Untrusted Soul

Det kolde smil, og et efterfølgende kvindeskrig var det eneste man kunne høre udover dets ekko i den kolde vinternat.
OBS: Gamle Cheppers, jeg har bare glemt min E-mail OwO

1Likes
2Kommentarer
1259Visninger
AA

4. Revenge..

Jeg så kort hend på uret i vinduskammen. Den var lidt over tre om natten. Jeg sad og tænkte på aftenen med Roy. Det havde faktisk været sjovt. Hans ven som hed Christopher, men blev kaldt Chris var kommet og havde hjulpet os til byen. Han var gået med ind og vi havde danset, og drukket og sunget! Det havde virkelig været en aften for sigselv. Det var længe siden at jeg havde gjordt noget lignende. Jeg var først lige kommet hjem der omking tre, men kunne ikke lade være med at tænke på Roy? Jeg følte had, men glæde med det samme. Han havde virkelig kysset mig? Jeg sukkede og rejste mig hurtigt da jeg hørte telefonen i køkkenet ringe.. *Hvem ringer lige kl. 3 om natten?* Jeg gik undrende ud i køkkenet og tog telefonen "Hallo..?" Sagde jeg lettere koldt men nysgerrigt "Seven Days...." Hørte jeg en hæs stemme sige og jeg kunne ikke lade være men at grine lidt "Hey Yas!" Jeg kunne høre hende grine i den anden ende af røret "Hey prinsesse! - Hva laver du?" Spurgte hun og jeg vidste at hun havde noget at fortælle. Jeg smilte lidt "Hvor vil du hend med det her?" Sagde jeg med et lumsk smilende blik.  "Hvad mener du?" Spurgte hun med en stemme så blid, og lod som om hun ikke vidste hvad jeg snakkede om. "Søde skatt! Klokken er tre om natten og du er ved at sprænge.. Hvad er det du vil fortælle mig..?" Jeg lod lydløst min smidige tunge glide hend over de blanke hvide hugtænder. "Okay.. Du ved godt Roy ikk'?" Jeg smilte lidt undrende "Jaaerh?" - "Vi kommer sammen nu! " jeg kunne høre at hun smilte "Hvad?" Sagde jeg og jeg rystende. "Ja! Han spurgte mig igår! Er det ikk bare fedt!!" Nærmest skreg hun af glæde. Men jeg var ikk glad. Han havde jo kysset mig? I dag! Mens han var sammen med min eneste veninde? Et glimt af hævn strøg op i mine føleser og blokerede al glæde.. "Joe hvorfor er du ikke glad?" Spurgte hun, og man kunne høre at hun var bekymret. "Det er jeg også.. " Sagde jeg prøvende. Jeg var så god til at lyve, men bare ikke over for Yas, som jo forresten rigtig hed Yasmin. "O..Okay.." Mumlede hun. "Men.. Ses vi imorgen? I skolen? Hvis du altså har tænkt dig at komme og ikke bare pjækker?" Sagde hun grinende - "Jeg skal nok komme..Det lover jeg?" Jeg kunne høre hun smilte. "Fint fint.. Men vi ses." - "Yep.." Duuuuut... Duuut.... Var det sidste jeg hørte før jeg smed telefonen i jorden "Roy.." Knurrede jeg og ´blev så underlig hævngærig.. Jeg havde sårn lyst til bare at slå ham ihjel, men jeg vidste jo også at Yas elskede ham, så det måtte bare blive til noget med at snakke med ham efter skole..

>>>>>Næste dag<<<<<<

"Roy!" Råbte jeg koldt da det flydende blik strejfede ham kun få minutter efter klokkens klare ringen.. Han vendte sig om, og da han så mig bad han sine venner om bare at gå. Jeg stod bare og stirrede på ham. Og havde det ikk været fordi hele gårdspladsen var fyldt med elever havde jeg gået på ham, havde boret de syle hvidspidse hugtænder i hans hovedpulsåre.

Han småløb hend mod mig med et lille charmerende smil, og da han endelig nåede mig sang den efterfølgende lussing i sommerens  blide middagsvind. Han så uforstående på mig, men da jeg så hen på Yas forstod han. Han kløede sig lidt i nakken og så ned som om han ikke vidste hvad han skulle sige. Jeg tog et skridt tættere på ham og hviskede i hans øre "Hvis du såre Yas, overlever du ikke den her sommer." Jeg skubbede ham med lethed væk fra mig og fortsatte min gang ud mod parkeringspladsen. Jeg lod let og blidt mine fingerslidser køre hen af kølerhjelmen på den lækre ferrari der holdte på den første og bedste plads. Lakken blev flået op hvorend mine fingre rørte, og da jeg nåede forbi bilen var kølerhjelmen ikke til at rede. Det lette lumske smil fandt sted i det smukke egnleansigt da jeg hørte ham råbe et minut senere. Han havde set hvad der var sket med sin elskede bil, og jeg var færdig og kunne gå hjem nu. Jeg havde fået min hævn. Jeg vidste at mange af menneskerne her undrede sig over hvordan jeg kom hjem. Der gik rygter om at en pircet punker kom og hentede mig når jeg var nået et stykke ud af skoven.Men hey, jeg bebrejder dem ikke? Det ville være lidt sygt for en admindelig pige at gå 13 km. med taske på, på under 10 min. Men ikke for mig. Vores skole var omringet af en stor skov, og lå lige op til byen. Selvom der ikke var meget by i det. Der var kun lidt få tøj og sko butikker og en enkelt boghandler samt en biograf og lidt spisesteder. Charming var ikke det helt store waooow! - Men det var sgu hyggeligt nok. Da jeg lod mig dumpe ned fra det sidste træ inden det høje hegn ind til min have, fik jeg øje på den grå kat igen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...