The Continue (Færdig)

2eren til ''Against the odds''

Christopher Wild er blevet U.S.A. Most wanted driver efter han forlod hans hjem, har Christopher kæmpet sig op af blacklisten, han er blevet nummer 1.
Rosamindy Abernoon har valgt at følge sin fars ønske, hun er begyndt i Danmarks politi. Hun er chef og styrer det hele. Hun ejer sine kollegaers respek, de retter sig efter hendes mindste vink.
Men Amerika's politi sender Rosamindy et brev, de har brug for hendes hjælp til at fange denne driver, uanset hvordan de har prøvet for at fange Christopher, undslipper han altid. De håber på at Rosamindy kan fange ham, fordi han koster staten mange penge. For mange penge.
Men tager Rose afsted?
Hvis ja, hvad sker der så når de to tidligere turdelduer møder hinanden igen?
Dør Christopher i en ulykke i sin bil?
Kan Rosamindy gennemfører sit job, når hun finder ud af at ham hun jagter, er Christopher?
Tager Rosamindy Christopher tilbage?

13Likes
193Kommentarer
9258Visninger
AA

29. Rose - Uventede gæster

Casper og jeg havde lige spist og sad og så tv sammen. Vi så et eller andet program som Casper fandt meget spændende - jeg selv fulgte ikke rigtig med. Jeg vågnede dog helt op, da det bankede på døren. "Jeg skal nok åbne," sagde jeg, og rejste mig. Da jeg åbnede døren blev jeg overrasket. Udenfor stod Alexander og Mikkel og så på mig med trætte udtryk i ansigterne.

"Hej med jer! Kom indenfor, I må være trætte efter den lange tur," sagde jeg på engelsk, og de smilede taknemmeligt til mig og gik indenfor. Jeg sagde hurtigt til Casper at det bare var nogen jeg kendte.

"Wow, Rosamindy, jeg må sige at du ser smukkere ud end sidst jeg så dig," sagde Alex og blinkede til mig. Jeg grinede og daskede ham på skulderen.

"Ha-ha, meget sjovt. Hvorfor er I kommet?" spurgte jeg, og fulgte dem ind i stuen.

"Vi kommer på vegne af Christopher. Han bad os fortælle dig, at han elsker dig - og savner dig. Mellem os har han snakket meget i søvne om dig. Og så skulle vi også hilse hans familie fra ham... familien var adresseret hertil, men her bor du jo, så Chris må have givet os den forkerte adresse," sagde Mikkel. Jeg rødmede, da han sagde det om at Chris havde snakket i søvne om mig.

"Nejnej, det er den rigtige adresse. Jeg bor her ikke, jeg er her bare lidt sammen med Christophers lillebror, Casper. Ellers ville han være helt alene, og det kan jeg ikke lide, når han er," svarede jeg, og nikkede med hovedet over imod Casper. Han så op, da jeg nævnte ham, og Alex og Mikkel vinkede. "Er I sultne?" spurgte jeg venligt. De nikkede stort. Jeg bed mig lidt i læben. "Casper og jeg har desværre allerede spist, men jeg kan sagtens få bakset noget mad sammen til jer på kort tid. Har I et sted at sove i nat?" spurgte jeg, mens jeg rodede i skufferne efter noget rugbrød. Da jeg fandt det skar jeg et par stykker og fandt noget pålæg frem.

"Nej, det har vi ikke. Vi regnede faktisk med allerede at kunne køre hjem igen i dag," svarede Alex. Jeg så ud af vinduet. Det var allerede mørkt. 

"Ved I hvad, der er tilfældigvis to senge ledige her. I må gerne blive og overnatte," sagde jeg med et smil. Jeg havde altid været gæstfri, og jeg vidste at Casper ikke havde noget imod det. 

Både Mikkel og Alex kom over og krammede mig, selvom det blev lidt akavet. "Mange tak Rosamindy. Det er meget venligt og sødt af dig," sagde de, og så begyndte de at smørre en rugbrødsmad til dem hver. Jeg gik hen og tog min mobil op fra bordet, tastede et nummer ind, klikkede på det grønne rør og tog den op til øret.

"Hej far, det er Rose... jeg tænkte på om du ikke ville komme herover? Vi har lige besøg af to venner fra USA og jeg vil gerne have dig tæt på, sådan at der ikke sker noget med dig... jojo, selvfølgelig er der plads nok," sagde jeg. Ved det sidste vendte jeg mig om og så på Casper, der havde hørt hvad jeg snakkede med min far om, og som indeni talte de sovepladser, der var i huset. Kort efter rakte han en tommelfinger i vejret, som for at sige at han godt kan komme.

"Det kan du godt, far. Der er plads nok... hvornår, sagde du?.. Okay... Ja vi ses far... Elsker også dig. Hejhej." Jeg lagde på, og vendte mig om imod Mikkel og Alexander. 

"Ved I tilfældigvis, hvor Chris tog hen?" spurgte jeg med den mest uskyldige mine, jeg kunne finde frem. De rystede begge to på hovedet til min skuffelse, hvorefter de slog sig ned i sofaen ved sidan af Casper og begyndte at snakke lidt med ham. 

Jeg stod ved vinduet og så ud i mørket. Det var som om teksten på min halskæde, der hang omkring min hals, brændte sig ind i huden på mig. "I love you more than my own life." Jeg bed mig i læben, og strammede grebet om den. Hvor er du, Christopher? Og hvorfor er du ikke sammen med mig?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...