The Continue (Færdig)

2eren til ''Against the odds''

Christopher Wild er blevet U.S.A. Most wanted driver efter han forlod hans hjem, har Christopher kæmpet sig op af blacklisten, han er blevet nummer 1.
Rosamindy Abernoon har valgt at følge sin fars ønske, hun er begyndt i Danmarks politi. Hun er chef og styrer det hele. Hun ejer sine kollegaers respek, de retter sig efter hendes mindste vink.
Men Amerika's politi sender Rosamindy et brev, de har brug for hendes hjælp til at fange denne driver, uanset hvordan de har prøvet for at fange Christopher, undslipper han altid. De håber på at Rosamindy kan fange ham, fordi han koster staten mange penge. For mange penge.
Men tager Rose afsted?
Hvis ja, hvad sker der så når de to tidligere turdelduer møder hinanden igen?
Dør Christopher i en ulykke i sin bil?
Kan Rosamindy gennemfører sit job, når hun finder ud af at ham hun jagter, er Christopher?
Tager Rosamindy Christopher tilbage?

13Likes
193Kommentarer
9261Visninger
AA

35. Rose - Kedsomhed

"Roooooooooooooose? Kan du ikke lige gå ned i Netto? Vi mangler mælk, æbler og mel," råbte Casper til mig med hovedet inde i køleskabet. Hans forældre var igen taget på arbejde, og det samme var min far. Han havde haft ferie i lang tid pga. alle de ting der skete i vores familie, alt det med min mor og Sebastian og de ting der. Men nu var han tilbage, frisk og klar på alt.

Alex og Mikkel var taget ind til byen for at se på butikker og spise is, selvom det var den 1. december i morgen. De havde lovet at fortælle mig alting, de vidste om Chris, om de piger, han havde været sammen med og om hvad han snakkede meget om og alt det.

Jeg gik ud og tog min store, dejlige, bløde vinterjakke på, der fik mig til at se tyk ud på. Jeg hoppede i mine støvler og trak nogle vanter på. Jeg sagde til Casper at jeg gik nu, og så tog jeg min pung ned i min lomme og gik ud af døren. Det sneede lidt, men nok til at da jeg var kommet hen på fortovet var noget af mit hår allerede vådt.

Jeg gik lidt i min egne tanker, men følte mig stadig overvåget. Jeg så mig omkring. Der var ingen mennesker udenfor. De var nok alle sammen i skole eller på arbejde. Jeg sparkede til noget sne, men dette gjorde bare at jeg fik våde strømper. Jeg sukkede irriteret og rystede min fod for at få det meste vand ud, selvom det ikke hjalp. 

Jeg gik videre, og kunne høre min sko sjappe, som tegn på at sålen var våd. Jeg ignorerede det så godt som jeg kunne, og gik bare videre, indtil jeg var ved Netto. Jeg gik indenfor og åndede lettet op, da jeg stod inde i varmen. Jeg fik hurtigt fat i noget mælk og noget mel, og så manglede jeg bare æblerne, som jeg ikke kunne finde. Jeg havde altid været utrolig dårlig til at kordinerer, hvor jeg var, så jeg må have gået ned af den samme gang ti gange, før jeg fandt ud af at det ikke var her.

"Undskyld mig, leder du efter noget specielt?" spurgte en stemme, jeg ikke kendte. Jeg så op, og smilede så stort, da jeg genkendte personen. Det var Lukas, min ven fra folkeskolen, før Chris og jeg begyndte at komme sammen.

"Lukas! Ej, hvor er det godt at se dig!" sagde jeg, og krammede ham. Jeg blev nødt til at stå på tær for at kunne nå ham. Han var høj, højere end mig men ikke højere end Chris. "Hvordan går det?" spurgte jeg ham med et smil.

"Det går skam meget godt. Hvad med dig, jeg har hørt at du fik din store kærlighed? Hvordan går det mellem dig og Christopher?" spurgte han, også med et smil. Dog blegnede det, da han hørte mit svar.

"Vi er ikke sammen mere," svarede jeg, og smilede stadig, dog var det ikke lige så varmt og glad mere. Nu var det mere et smil, jeg kæmpede for at holde oppe, så han ikke skulle finde ud af, at jeg var knust indeni.

"Årh, det er jeg ked af, søde. Hvad skete der?" spurgte han med et bekymret udtryk. Jeg smilede stadig.

"Han forlod mig," svarede jeg, kort for hovedet, men fortrød med det samme. Lukas behøvede ikke at vide, at Chris havde forladt mig. Så ville han have ondt af mig og nære had til Chris. "Faktisk besluttede vi at det ikke skulle være os," rettede jeg hurtigt mig selv. Han så heldigvis ud til at tro på det.

"Det er jeg ked af. Nå, ledte du efter noget?" spurgte han, nu med en mere munter stemme. Jeg tvang mig selv til at skyde Chris' navn ud af hovedet, og smilede så tilbage til Lukas.

"Ja," sagde jeg. "Æbler."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...