The Continue (Færdig)

2eren til ''Against the odds''

Christopher Wild er blevet U.S.A. Most wanted driver efter han forlod hans hjem, har Christopher kæmpet sig op af blacklisten, han er blevet nummer 1.
Rosamindy Abernoon har valgt at følge sin fars ønske, hun er begyndt i Danmarks politi. Hun er chef og styrer det hele. Hun ejer sine kollegaers respek, de retter sig efter hendes mindste vink.
Men Amerika's politi sender Rosamindy et brev, de har brug for hendes hjælp til at fange denne driver, uanset hvordan de har prøvet for at fange Christopher, undslipper han altid. De håber på at Rosamindy kan fange ham, fordi han koster staten mange penge. For mange penge.
Men tager Rose afsted?
Hvis ja, hvad sker der så når de to tidligere turdelduer møder hinanden igen?
Dør Christopher i en ulykke i sin bil?
Kan Rosamindy gennemfører sit job, når hun finder ud af at ham hun jagter, er Christopher?
Tager Rosamindy Christopher tilbage?

13Likes
193Kommentarer
9254Visninger
AA

33. Rose - Overvågning

Jeg vågnede ved at døren nedenunder gik op, og jeg var med det samme lysvågen. Jeg så mig rundt i værelset, der var helt mørkt, og jeg kunne kun skimte de forskellige møbler. Jeg satte mig op og svingede benene ned på gulvet. Jeg havde mine ternede natbukser og lillae hyggestrømper på, og så sov jeg med en sort undertrøje.

Jeg listede ned af trappen og kiggede forsigtigt ned i køkkenet, hvor to skikkelser stod. Jeg kneb øjnene sammen og tog hovedet tættere på, da jeg så at det bare var Caspers forældre. Jeg tog de sidste trin nedad, og gik hen imod dem med et smil på læben.

"Godaften," sagde jeg, og hans mor hoppede op af forskrækkelse. Da hun så det var mig smilede hun stort og kom hen og krammede mig ind til sig. "I må undskylde at vi er her, men jeg kan ikke lide, hvis min far var alene i huset derhjemme. Og vi har også tilbudt senge til to venner fra USA... min far ligger oppe i jeres seng, jeg kan vække ham og så kan I få lov til sove deroppe?" spurgte jeg. Moren rystede på hovedet.

"Nej, Rose, det behøver du ikke. Vi finder på noget andet. Bare gå op og sov igen, så snakker vi om alt det der er sket i morgen, skal vi sige det?" sagde hun, og smilede til mig. Jeg nikkede, og gabte. Hun aede mig moderligt på håret, jeg smilede til hende og til faren, og vendte mig så om og gik op igen. Jeg lagde mig i sengen igen og trak dynen over mig, men den var blevet kold og jeg kunne ikke få varmet den op igen. Jeg gabte, og trak den helt op til mine skuldre, og det sidste, jeg ønskede, da jeg faldt i søvn, var, at der var nogen til at hjælpe mig med at varme min dyne op. Jeg ville ønske, Christopher var her.

"Hej," sagde han. Han gik tættere på mig. Jeg kunne ikke røre mig, stod som limet fast til jorden, imens jeg så på ham med store øjne. Han kom helt tæt på, så han kunne røre min næsetip med hans, hvilket han også gjorde. Han smilede til mig, men jeg kunne ikke smile tilbage. Der var noget, jeg ikke kunne få til at passe. Hvordan kunne han være her, hvis han var på vej til Danmark i bil? "Er du bange for mig?" spurgte han med et seriøst udtryk i ansigtet. Jeg rystede på hovedet, kunne ikke sige noget. "Du ser sådan ud, Rosamindy," sagde han, og så nærgående på mig, imens han stadig stod meget tæt på mig. Jeg bed mig i læben, og prøvede at læne mig frem for at kysse ham, men min krop ville ikke lystre. Jeg blev pludselig svimmel, og faldte så baglæns gennem jorden.

Jeg slog øjnene op og trak vejret i hurtige stød. Jeg satte mig op og så mig omkring i værelset. Solen var lige stået op, og min far lå stadig og sov tungt ved siden af mig. Jeg smilede ved synet af ham, og lagde mig så langsomt ned igen. Men jeg kunne ikke få drømmen ud af hovedet og kunne ikke falde i søvn igen, så jeg stod op og gik nedenunder. Alex og Mikkel var allerede vågne, og jeg spekulerede på, hvad tid de var gået i seng igår.

"Godmorgen," sagde jeg smilende, idet jeg kom derned. De så begge to på mig og smilede tilbage, før de sagde godmorgen. Jeg stillede mig hen og så Alex over skulderen, han stod og lavede æg og bacon. "Mmh, det ser godt ud!" sagde jeg og smilede igen. Han grinede og rodede lidt rundt i det, før han tog panden op og hældte indholdet ud på tre tallerkner.

"Casper og din far var dem, der gik sidst i seng. Da de gik i seng var Caspers forældre lige kommet hjem, så de vågner nok alle sammen sent," sagde han, og rakte mig min tallerken. Vi satte os ved spisebordet og begyndte at spise, imens de snakkede lidt sammen. Jeg kunne ikke få min drøm ud af hovedet, og så havde jeg en mærkelig følelse af at blive overvåget.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...