en kniv, lavede store ar ned langs armen. Jeg sad på et af skoletoiletarene. Det var ikke en stor kniv, så ville folk opdage mig. Det var bare en lille lommekniv, som kunne ligge trygt i min bukselomme. Jeg tog min langærmet trøje på igen, så ingen ville kunne se, mine ar ned langs armen. Jeg gik ind i klasselokalet, som jeg havde forladt, for lidt siden. Inden jeg sad ude på skoletoilettet, med min lommekniv. Der havde jeg været oppe at slås, med en af drengene, men han provoked mig! Jeg havde Mega tømmer mænd, fra i går. Jeg havde drukket min smerte væk, efter min far havde slået mig på kæben. Når jeg havde tømmermænd, var jeg nem at gøre sur og jeg havde trods alt mange kræfter når det kom til stykket. Jeg satte mig på min plads og skulede over til drengen 'Mathias' hed han enkelt, kedeligt og klamt! Jeg hadede ham og han hadede mig, så det passede jo fint sammen! "Isabella! Fokuser!" Jeg kiggede surt op på læren, de var så røv ligeglade med mig. Faktisk kunne jeg ikke lige komme på nogen jeg elskede. Jeg havde engang haft en kæreste, men han var mig utro, så siden har jeg ikke kunne stole på folk. Men de var også pisse ligeglade med mig, så det ville ikke engang hjælpe at snakke med dem. Jeg var luft for dem. Men det passede mig fint, jeg kunne også bedst lide at være alene! Jeg kunne sagneds holde mine problemer for mig selv. Det ragede ikke nogen hvad der skete i mit liv! Jeg så Mathias komme truende hen til mig, men jeg kiggede bare koldt på ham. Jeg vidste godt jeg ikke havde en chance mod ham, fordi alle holdt med ham. Men jeg var ligeglad, jeg var ligeglad med alle, ligesom de var ligeglade med mig. Jeg rejste mig op, men det hjalp ikke så meget da han var den højeste og jeg var en af de laveste. Det føltes lidt dumt, at kigge op på ham, mens man prøvede at se truende ud. Endnu en grund til jeg ikke havde en chance mod ham! Han tog hånden tilbage og slå mig hårdt på kæben, samme sted min far havde slået i går. Jeg tog mig til min kæbe med den ene hånd, af smerte, "nååår, var lille Isabella slet ikke så stærk, som hun troede?" Sagde Mathias håndene til mig. Det skulle han aldrig have sagt, så ville jeg ikke havde gjort noget jeg ville fortryde senere. Jeg tog min hånd ned i min lomme. Jeg kunne mærke min lommekniv, jeg tidligere havde skåret mig med, ligge trygt der nede. Jeg hev den op. Han grinede hånede til mig, men hans øjne så nervøse ud. Jeg tog kniven op til hans hals, jeg skar en lang streg ned af hans hals. Først da det var for sent, opdagede jeg hvad jeg havde gang i. Jeg så han tog sig til halsen, da han fjernede hånden, var den fyldt med blod. Jeg trådte en skridt tilbage. Jeg løb ud af klasselokalet, jeg løb og løb. Hvor hen ved jeg ikke. Bare væk. Væk fra skolen. Væk fra min far. Væk fra Mathias. Væk fra alt!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...