The dangerous truth about her. (Færdig)

Dean er rig, hans forældre elsker ham, han bor i et stort 'hus', han er populær på skolen både blandt drengene og pigerne. Drengene stræber efter hans venskab og popularitet, pigerne ønsker kun ham.
Alexandre er en smuk ung kvinde, der er kommet forkert fra start. Hun er kriminel, blevet smidt ud fra alle de skoler hun har gået på. Men nu hvor hun er startet på endnu en ny skole, begynder hun at ville gøre noget ud af hendes liv, hun vil bevise at hun faktisk kán noget.
Mon Dean er grunden til hendes ændringer?

9Likes
17Kommentarer
4185Visninger
AA

4. Dean - der er ikke en slutning uden en start.

Jeg var fulgt efter hende, jeg ved ikke hvorfor. Men jeg ville så gerne vide hvad der var sket med hende. Det var tit hun havde haft nogle skader, når hun mødte i skole. Men aldrig så slemme..

Jeg nærmest brændte efter at vide det.

Jeg lyttede til deres samtale, hvem var han? Men det var tydelig Alexandra ikke havde lyst at være der, sammen med ham.

jeg gik langsomt derover, "Undskyld, men hvem er du?" Jeg lagde mærke til hvor høj jeg var, Alexandra gik mig til brystet og den ukente dreng gik mig omkring til øjnene, jeg ville hellere stå tæt på Alexandra end ham.

"Alexandra' kærste, hvem er du?"

"X.." Jeg kiggede forskrækket ned på Alexandra, der havde hvisket det..

"Jeg er en af Alex' venner, det er der da intet galt i. Er der?" Min mørke stemme der var blevet hæs på det sidste lød sjov udfordrende inde i mit hoved.

"Egentligt er der.. Jeg bryder mig ikke om at hun render rundt med andre drenge end mig selv."

"Det mener jeg, du skal lade Alex om selv at bedømme," Jeg kiggede ned på hende. "Kan du være venner med mig, Alex uden at være ham utro" Jeg pegede på ham, jeg stadig ikke vidste hvad hed.  

"Det behøver du ikke spørge hende om, jeg kender hende."

"Mmm, sandsynligvis ikke. Siden jeg hørte hendes diskrete mumlen 'x' lige før, er jeg faktisk overbevist om at du er hendes x. Kom Alex, hvis du har lyst, vil jeg præsentere dig for mine venner?" Jeg vidste ikke hvorfor, men jeg følte sådan en trang til at tage hende med mig og kører hende hjem for at hente hende igen i morgen.

"Dårlig ide, Alexandra.." Jeg kiggede hen på ham og hævede det ene øjenbryn.

"Hvorfor vil du bestemme det?" Jeg tog et skridt hen imod ham og lagde ikke mærke til den flok der havde samlet sig rundt om os.

Han veg ikke tilbage, "Det sagde din mor også igår..."

Så svingede jeg ham en lige højre!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...