Mit liv og mine følelser

Jeg skriver om mit liv og om mine følelser, da jeg er mega trist lige nu, og derfor har jeg brug for at skrive det ned. Det er bare lidt lettere at skrive det som en historie da, det nærmest også er det. Men du må godt læse det, hvis du vil. ^^

5Likes
74Kommentarer
3803Visninger
AA

10. Talent Akademie og Uddannelse?!

Ja, jeg går jo til et forfatterkursus, og jeg er netop begyndt på mit andet år. Vores lærer (Han er selv forfatter) har givet os en seddel om Talent Akademie. Han synes nemlig at vi skulle melde os ind til sommer. Men problemmet er bare, at jeg har fået rigtig mange nye venner på det kursus, og de fleste af dem er ikke gamle nok ): Og jeg vil gerne havde dem med til Akademiet, da jeg ikke vil melde mig ind alene, selvom de fleste siger at det burde jeg gøre. Min bedste veninde skrev til mig, at hvis jeg virkelig brænder for det, og at blive en kendt forfatter som udgiver bøger, så burde jeg melde mig ind. Men jeg tør ikke at melde mig alene ind ): Og på forfatterkurset har vi det så skide skægt, og jeg har bare nogle gode minder derfra, at jeg bare ikke kan give mig selv lov til at tage det store skridt. Jeg ved godt at jeg snart skal til at finde ud af hvad jeg vil være, så når jeg bliver rykket væk fra alle mine venner og min kærlighed, så begynder jeg at græde, bare når jeg tænker på det. For jeg spekulere sådan på hvordan jeg skulle kunne holde kontakten med alle mine veninder, når jeg bor i en anden by, og det gør mine andre venner også. Bare ved tanken om at jeg snart skal tage en uddannelse, og jeg ikke kan følges med de andre, gør mig fuldstændig trist og pissed. Men det skal alle igennem, og det vil sige at det skal jeg jo også.

Jeg kan huske da min bedste ven blev smidt ud af vores skole, bare fordi at han kom til at sige kælling til en lærer som ikke havde en skid humor. Jeg blev totalt ked af det, for vi har haft det så sjovt og vi har altid støttet hinanden hvis der var noget galt. Jeg blev fuldstændig ked af det, da han blev smidt ud af vores skole, og nu kan jeg aldrig se ham igen, fordi han er flyttet så lang væk og endda har fået et forhold med en. Så bare ved tanken om at skolen snart er forbi og at jeg endnu ikke har fundet en uddannelse, for mig til at gå i panik. Jeg føler mig overhovedet ikke klar til at tage det næste skridt! Det går alt for hurtigt, og jeg kan slet ikke følge med tiden længere! ):

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...