The Continue (Færdig)

2eren til ''Against the odds''

Christopher Wild er blevet U.S.A. Most wanted driver efter han forlod hans hjem, har Christopher kæmpet sig op af blacklisten, han er blevet nummer 1.
Rosamindy Abernoon har valgt at følge sin fars ønske, hun er begyndt i Danmarks politi. Hun er chef og styrer det hele. Hun ejer sine kollegaers respek, de retter sig efter hendes mindste vink.
Men Amerika's politi sender Rosamindy et brev, de har brug for hendes hjælp til at fange denne driver, uanset hvordan de har prøvet for at fange Christopher, undslipper han altid. De håber på at Rosamindy kan fange ham, fordi han koster staten mange penge. For mange penge.
Men tager Rose afsted?
Hvis ja, hvad sker der så når de to tidligere turdelduer møder hinanden igen?
Dør Christopher i en ulykke i sin bil?
Kan Rosamindy gennemfører sit job, når hun finder ud af at ham hun jagter, er Christopher?
Tager Rosamindy Christopher tilbage?

13Likes
193Kommentarer
9254Visninger
AA

17. Rose - Spørgsmål

Jeg sad på min hvide hospitalsseng og var i færd med at prøve at krænge de latterlige papirssko af, som en sygeplejerske havde givet mig på. En stemme forskrækkede mig, men jeg smilede til Chris, da jeg så det bare var ham.

"Åhh, hej Christopher." sagde jeg. Han virkede glad over at have fået sit bælte tilbage, og havde åbenbart ikke opdaget at der var indtørret blod på det. Jeg smilede til ham og så ned, da han bad mig om at spørge løs. Jeg skulle lige til at begynde, da den unge receptionist stak hovedet ind af døren, som stadig stog åben.

"Skal jeg lukke døren?" spurgte hun, og så på mig. Jeg nikkede og smilede kort til hende. Så sagde hun noget der gjorde mig målløs. "Vi ses i aften, jeg glæder mig," sagde hun. Dette var helt klart rettet imod Chris, for hun blinkede frækt til ham, før hun lukkede døren.

"Hvad sker der i aften?" spurgte jeg, selvom jeg godt kunne regne det ud.

"Jeg skal ud på en date... med hende," svarede han, og så skyldbevidst ned. Han forventede sikkert at jeg ville være sur.

"Nååååå, er der nogen der er forelsket, hvaaaaa'?" spurgte jeg med et drillende udtryk, og han så overrasket op, før han begyndte at fnyse ligesom for at afkræfte mit spørgsmål, hvilket fik mig til at grine. Jeg stoppede først med at grine lidt efter, og vores blikke mødtes. Han smilede til mig, og jeg smilede tilbage. "Hvad fik dig til at forlade mig dengang?" spurgte jeg, hvilket fik hans smil til at blegne. Han så ned, og pillede ved sine fingre

"Hva?? Mener du det seriøst? Jeg troede at det var tydeligt. Jeg mente at jeg var for farlig for dig, Rosamindy. Derfor tog jeg afsted, forlod dig og min familie.. Min mor blev ret ked af det.. Men jeg fik ligesom aldrig sagt rigtigt farvel... Panserne holdte derhjemme, jeg blev så vred.." Christopher rystede opgivende på hovedet og fortsatte så "Panseren sad ved rattet imens den anden stod og snakkede med min lillebror. Da jeg sted ud knurrede jeg af panseren der havde sidet i den sort-hvide bil ,,Hvad vil i?,, Hun var også steget ud af deres bil. 

Hun svarede mig koldt måske med lidt beundring i hendes stemme.. ,,Vi kommer fra politiet,, hun holdte hendes skilt op ,,Du er anholdt for diverse overtrædelser,,

Da jeg havde slået panser-damen omkuld, normalt slår jeg ikke på kvinder vel.. Så flængede en mandelig stemme luften. ,,Politiet! Stop!,, Manden kom løbende hen imod mig.

Jeg var måske lidt selvsikker på det tidspunkt, hvilket jeg stadig lider af.." En lav latter undlap Chrisopher. "Jeg svarede ham igen.. Eller jeg råbte faktisk, han var nemlig stadig et stykke væk. ,,Du kan jo prøve at stoppe mig, panser,, Råbte jeg henvendt til panseren. Pluselig nærmede han sig hurtigt.. Jeg råbte farvel til Casper, du husker vel min lillebror? Den mandelige panser var nået over til mig, jeg slog ham ned uden at spare på krafterne.. Ved nærmere eftertanke tror jeg at jeg brækkede hans næse...

Så satte jeg mig koldt ind i min bil og kørte væk, jeg kan stadig huske Caspers måbende blik i bakspejlet." Christopher grinede igen. "Han havde aldrig set mig i aktion og anede ikke hvad jeg var i stand til, ligesom mine idiotiske intet-vidende forældre."

Jeg sad målløs på sengen og stirrede på ham. Så sprang jeg ned fra sengen og kom hurtigt over til ham, hvor jeg krammede ham tæt ind til mig. Jeg anede ikke at han troede at han var for farlig for mig, jeg troede det var mig der havde gjort noget galt. En pludselig smerte i mit lår fik mig til at miste balancen, og jeg satte mig uvilkårligt ned på Chris' skød. Jeg smilede drillende til ham, rødmede lidt og lagde armene omkring hans hals, før jeg lagde hovedet ind til hans skulder og sukkede. Smerten i mit ben var allerede væk.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...