Født I Et Mareridt

Sofie er en ganske almindelig pige, eller det starter hun med at være.. Så begynder tingene at blive anderledes hun får flere nedture end opture, hendes verden begynder at bryde sammen, hun hader sig selv, sin famile og har næsten igen venner.
- Kan det blive meget værre?

1Likes
0Kommentarer
893Visninger
AA

2. En lille overraskelse

"Der gik dage, der gik år. Tiden står aldrig stille, selvom man nogen gange godt kunne ønske det"

Det virkede virkelig som om de elskede mig. De bar rundt på mig, hele tiden. Det var vel fint nok. Jeg var med ude, for det meste lugtede der grimt uden for, fordi der var grise nede i stalden, men det gjorde ikke det store, for ud og lege i sandkassen skulle man.

 

 

Så kom den dag hvor lykken vendte! Dagen startede ganske normalt. Jeg havde lige fået noget morgenmad og jeg sad ude på køkkengulvet og legede med noget af mit næsten nye legetøj, jeg havde fået til min fødseldag. Jeg så på over på min mor et øjeblik. Hun stod bare der og obseverede mig, jeg synes hun kiggede underligt!

Jeg løftede mine arme, som for at symbolisere at hun skulle tage mig op. Det skulle jeg vist ikke have haft gjort, for hun spærrede øjnene op. Og råbte: "Toben, kom her! Og det må godt gå stærkt!"

Rædslen lyste ud af hendes øjne. Men hvorfor? Hun fløj hen og tog fat om mig og løftede mig op. Hun lagde mig på køkkenbordet og løftede mine arme, det lyste ud af hende, at der var noget meget galt!

Min far kom farende ud i køkkenet og spurgte; "Hvad er der galt?" "Prøv og se! Det her ser jo helt forkert ud.. Gider du tage telefonen og ringe over til naboen, så må Lotte lige komme engang og se på det.."

Rædslen hørtes i min mors stemme. Min far så også meget urolig ud nu! Der gik ikke mange minutter, før at Lotte kom ind af døren. Hun nåede knapt hen til mig før at det også lyste ud af hende, at der var noget meget galt.. Hun sagde meget stille og roligt; "Ring 112. Det her er langt fra som det skal være!.."

 

Sandkassen kom jeg ikke ud, at lege i den dag.. Heller ikke den dag.. Hvem var de mennesker der kom? Hvad ville de? Hvorfor havde de sådan noget tøj på? Hvor tager de mig hen? Hvorfor græder mine forældre? Jeg kunne ikke tale, så jeg kunne ikke udtale spørgsmålene, så de forstod dem og kunne svarer mig på det.. Min mor og far kørte med i den mærkeligt farvede bil. Hvorfor pillede ham manden ved mig? 'Av! Det gjorde ondt når han trykkede der!'

 

Jeg husker ikke så meget mere, fra det tidspunkt.. Jeg husker bare jeg vågnede op i en stor seng med en masse snorer rundt omkring mig. Hvor var jeg? Jeg var klar over at jeg ikke var der hjemme. Måske et hospital? Her lugtede som den gang jeg blev født, indelukket og steriliseret.. Var det her samme sted?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...